Knoldselleri
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
|
|
Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum) (engelsk: celeriac, tysk: Knollensellerie) er en variant af Vild Selleri, som er nært beslægtet med Bladselleri. Begge bruges som grøntsager. Det er normalt den store knold, der anvendes i madlavningen, men bladene kan bruges som suppevisk.
Indholdsfortegnelse |
Oprindelse [redigér]
Knoldselleri er gennem kultivering afledt af vild selleri (apium graveolens), der gror i Middelhavslandene. I Danmark dyrkedes allerede i 14. århundrede knoldselleri[1].
Skadedyr og sygdomme [redigér]
Bladlus, gulerodflue og selleri-minerfluen er de hyppigste skadedyr i knoldselleri, og kan bekæmpes via insektnet mod fluerne og deres larver, og ved at optimere forholdene for bladlusens fjender.
Gulerodsfluens larver spiser af roden, som de også gør i gulerødder. Selleri-minerfluen minerer bladene, så de bliver gennemsigtige.
Knoldselleri kan få gule bladrender hvis planten mangler magnesium. Knoldene kan få mørke plette, hule knolde og brune sprækkede stængler hvis planten mangler bor.[2].
Brug i madlavningen [redigér]
Knoldselleri bruges hyppigst kogt i supper skåret ud i små stykker, men kan også spises rå – fx i salater. En anden anvendelse er selleribøf, der er skiver af knoldselleri, paneret i æg og rasp og stegt på panden.
