Kolonihaveområde
Kolonihaveområde er et areal som omfatter mindst fem havelodder, som i gennemsnit ikke må være større end 400 kvadratmeter. Helårsbeboelse er ikke tilladt; kun i perioden fra april til oktober er det tilladt at bo i haverne.
Ved en kolonihave forstås en havelod i kolonihaveområdet. Kolonihaver er både et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte, indre bykvarterer (rekreationsområde) men også nyttehaver, hvor der dyrkes vigtige tilskud til indtægten, hvilket især havde betydning i krisetider.
Kolonihavernes historie
Allerede i middelalderen lå små haver på fæstningsværkerne uden for byerne. Her dyrkede byens borgere grønsager og andre fornødenheder. Den første danske kolonihave startede i 1814 i Kappel i Sønderjylland. Den egentlige danske kolonihavebevægelse startede i 1884, da den senere landstingsmand Jørgen Berthelsen oprettede arbejderhaverne i Aalborg. I København blev den første kolonihaveforening Arbejdernes Værn startet i 1891. 1893 fulgte haveforeningen Vennelyst ved Christianshavns Vold. Denne forening eksisterer endnu i dag og er Københavns ældste haveforening. Allerede i 1904 fandtes der i hele landet cirka 20.000 kolonihaver (heraf cirka 6000 ved København). I mellemkrigstiden voksede antallet af kolonihaver voldsomt i Danmark og var oppe omkring 100.000.[1] Antallet ligger i dag på omkring 60.000[1] I 2001 opgjorde Kolonihaveudvalget det samlede antal kolonihaver til cirka 62.150.
Den 11. maj 1908 blev Kolonihavelejerforeningens Forbund oprettet, hvilket senere blev til Kolonihaveforbundet. Kolonihaveforbundets formål var at opnå bedre kontraktforhold for kolonihaverne, hvor jorden var lejet af stat og kommuner. Kolonihaveforbundet har i dag kolonihaver i 75 kommuner med omtrent 400 tilsluttede haveforeninger.
Referencer
- ^ a b Kolonihaver - en dansk tradition. Deljorden.dk. Hentet 5/10-2014
