Fuglesang
De lyde, som fugle frembringer, omtales dels som sang og dels som kald. Fuglesangen er som regel meget smukkere og mere varieret end fuglenes kald.
Indholdsfortegnelse |
Territorialsang [redigér]
Fuglesang udføres oftest af hannen i yngletiden.
At fuglene synger har grundlæggende 3 funktioner:
- At markere hannens territorium overfor andre hanner.
- At lokke hunner til, og få dem til at vælge en som ynglepartner.
- At sætte hunnen i ynglestemning, så hun bliver parringsvillig.
Fuglesangen udføres oftest fra en høj sangpost, hvor sangen bedst kan høres langt omkring. Nogle fugle (fx sanglærken), der lever i åbent land, har udviklet en særlig sangflugt, hvor de holder sig på næsten samme sted i luften.
Fuglesangen er meget specifik for den enkelte fugleart, og bruges derfor ofte som en sikker feltbestemmelse af fugle. Som eksempel kan nævnes de almindelige danske ynglefugle Gransanger og Løvsanger. Selv trænede ornitiloger har svært ved at kende forskel på dem, men når de begynder at synge er det slet ikke svært at høre forskel på Gransangerens monotone "tjif-tjaf" og Løvsangerens meget mere melodiske "Söda-lilla-mamma-for-jeg-inte-gå-på-bioen-i-kväll?".
Sangtyper [redigér]
Man deler fuglearternes sang op i 3 hovedgrupper alt efter, hvor fast dens mønster er.
- Fast komposition. (Eksempler: Musvit og Blåmejse.)
- Delvist bunden komposition med efterligninger. (Eksempler: Stær.)
- Fri improvisation. (Eksempler: Solsort og Sanglærke.)
Fuglekald [redigér]
Fuglenes kald har som funktion, at kommunikere med andre fugle. Typiske kald er faresignaler. Mange kald findes hos flere forskellige fuglearter. Som eksempel kan nævnes en høj vedvarende piben, som betyder "fare fra luften".
Eksempler [redigér]
Se også [redigér]
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fuglesang
 |
Stub Denne artikel om fugle er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
