Kernenedsmeltning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kernenedsmeltning i en atomreaktor, sker hvis kernen (atombrændslet) ikke bliver passende afkølet, hvorved kernematerialet begynder at overophede. I den forbindelse kan den brænde sig igennem gulvet, og ned indtil den er blevet så afkølet, at den ikke kan fortsætte. En nedsmeltning er ikke det samme som en atomeksplosion. Der kan dog ske en dampeksplosion hvis brændslet rammer grundvandet.

Eftersom vandet er essentielt for at holde den nukleare kædereaktion i gang, kan der ikke ske formeringen af den "kritiske masse" Den smeltede reaktor kerne vil dog fortsætte med at henfalde, og derved fastholde, eller evt. øge sin temperatur

Et antal russiske atomubåde har været ude for kernenedsmeltninger. De eneste kendte stor-skala nedsmeltninger var i Tjernobyl, Ukraine i 1986 samt Tremileøen, Pennsylvania, USA i 1979. Men der har været adskillige delvise kernenedsmeltninger. Inklusive:

Ikke alle disse var forsaget af et tab af kølemiddel. Og i flere tilfælde (Tjernobyl og Windscale-branden) var nedsmeltningen ikke det alvorligste problem.

Uheldet på Tremileøen var forsaget af et tab af kølemiddel, men "på trods af smeltning af omtrent 1/3 af brændslet, formåede reaktorkarret at opretholde sin strukturelle integritet, og beholde det beskadigede brændsel"[1]

Sandsynligheden for at der sker en kernenedsmeltning er 1:1.000.000 eller 0,0001% [2]

Reference[redigér | redigér wikikode]

  • Rasmussen N. (1975) Reactor Safety Study WASH-1400, USNRC

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]