Marsvin (hval)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Marsvin ?
Marsvin i fangenskab
Marsvin i fangenskab
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Cetacea (Hvaler)
Underorden: Odontoceti (Tandhvaler)
Familie: Phocoenidae (Marsvin)
Slægt: Phocoena
Art: P. phocoena
Videnskabeligt artsnavn
Phocoena phocoena
Linnaeus, 1758
Almindelige marsvins udbreddelse
Almindelige marsvins udbreddelse
Underarter
  • Phocoena phocoena phocoena (Linné 1758)
  • Phocoena phocoena vomerina (Gill 1865)
  • Phocoena phocoena relicta (Abel, 1905)
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Marsvin.

Marsvin (Phocoena phocoena) er en af de mindste af alle tandhvaler. Det kaldes også for "almindeligt marsvin" for at adskille arten fra de 5 andre anerkendte arter i marsvin-familien (Phocoenidae: golfmarsvin, Dalls marsvin, brillemarsvin, pigfinnemarsvin og finneløst marsvin. Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i indre danske farvande. Det danske navn stammer fra den griselignende lyd den kommer med, når den er oppe og trække vejret.

Fysisk beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen, halen og ryggen er mørkegrå. Siden er en letplettet lysere grå nuance. Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte er grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til delfiners spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt. Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.

Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, der vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i ca. 8 måneder. I en alder af ca. 14 måneder er den kønsmoden.

Marsvin ses sjældent over vandet - med mindre de er trænet til det.
Det danske navn stammer fra den griselignende lyd, den kommer med, når den er oppe og trække vejret

Population og distribution[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt i koldere kystområder på den nordlige halvkugle, især i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 15 °C. I Vesteuropa findes skønsmæssigt knap 400.000 marsvin, heraf omkring 250.000 i Nordsøen og indre danske farvande[1]. Tidligere fandtes også solide bestande i Sortehavet og Østersøen, men disse er i dag små og stærkt truede.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Marsvin foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav. Den ernærer sig næsten udelukkende af fisk og ved siden af ledorme, snegle, krebsdyr og blæksprutter. De geografiske forhold bestemmer variationen fødesammensætningen. I Nordsøen lever den hovedsagelig af fladfisk (Pleuronectiformes), i Østersøen af fisk fra kutlingefamilien, og desuden i begge farvande af torsk (Gadus morhua). De fleste af de ædte fisk har en størrelse på under 25 centimeter, da marsvin ikke kan sluge større fisk. Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra havbunden. Dens dagsration ligger på ca. 4,5 kg fisk.

Dens værste fjender er hajer og spækhuggeren.

I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i Storebælt og Lillebælt, men kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær Limfjorden og Farvandet omkring Bornholm.

Lignende arter: Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. På grund af deres sky natur er deres vilde adfærd svær at studere. Forskning i fangenskab har dog vist, at marsvinet er ekstremt intelligent og lærenemt, sammenligneligt med delfiner. I naturen udviser de meget sjældent luftakrobatik, og man skal i det hele taget være meget heldig for at se mere end en rygfinne i et splitsekund, før marsvinet er dykket igen.

Status[redigér | redigér wikikode]

Marsvinefangst i Gamborg Fjord i 1800-tallet

„Marsvin er blevet jaget siden Middelalderen. De første beretninger om marsvinejagt stammer fra Normandiet hvor "Vvalmanni" helt tilbage fra 1098 drev organiseret jagt. Siden 1500-tallet og til ca. 1950 er de også blevet jagtet i danske farvande, for kødets men især spækkets skyld. Spækket blev kogt til tran, der brugtes til belysning. I 1800-tallet blev der mindst nedlagt 140.000 marsvin i danske farvande. Jagten foregik som drivjagt, som kendes i dag fra grindedrabFærøerne, hvor en flok marsvin blev drevet af små både ind i bunden af en lavvandet fjord og slagtet. Det mest kendte sted for marsvinefangst i Danmark er Gamborg Fjord og Svinø (der har navn efter marsvinene) ved Middelfart.

Marsvin fanges i dag kun få steder i verden, bl.a. Grønland. Den største trussel mod marsvin er i stedet bifangst i fiskeriet, specielt nedgarn-fiskeri efter torsk og pigvar. Der fanges også ofte marsvin i bundgarn, men i disse fanges dyrene levende og kan slippes uskadte ud når garnet røgtes. I 1994 druknede skønsmæssigt 7000 marsvin i det danske nordsøfiskeri[2][3]men i dag er tallet sandsynligvis noget lavere på grund af nedgang i torskefiskeriet og indførelsen af påbudte akustiske alarmer på nettene, der skal hindre marsvin i at blive fanget.

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. P. S. Hammond, P. Berggren, H. Benke, D. L. Borchers, A. Collet, M-P. Heide-Jørgensen, S. Heimlich, A. R. Hiby, M. F. Leopold, and N. Øien (2002). Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. J.Appl.Ecol. 39:361-376.
  2. M. Vinther (1999). Bycatches of harbour porpoises (Phocoena phocoena L.) in Danish set-net fisheries. J.Cetacean.Res.Manage. 1 (2):123-135.
  3. M. Vinther and F. Larsen (2004). Updated estimates of harbour porpoise by-catch in the danish bottom set gillnet fishery. J.Cetacean.Res.Manage. 6 (1):19-24.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Der er også et landpattedyr som kaldes marsvin
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: