Koldinghus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Koldinghus i dag, set fra nord.

Koldinghus er et kongeslot i Kolding, som blev grundlagt midt i 1200-tallet. Det brændte i 1808 og stod længe som en ruin, inden en langvaring restaurering blev igangsat. Både slottet, selve restaureringen og museet på Koldinghus er i dag seværdigheder.

Fra voldanlægget omkring slottet er der udsigt over byen og Slotssøen.

Koldinghus administreres af Museet på Koldinghus, der blev oprettet i 1890[1]. Museet har udstillinger om slottets historie og restaurering samt skiftende særudstilling.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Koldinghus som ruiner i 1890'erne.
Koldinghus igennem tiden.

Koldinghus i Kolding blev grundlagt i slutningen af 1200-tallet og opbygget gennem århundreder, hvor slottet havde en omskiftelig tilværelse, og mange forskellige funktioner som fæstning, kongeligt residensslot, ruin, museum og ramme om talrige forhandlinger.

Det var i 1268 at det første Koldinghus stod færdig, det var opført af Erik Klipping. På grund af borgens beliggenhed i grænsebyen Kolding, var det en vigtig borg i middelalderen, særligt til forsvar af landets grænser. Historikeren og statsmanden Arild Huitfeldt mente derimod at det var kong Abel der havde opført borgen som værn imod den danske adel, ca 20 år før Klipping, problemet ved denne teori er blot at den ikke kan understøttes af noget kildemateriale.

Slottets ældste navn var Arensborg eller Ørneborg, senere er det blevet kaldt Middelborg, og fra 1451 kendes navnet Koldinghus.[2]

Klippings søn Erik Menved fortsætter arbejdet med slottet, og efter han har nedkæmpet et bondeoprør på egnen i 1312, pålægger han bønderne at de skal befæste Kolding, altså flytte til byen. I 1320 tvang adelen kong Christoffer 2. til at underskrive en håndfæstning, i følge hvilken størstedelen af de jyske kongeborge skulle nedbrydes, men Koldinghus blev bevaret da den var uundværlige for rigets værn mod syd.

Omkring 1550 bliver den middelalderlige voldgrav rundt om slottet jordet til, under Christian 3. og Frederik 2. opføres blandt andet den sydlige fløj af slottet, der laves mange renovationer i denne tid. Efter reformationen i Danmark opføres af Christian 3. det første protestantiske fyrstekapel nogensinde i Danmark på Koldinghus, dette bliver dog beskadiget ved en brand i 1581, og erstattes af slotskirken i kæmpetårnet nogen år senere. Christian 3. dør på slottet nytårsdag 1559, hans enke dronning Dorothea får slottet som enkebolig, efter hendes død i 1571 kommer slottet atter tilbage til kronen. Det var på denne tid et renæssanceslot.

Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. forhøjede vestfløjen med en etage og opførte det såkaldte Kæmpetårn, der hed sådan på grund af de fire statuer af helte, dvs. "kæmper", Hannibal, Scipio, Herkules og Hector fra antikken på tårnet. I dag er kun statuen af Herkules tilbage.[3]

Under den voldsomme pestepidemi i København i 1711 opholdt kong Frederik 4. og hoffet sig på Koldinghus. Under Frederik 4. blev slottet forsøgt forvandlet til et slot der svarede til tiden i overensstemmelse med barokkens krav til arkitekturen. Riddersalen forsvandt, etagerne blev udjævnet og slottet fik nye vinduer. Frederik 4. mødte sin elskerinde Anna Sophie Reventlow, der efter Frederiks første kones død blev dronning af Danmark i 1721.

Branden[redigér | redigér wikikode]

Under Napoleonskrigene havde Danmark allieret sig med Frankrig og Spanien både som respons på det engelske angreb på København og den danske flåde i 1807. Men det var også i håb om at man kunne vinde de skånske provinser(Skåne, Halland og Blekinge) tilbage med deres hjælp. En del af den spanske hær opholdte sig derfor på Koldingshus hvor de var blevet indkvarteret.

Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød der brand på Koldinghus, da de spanske gæster fyrede for hårdt i kaminerne. Tiltrods for at der var brandposter sat op nåede man ikke at opdage branden før ilden havde spredt sig. Man fokuserede derfor på at redde folk ud af slottet frem for at redde slottet i sig selv.

Branden ødelagde så store dele af slottet at man fuldstændig opgav at genopbygge det. Dette skyldtes også at den danske alliance med franskmændene kom til at koste staten dyrt. Slottet forblev derfor en ruin i de efterfølgende år.

Restaureringen[redigér | redigér wikikode]

Oversigtkort.

Omkring 1830 besøger eventyrdigteren H. C. Andersen slotsruinen, og udtalte sig for bevaring af ruinen, som længe havde været stenbrud for Koldings borgere og egn, i 1863 opstår de første tanker om genopbygning, men først i 1890'erne kom der for alvor gang i genopbygningstankerne.

Først blev nogle rum i nordfløjen af Koldinghus sat i stand, efter få år var hele nordfløjen blevet restaureret, under første verdenskrig blev vestfløjen genopbygget. I 1930'erne startede genopbygningen af det høje tårn, men på grund af en afbrydelse med anden verdenskrig stod hele slottet først færdigt restaureret i 1970'erne. I 1920'erne var der forslag om at indrette et landsarkiv på slottet i de ruiner som manglede at blive genopbygget, men i 1931 blev det besluttet i stedet at bygge dette i Åbenrå.[4] Restaureringen fik tildelt Europa Nostra-prisen i 1993.

Staldgården[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Staldgården
Staldgården i 2008

Staldgården, som ligger ved Koldinghus, har været anvendt som stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus. Staldgården stammer ligesom Koldinghus fra slutningen af 1200-tallet, men bygningernes nuværende udseende stammer fra slutningen af 1600-tallet. I 1718 indrettede Frederik 4. Staldgården til brug for rytteriet, og i mere end 100 år var denne hjemsted for rytteriet, først Koldinghus Rytterdistrikt, senere Det holstenske Lansenerregiment.

Staldgården undgik branden på Koldinghus i 1808, og blev brugt til opmagasinering af militært materiel under Englandskrigene i 1808-1814. Senere blev bygningerne anvendt af byens købmænd til opmagasinering. I 1907 blev Staldgården igen overtaget af militæret, og der blev indrettet et remontedepot (dvs. opdræt og tilridning af heste til hæren).

Fra 1942Gestapos syd- og sønderjyske hovedkvarter her. I den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, kan man se fangernes navnetræk og inskriptioner indridset på væggene.[5]

Ejere af Koldinghus[redigér | redigér wikikode]

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Koldinghus: Koldinghus Historie
  2. Koldinghus historie, Kolding.dk
  3. Tønnes Bekker-Nielsen, Faldne kæmper, Sfinx vol. 30 nr. 1, 2007, s. 32.
  4. Kolding I det tyvende Århundrede, bind 1, udgivet 1978 af Vejle Amts Historiske Samfund, side. 38
  5. "Gestapo på Staldgården", Henrik Lundtofte, Koldingbogen 2002, side 37-48"

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 29′ 29,5″ N, 9° 28′ 27,4″ Ø