Knoldselleri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Knoldselleri ?
Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum)
Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae
Slægt: Apium
Art: Apium graveolens
Varietet
Apium graveolens var. rapaceum

Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum) (engelsk: celeriac, tysk: Knollensellerie) er en variant af Vild Selleri, som er nært beslægtet med Bladselleri. Begge bruges som grøntsager. Det er normalt den store knold, der anvendes i madlavningen, men bladene kan bruges som suppevisk.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Knoldselleri er gennem kultivering afledt af vild selleri (apium graveolens), der gror i Middelhavslandene. I Danmark dyrkedes allerede i 14. århundrede knoldselleri[1].

Skadedyr og sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Bladlus, gulerodflue og selleri-minerfluen er de hyppigste skadedyr i knoldselleri, og kan bekæmpes via insektnet mod fluerne og deres larver, og ved at optimere forholdene for bladlusens fjender.

Gulerodsfluens larver spiser af roden, som de også gør i gulerødder. Selleri-minerfluen minerer bladene, så de bliver gennemsigtige.

Knoldselleri kan få gule bladrender hvis planten mangler magnesium. Knoldene kan få mørke plette, hule knolde og brune sprækkede stængler hvis planten mangler bor.[2].

Brug i madlavningen[redigér | redigér wikikode]

Knoldselleri bruges hyppigst kogt i supper skåret ud i små stykker, men kan også spises rå – fx i salater. En anden anvendelse er selleribøf, der er skiver af knoldselleri, paneret i æg og rasp og stegt på panden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]