Kolding Fjord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 55.49276237438122° N, 9.527034759521484° Ø

Fjorden set mod øst. Skamlingsvejen i forgrunden og Marina Syd til venstre og Rebæk til højre.

Kolding Fjord er en ca. 10 km lang fjord mellem Kolding Å og Lillebælt. På nordsiden ligger Gudsø Vig og den smalle Eltang Vig. På sydsiden ligger Agtrup Vig.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Kolding fjord er en tunneldal, skabt af flere randmoræners påvirkning af området, hvoraf den første blev dannet under den gammelbaltiske istid[Forklar yderligere] for ca. 22-25.000 år siden. Et par tusinde år senere trænger Nordøstisen frem fra øst og påvirker området.[1] For ca. 14-15.000 år siden kommer den ungbaltiske is[Forklar yderligere] til området fra syd og sydøst, og former området til storbakket, kuperet terræn. Området ligger på grænsen af det uregelmæssige morænelandskab, som blev skabt under den sidste istid, Weichsel, af randmoræner. De tydelige tunneldale er dannet af smeltevandet. Hovedstilstandslinjen, der var aflejret af Nordøstisen, er den ældste i området. Jordbunden består hovedsagelig af moræneler fra den sidste istid, Weichsel.[1] Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr. og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen og området præges af globale, klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i Holocænperioden.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Fjorden er ca. 10 km lang har en 7 meter dyb sejlrende, der fører ind til Kolding Havn. Kommer man sejlende fra Lillebælt mod vest, har man til venstre Løverodde først, dernæst Agtrup Vig. Til sidst i bunden af fjorden, kommer bydelen Rebæk endelig Marina Syd og selvfølgelig Kolding. Til højre ses Skærbækværket først, så kommer Eltang Vig, dernæst Drejens Odde, Hotel Koldingfjord og i bunden af fjorden, bydelen Strandhuse.

Fjordsejlads[redigér | redigér wikikode]

Fjorden har været besejlet siden 1300-tallet af handelsskibe og bliver det den dag i dag. Et sikkert vidnesbyrd på dette er vraget af et skibsvrag, der blev fundet i 1943. Det var en kogge, dateret til ca. år 1200. I 1920'erne starter flere private sejlruter med fjordbåde som udflugtsmulighed. De starter i havnen og ligger til hos forlystelsessterne Grúns Restaurant[2] , Christiansminde[3] i Agtrup Vig,Elvig Høj[4] og Løveroddepavillionen[5]. Kolding Havn omsatte i 2007 1,28 millioner tons gods over kaj.[6]

Naturen[redigér | redigér wikikode]

Fjorden munder ud i Lillebælt, som er hjemsted for flere tusinde marsvin[7]. Det er den eneste fastboende hval i danske farvande, og den observeres tit i fjorden. De store dybder i bæltet tiltrækker mange fisk som torsk, sild og havørred og mange andre arter, og disse fisk kan fanges i fjorden.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Skov og Naturstyrelsen. Skov- Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 05-04-2009.
  2. http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=169 Kolding Leksikons hjemmeside. hentet 16-12-2009.
  3. http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=188 Kolding Leksikons hjemmeside. hentet 16-12-2009.
  4. http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=189 Kolding Leksikons hjemmeside. hentet 16-12-2009.
  5. http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=36 Kolding Leksikons hjemmeside. hentet 16-12-2009.
  6. Kolding havn Kolding Havns hjemmeside. Hentet 16-12-2009.
  7. http://www.tvsyd.dk/lilleb%C3%A6lt-har-3000-hvaler TV-Syds hjemmeside. Hentet 01-12-2009.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]