Knoldselleri

Knoldselleri
	Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum).
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie	Apiaceae
Slægt	Apium
Art	Apium graveolens
Varietet
	Apium graveolens var. rapaceum
	Hjælp til læsning af taksobokse

Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum) (engelsk: celeriac, tysk: Knollensellerie) er en variant af vild selleri, som er nært beslægtet med bladselleri. Begge bruges som grøntsager. Det er normalt den store knold, der anvendes i madlavningen, men bladene kan bruges som suppevisk.

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Knoldselleri er gennem kultivering afledt af vild selleri (apium graveolens), der gror i middelhavslandene. I Danmark dyrkedes allerede i 1300-tallet knoldselleri^[1].

Skadedyr og sygdomme[redigér | rediger kildetekst]

Bladlus, gulerodflue og selleri-minerfluen er de hyppigste skadedyr i knoldselleri. De kan bekæmpes via insektnet mod fluerne og deres larver og ved at optimere forholdene for bladlusens fjender.

Gulerodsfluens larver spiser af roden, som de også gør i gulerødder. Selleri-minerfluen minerer bladene, så de bliver gennemsigtige.

Knoldselleri kan få gule bladrender, hvis planten mangler magnesium. Mørke plette, hule knolde og brune sprækkede stængler kan være tegn på, at planten mangler bor.^[2].

Brug i madlavningen[redigér | rediger kildetekst]

Knoldselleri bruges hyppigst kogt i supper skåret ud i små stykker,^{[kilde mangler]} men kan også spises rå – fx i salater. Revet og blancheret selleri kan bruges til den velsmagene selleriremoulade. En anden anvendelse er selleribøf, der er skiver af knoldselleri, paneret i æg og rasp og stegt på panden.