Kinetisk energi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som "træge" legemer (dvs. legemer med en vis masse) i bevægelse, besidder i kraft af deres bevægelse. Der kræves en vis energi for at bibringe stillestående legemer en vis fart, og tilsvarende skal denne energi "fjernes" fra legemet igen (for eksempel ved hjælp af en bremse, som almindeligvis omsætter energien til varme) hvis man ønsker at standse legemet igen.

Ordet kinetisk stammer oprindeligt fra græsk og betyder bevægelse, hvilket er grunden til at kinetisk energi også kendes som bevægelsesenergi.

Se evt. Newtons 3 love.

Beregning af kinetisk energi[redigér | redigér wikikode]

For legemer i lineær bevægelse (for eksempel køretøjer) afhænger den øjeblikkelige kinetiske energi Ekin af legemernes masse m samt deres fart, eller "størrelse af hastigheden" v:
E_{kin} = \frac{1}{2} \cdot m \cdot v^2

For roterende legemer (for eksempel hjul) med inertimomentet I og vinkelhastigheden ω er den kinetiske energi Ekin givet ved:
E_{kin} = \frac{1}{2} \cdot I \cdot \omega^2

Når f.eks et pendul sættes i svingninger fra yderposition vil dets potentielle energi blive omdannet til kinetisk energi idet det bevæger sig. Når det når midten, og derfor bevæger sig mod næste yderposition vil dets kinetiske energi langsomt blive omdannet til potentiel energi indtil det standser.

Et legeme der bliver hævet op vil lagre potentiel energi i sig, som derefter bliver udløst som kinetisk energi når legemet bliver sat i bevægelse. Jo højere legemet bliver løftet, des mere potentiel energi bliver der lagret, og des mere kinetisk energi vil der komme når legemet bliver sat i bevægelse (des mere potentiel, des mere kinetisk, des højere fart).

Se også[redigér | redigér wikikode]