Kernebider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kernebider ?
Coccothraustes coccothraustes 1 (Marek Szczepanek).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Fringillidae (Finker)
Slægt: Coccothraustes
Brisson, 1760
Art: C. Coccothraustes
Videnskabeligt artsnavn
Coccothraustes coccothraustes
Linnaeus 1758
Udbredelsen af kernebider     Sommer      Hele året      Vinter
Udbredelsen af kernebider
     Sommer      Hele året      Vinter

Kernebideren (Coccothraustes coccothraustes) er en fugleart i finkefamilien. Fuglen yngler i Europa og i et bælte gennem Asien til Stillehavet. Den er cirka 19 centimeter lang og vejer 50-60 gram og er dermed en af de største finker. Kernebideren har et meget stort næb, der er ideelt til at knuse eksempelvis kirsebærkerner, hvilket udgør et vigtigt fødeemne for arten. I Danmark er kernebideren en ret almindelig ynglefugl, der især lever i ældre, parkagtige løvskove. Det er en sky fugl, der mest opholder sig i trækronerne.

Trods sin beskedne vægt kan kernebideren trykke næbbet sammen med en kraft på 35-40 kg.[1]

Udseende og stemme[redigér | redigér wikikode]

Kernebideren er 18-20 cm lang og vejer 50-60 gram. Hannen og hunnen ligner hinanden. Dog har hannen kraftigere farver. Hunnen har et stort gråt felt på vingen, dannet af grå armsvingfjer, hvor hannens er helt sorte.

Hannen har rustbrun isse og kinder. Panden er grålig og nakken grå. Omkring øjet findes et sort felt, der fortsætter ned i en lille sort hagesmæk. Ryggen er mørkebrun, mens overgumpen er rustbrun ligesom det centrale par styrefjer i halen. De øvrige styrefjer er sorte og alle er hvide i spidsen. Vingedækfjerene er hvidgrå til rustbrune og danner et tydeligt vingebånd. Svingfjerene har metalglans og er blåsorte med et hvidt felt på inderfanen. De inderste svingfjer har i spidsen en udadsvungen spids. Undersiden er gråbrun med rødt anstrøg på nær undergumpen, der er hvid.[1]

Næbbet er gråblåt om sommeren og gulligt om vinteren.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Lokkekaldet er karakteristisk. Det er et kort, tørt tsik, der kan minde om lyden, når to sten slås mod hinanden. Sangen består af kaldagtige lyde i et lyst toneleje, for eksempel "tsik viz siih...!".[2]

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Kernebideren yngler især i ældre, parkagtige løvskove eller blandskove. Den findes kun meget sjældent i rene nåleskove. Nogle steder yngler den desuden i parker eller større haver.[3] Udenfor ynglesæsonen danner kernebideren sjældent større flokke, men ses oftest parvis eller i små grupper.

Arten er i Danmark en ret almindelig standfugl eller strejffugl, men kan i nogle egne være sjældnere. Den ses desuden som en ret almindelig træk- og vintergæst fra Skandinavien.[3]

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Kernebideren yngler ofte i løse kolonier. Reden bygges især af hunnen højt i et løvtræ. Den består yderst af kviste og inderst af rodtrævler og hår. De oftest 4-5 grågrønne æg med brune og grå pletter lægges med 2-3 dages mellemrum i maj måned. Hunnen udruger æggene i løbet af 12-14 dage. Den fodres i denne tid af hannen. Ungerne fodres dels med insekter og dels med frø. I en engelsk undersøgelse bestod 70% af føden af egeviklerens (Tortrix viridana) larver, mens resten var frø. Efter 12-13 dage forlader ungerne reden og begynder at følge forældrene rundt i trækronerne.[1]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Kernebideren er specialiseret i at fortære kerner fra træer med stenfrugter. Frugterne plukkes enten direkte på træet eller samles på jorden i vinterhalvåret, når frugtkødet er rådnet bort. Dens føde består især af frø fra kirsebær, mirabel, slåen, blomme, hæg, tjørn, avnbøg, taks, ahorn og ask.[1][4] Om foråret tager den også knopper og senere også insekter og deres larver.[1]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Det videnskabelige slægtsnavn Coccothraustes kommer af græsk og betyder "kerneknuser".[5] Kernebider regnes normalt for den eneste art i slægten Coccothraustes, men der findes andre fuglearter, hvor "kernebider" ingår i navnet, både blandt de andre finker og blandt kardinalerne (Cardinalidae). Et eksempel er aftenkernebider (Hesperiphona vespertina).[6]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 266-270. ISBN 87-423-0076-2.
  2. Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 162. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  3. 3,0 3,1 Tommy Dybbro, Oversigt over Danmarks fugle 1978, Dansk Ornithologisk Forening, 1978. ISBN 87-87604-02-7.
  4. Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  5. Niels Blædel, Fugle nemme at kende, side 50. Rhodos 1980. ISBN 87-7496-753-3.
  6. Navnegruppen for DOF - LDF - ZOO & ZM. "Danske navne på alverdens FUGLE". Opdateret 5.juli 2010. http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf. Hentet 2013-08-22.  Arkiveret 2013-07-12.

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]