Aalborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aalborg
Segl fra 1421 Købstadsvåben
Aalborgs byvaaben 1421 jth.jpg
Aalborgs våben.png
Udsigt over Aalborg fra Skovbakken.jpg
Udsigt over Aalborg
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Vild med Verden", på engelsk "Seize the World"
Borgmester: Thomas Kastrup-Larsen
Region: Region Nordjylland
Kommune: Aalborg Kommune
Grundlagt: "Alabu" skrevet på mønter fra 1035. Købstadsrettigheder i 1342.
Postnr.: 9000, 9200, 9210, 9220
Demografi
Aalborg by: 109.092[1](2014)
Aalborg-Nørresundby: 130.853(2014)
Kommunen: 205.809[1](2014)
 - Areal: 1.152[2] km²
 - Befolkningstæthed: 178,65 pr. km²
Tidszone: UTC +1
Højde m.o.h.: 5 m
Hjemmeside: www.aalborgkommune.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°3′4″N 9°55′10″E / 57.05111°N 9.91944°Ø / 57.05111; 9.91944

Aalborg eller Ålborg[3] er en by i Region Nordjylland som med 109.092 indbyggere (2014)[1] i byområdet (130.853 indbyggere (2014)[1] inkl. Nørresundby) er Danmarks fjerdestørste by. Aalborg er Byregion Aalborgs hovedby og betegnes som værende Nordjyllands hovedstad. Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste målt på befolkningstal, og opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af Aalborg Kommune (1970-2006) og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Byens navn kendes som Alabur og Alebu på mønter fra 1000-tallet. I Kong Valdemars Jordebog hedder den Aleburgh. Navnet menes at komme af áll, der er en smal strøm eller sejlrende.

Stavemåde Å/Aa[redigér | redigér wikikode]

Aalborg er ligesom Aabenraa en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler Ålborg, men sideformen Aalborg er nu også tilladt (i Retskrivningsordbogen står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også Ålborg, men med en note om, at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa".[4]

Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde,[5] hvilket gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.[6]

Siden 1980'erne har DSB, Post Danmark og Kort- og Matrikelstyrelsen genindført stavemåden Aalborg på skilte m.v. i tråd med kommunens ønske. De fleste indbyggere identificerer sig kraftigt med Aa-staveformen, og byen er ligefrem blevet kaldt Dobbelt A som et kælenavn fra titlen på en sang af den lokale rapmusiker Niarn.

På ikke-skandinaviske sprog staver man oftest Aalborg med "Aa" af praktiske grunde.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kvindegrav fra Sønderholm mellem Aalborg og Nibe. Romersk jernalder, ca. 400 e.v.t. Udstillet på Aalborg Museum

Byen Aalborgs historie strækker sig over 1.000 år tilbage. Alabu er det første kendte navn for Aalborg, det er skrevet på mønter fra 1040'erne. Byen fik købstadsrettigheder i 1342.

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Selve byen menes at være grundlagt i vikingetiden, men området har været beboet af mennesker i meget længere tid. Byens placering skyldes, at der her var et godt overfartssted over Limfjorden, der her snævrede ind, kombineret med de gode havnemuligheder der, hvor Østerå mundede ud i fjorden.[7] I jernalderen lå der landsbyer på flere af de kridthøje, som det moderne Aalborg er bygget. De mest betydningsfulde af dem var Tranders og Hasseris.

Vikingetid[redigér | redigér wikikode]

Lindholm Høje, 2008

Den første egentlige bymæssige bebyggelse opstod sandsynligvis ved Østerås udløb i Limfjorden i det område, hvor de moderne gader Algade og Boulevarden krydser i dag. Åen fungerede som havn i lighed med mange andre lignende handelspladser i vikingetidens Danmark. Under de ældste byhuse blev der fundet spor efter landbrug, herunder pløjespor. Tilsyneladende har der fra ca. 800 ligget en landsby på stedet.[8]

I 1994 til 1995 blev der gennemført en større arkæologisk undersøgelse af de ældste lag i Aalborg by. Disse undersøgelser gav et bedre kendskab til byens tidlige historie. Man konstaterede bl.a., at der i 900-tallet var sket forandringer i området omkring åmundingen. Der begynder at dukke spor af håndværk og værksteder op, ligesom der kan konstateres grubehuse og en handelsplads. Pladsens struktur minder om den, der bl.a. kendes fra Ribe i 700-tallet, dvs. der er ikke tale om en egentlig permanent by, men snarere om en markedsplads, hvor der med mellemrum har været aktivitet. Handels- og værkstedspladsen har nok været i funktion indtil midten af 1000-tallet. Den blev nok afløst af den første egentlige by med helårsbebyggelse. Den ældste gade er Algade, og husene blev opført med gavlen vendt mod hovedgaden. Der er desuden fundet spor af huse fra omkring samme tid på den anden side af åen. Der har formentlig været kongelige interesser i stedet fra begyndelsen, men kongemagtens forbindelse bliver tydelig i 1035-1042, da Hardeknud slog mønter i byen, det samme skete i Aarhus.

Fra disse mønter stammer desuden den ældste benævnelse af byens navn: Alabu.[9] Også kongerne Knud den Hellige og Erik Ejegod fik slået mønt i byen. Der er fundet spredte spor efter håndværk i nærheden af åen fra hele perioden år 700 til 1000, men jordlagene vise, at agermarker afløste bygninger. [Kilde mangler] På hver side af åen blev der opført en kirke, hvor der er fundet grave dateret til 995-1025.

[Kilde mangler]

Aalborgstuen, borgerstue fra 1600-tallet, i dag opstillet på Aalborg Museum.

Middelalder og nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Købmand Jens Bang byggede dette hus i renæssancestil i 1624

I middelalderen blomstrede Aalborg, den fik tildelt købstadsrettigheder i 1342, og blev en af Danmarks største byer. En udvikling der blev yderligere forstærket, da byen i 1516 blev tildelt monopol på handel med saltede sild.

Aalborg Havn fik kongeligt privilegium som havn i perioden 1462-1490.

Købmandslavet Guds Legems Laug (i dag Erhverv Norddanmark) blev oprettet i 1431, efter lang tids handel med Hanseforbundet. Sildefiskeriet skabte forbindelser over Nordsøen til England, men også handelen med Norge og Vestsverige var vigtig. Under Grevens fejde var byen dog hårdt ramt.

Skipper Clement brugte byen som hovedbase, men i december 1534 blev byen stormet af Johan Rantzaus tropper, der plyndrede og afbændte den. Det er blevet anslået, at omkring 2.000 mennesker mistede livet i den forbindelse. Dette kan have været en hævn for slaget ved Svenstrup få måneder før, hvor oprørshæren havde besejret Christian d. 3.'s adelshær. I 1554 blev Aalborg bispeby. I århundrederne, som fulgte efter voksede Aalborg atter, hovedsageligt på grundlag af det rige sildefiskeri omkring Jylland, der fik et særlig stærkt opsving i 1680'erne.

Budolfi Kirke er Aalborgs domkirke

En række bygninger fra middelalderen er der stadig bevaret spor af. Gråbrødreklosteret, som lå på østsiden af Østerå, nævnes i 1268 og var et franciskanerkloster. Det blev formentlig opført omkring 1240, mens fransiskanerklosteret i Ribe fra 1232 er Danmarks ældste. Klosteret blev nedlagt i 1530, altså allerede før reformationen. Rester fra de nu nedrevne bygninger kan i dag ses i en underjordisk udstilling under Algade. Byens tredje kloster, det delte munke- og nonneklosteret Helligåndsklosteret, blev stiftet 1451 for at hjælpe syge, forældreløse og fattige. Det blev omgjort til sygehus ved Reformationen. I dag fungerer bygningerne som plejehjem. Domkirken Sankt Budolfi er opført i gotisk stil og er fra slutningen af 1300-tallet. Gammeltorv med huse fra ca. 1300 vidner om handelens rigdom i middelalderen.

Moderne tid[redigér | redigér wikikode]

I 1767 begyndte fire præster i Aalborg at trykke et tidsskrift med nyheder. Det fik senere navnet Aalborg Stiftstidende og efter sammenlægning i 1999 med tre andre betydelige aviser i Nordjylland hedder avisen nu Nordjyske Stiftstidende. Aalborg Amtstidende udgav 1889-1971 en avis i Aalborg.

Omkring 1800 skete der en nedgang i sildefiskeriet, hvilket fik negativ indflydelse på byens økonomi. Den blev yderligere forværret i forbindelse med Tabet af Norge, hvor byen mistede sin vigtige rolle som knudepunkt for norgeshandelen og etableringen af Limfjordens Vestlige 'udgang', der betød, at byen mistede kontrollen med Limfjordsegnenes handel.

Aalborg Handelsskole blev grundlagt i 1875.

Aalborg fortsatte med at være Jyllands største by indtil 1850'erne, hvor denne status blev overtaget af Aarhus. Efter en voldsom industrialisering i 1890'erne var Aalborg i 1900-tallet en udpræget industriby, kendt som byen med de rygende skorstene og hjemsted for flere store virksomheder indenfor især cement (Aalborg Portland) og Dansk Andels Cement (DAC), tobak (C.W. Obel), skibsbygning (Aalborg Værft) og spiritus (De Danske Spritfabrikker). Byens storhedstid som industriby i vækst i årene omkring 1. verdenskrig er baggrund for Jakob Paludans bog "Jørgen Stein". Forfatteren boede selv i byen. De store rigdomme som blev akkumuleret i byen afspejles blandt andet i villakvarteret Hasseris og især Hasserisvej, som vel har landets største koncentration af palæer og patriciervillaer fra omkring 1900.

I forbindelse med den tyske invasion af Danmark blev flyvepladsen meget tidligt erobret af tyske faldskærmssoldater. Denne begivenhed regnes som den første, hvor faldskærmstropper blev brugt i krig. Under hele krigen havde flyvepladsen stor betydning for Luftwaffe.

I 1969 lukkede Aalborg Privatbaner, og det blev slutningen på Aalborg som knudepunkt for en række jernbaner mod vest og øst.[10]

Som følge af at byen ikke havde et universitet, blev Aalborg en udpræget arbejderby. Socialdemokratiet har haft flertal i mange år. I 1960 blev Aalborg Seminarium grundlagt og først i 1970'erne kom Aalborg Universitet.

Overgang fra industriby til videns- og uddannelsesby og fremtiden[redigér | redigér wikikode]

I dag er Aalborg i gang med en omdannelse fra at være en industriby til at være en videns- og uddannelsesby, og man er kommet rigtig langt i denne udvikling. I slutningen af 1990'erne begyndte man at bygge kontorer og boliger på de gamle industriområder vest for Limfjordsbroen, men først i slutningen af 00'erne tog udvikling fart. Man omdannede de gamle havneområder ude foran middelalderbyen øst for Limfjordsbroen til et rekrativt område med cafëer, restauranter og kultur- og sportsliv. I 2008 åbnedes Utzon Center, der var en milepæl i udviklingen. I centeret flyttede nemlig Universitets første arkitekturuddannelser ind. Aalborg Universitet har i dag Danmarks største optag af studerende og har ca. 20.000 studerende tilknyttet.

I det gamle kraftværk Nordkraft har man omdannet den gamle industrielle bygning til et af Europas største kulturhuse, og overfor Nordkraft bygger man 251 af de 5.000 ungdomsboliger, som man vil bygge i Aalborg i de kommende år. Turismen er også blevet et vigtigt område for Aalborg, da mange turister fra hele verden besøger Aalborg for at opleve byen. Især nordmænd og svenskere bruger Aalborg til weekend-ture.

Krydstogtskibe ligger ofte til ved Honnørkajen på havnefronten med turister

Gamle industriområder som Godsbanen, Eternitten og Østre Havn er områder, som nu bliver lavet om til kvarterer med uddannelsesfunktioner, kontorer og boliger til både unge og gamle. Man forventer ifølge den fysiske vison for Aalborg for 2025, at der vil bo 225.000 mennesker i byregionen, at man vil have en letbane i byen, og at Nyt Aalborg Universitetshospital står færdigt.[11]

I 2013 konkluderede Europa-Kommissionen, at Aalborg er den by i Europa, hvor størstedelen af indbyggerne er tilfredse med deres by sammenlignet med andre store europæiske byer som København og Hamburg.[12]

Utzon Center ligger på Aalborg Havnefront

I marts 2014 kom det frem at De Danske Spritfabrikker lukker produktionen i Aalborg, som så flyttes til Norge. Bygningerne og området omkring er blevet købt af A. Enggaard, som sammen med Martin Nielsen Holding ApS som ønsker at udvikle området til en international destination med kultur, lejligheder og erhverv.[13]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Aalborg er beliggende i det nordlige Himmerland på sydsiden af Limfjorden og via Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen og Jernbanebroen over Limfjorden er der forbindelse med Nørresundby på nordsiden, som ligger i det sydlige Vendsyssel.

Afstande[redigér | redigér wikikode]

Aalborg ligger 120 kilometer nord for Aarhus, 82 kilometer nord for Randers og 50 kilometer nord for Hobro. Aalborg ligger 50 kilometer syd for Hjørring, 63 kilometer sydvest for Frederikshavn og 90 kilometer øst for Thisted. Der er 414 kilometer (via. Storebæltsbroen) til København. Til Hamborg er der 450 kilometer. Til Göteborg er der (via. Frederikshavn-Göteborg-færgen) 150 kilometer. Til Oslo er der 361 kilometer (via. Frederikshavn-Oslo færgen).

Aalborg centrum[redigér | redigér wikikode]

Nytorv med udsigt til blandt andet Danske Bank og Jyske Bank.

I centrum af Aalborg findes Nytorv, der udgør byens mest centrale plads. Fra Nytorv udgår gågaden Bispensgade og et stykke fra torvet – via Østerågade – ligger gågaden Algade. Den ene ende af denne – som dog ikke er gågade – løber op mod Budolfi Kirke. De tre gågader, Nytorv samt de tilstødende gader udgør et af byens største handelssteder, som er samlet i foreningen Aalborg City. På Gammeltorv, som også ligger i centrum, finder man byens gamle rådhus, Aalborg Rådhus. Et stykke fra Nytorv (via Ved Stranden og Borgergade) ligger en af Aalborgs mest trafikerede gader, Vesterbro, som i den nordlige ende er forbundet med broen over Limfjorden til Nørresundby, Limfjordsbroen. Det er det eneste sted (foruden motorvejsforbindelsen i Limfjordstunnellen) hvor man kan krydse Limfjorden fra Aggersund i vest (bro) til Egense i øst (færge). Østerågade bliver til gaden Boulevarden, som leder op til John F. Kennedys Plads, Aalborg Busterminal og Aalborg Station.

Aalborgs kulturelle centrum findes ved Nordkraft, Musikkens Hus og Hovedbiblioteket. Dette område danner et nyt kulturelt centrum, der hvor byen udvides mod øst. Området omfatter også nye ungdomsboliger og nye lejlighedskomplekser på Østre Havn.

Gammelt bindingsværkshus i Aalborg

Aalborgs bydele[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Kommune opdeler Aalborg i administrative planområder. I alt er der 16 planområder. 5A Hasseris, 5B Skalborg, 6A Kærby, 6B Hobrovej, 7 Gug, 8A Aalborg Øst, 8B AAU-kvt., 9A Reberbansgade/Ryesgade-kvt., 9B Søhelte-kvt., 9C Klosterm/Vesterbro., 10A Aalborg City, 10B Ø-gade kvt., 11A Vejgaard, 11B Vejgaard Vest, 12A Nørresundby og 12B Sundby/Hvorup.[14]

Disse planområder kan opdeles i en funktionel bydelsbetegnelse der benyttes af Aalborgs indbyggere: Aalborg Centrum, Øgadekvarteret, Vejgaard, Aalborg Øst, Aalborg Universitetskvarter, Gug, Skalborg, Hobrovejskvarteret, Kærby, Hasseris, Aalborg Vestby og Nørresundby.

Flere af bydelene har lokale kvarterbetegnelser.

Godsbanearealet eller bare Godsbanen er en ny bydel i Aalborg C

Se også:

Klima[redigér | redigér wikikode]

Foråret i Aalborg er forholdsvist tørt og solrigt og typisk med temperaturer mellem 5 °C – 10 °C , men med mulighed for nattefrost og ikke sjældent temperaturer op til 15 °C. Sommerne har i gennemsnit maksimumtemperaturer omkring 20 °C og minimumstemperaturer på 12 °C, men sommetider med temperaturer over 25 °C dog sjældent over 30 °C. Efteråret har typisk temperaturer mellem 6 °C – 12 °C og er præget af en del regn. September kan byde på sensommervejr, mens november sommetider byder på snefald. Vinterne har gennemsnitstemperaturer mellem −3 – 2 °C, og sjældent lavere end −10 °C. Nedbøren er typisk skiftende mellem regn, slud og sne.[15]

Vejr for Aalborg
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 2 °C 2 °C 5 °C 10 °C 15 °C 19 °C 20 °C 20 °C 16 °C 12 °C 7 °C 3 °C 10,9 °C
Gennemsnitstemperatur 0 °C 0 °C 2 °C 6 °C 11 °C 14 °C 16 °C 16 °C 12 °C 9 °C 4 °C 1 °C 7,5 °C
Gennemsnitlig min -3 °C -3 °C -1 °C 2 °C 6 °C 10 °C 12 °C 11 °C 9 °C 6 °C 2 °C -1 °C 4 °C
Gennemsnitlig nedbør 54 mm 35 mm 44 mm 38 mm 49 mm 54 mm 64 mm 67 mm 72 mm 76 mm 75 mm 62 mm 689 mm
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut [15]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Aalborg fra luften. Nørresundby øverst.

Himmerlandssiden bor der 104.885 (2012) indbyggere og i Nørresundby på Vendsysselsiden bor der 21.671 (2012). Samlet er der 201.142 (2012) indbyggere i Aalborg Kommune.

Historiske indbyggertal fra 1672-2012 [16][17].

Årstal Indbyggertal % +/-
1672 4.181
1769 4.425 5,84
1787 4.866 9,97
1801 5.579 14,65
1834 7.048 26,33
1845 7.477 6,09
1860 10.069 34,67
1870 11.721 16,41
1880 14.152 20,74
1890 19.503 37,81
1901 31.457 61,29
1911 38.415 22,12
1921 48.239 25,57
1930* 59.091 22,50
1940 74.681 26,38
1950 87.883 17,68
1960 96.436 9,73
1970 100.587 4,30
1976 94.994 -5,56
1981* 114.302 20,33
1986 113.650 -0,57
1990 113.599 -0,04
1994 116.567 2,61
1998 119.157 2,22
2002 120.359 1,01
2006 121.540 0,98
2010 123.432 1,56
2012 128.644 4,22
  • Fra og med 1925 medregnes Hasseris kær og Gl. Hasseris. Fra og med 1930 medregnes Nørre Tranders, Rørdal Fabriksby, Øster Sundby og Øster Uttrup.
  • Fra og med 1981 medregnes Nørresundby.

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Aalborg har et omfattende og levende kulturliv. I byen ligger KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Aalborg Kunstpavillon og flere teatre: Aalborg Teater, Det Hem'lige Teater og Teater Nordkraft. Der findes desuden tre biografer – BioCity, Metropol og Biffen - art cinema.

Blandt de mest kendte historiske seværdigheder i Aalborg finder man Aalborg Kloster, det underjordiske Gråbrødrekloster Museet, Budolfi Kirke, Aalborghus Slot samt Jens Bangs Stenhus. [18]

Af øvrige attraktioner kan nævnes Utzon Center, Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Tårnet, Aalborg Zoo, Vandteknisk Museum, Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, Lindholm Høje Vikingemuseum og Vikingegravplads.

Musikkens Hus set fra Nyhavnsgade

Havnefronten[redigér | redigér wikikode]

Vestre Havnepromenade[redigér | redigér wikikode]

Vestre Havnepromenade mellem Limfjordsbroen og Jernbanebroen over Limfjorden var det første havneområde som blev omdannet fra havne- og industriformål til blandede byformål med erhverv og boliger.

Målet med omdannelse af området var at skabe en mangfoldig bydel med blandet anvendelse, og med en attraktiv havnepromenade og byrum af høj kvalitet. Det var målet at skabe en fortættet og markant skyline set fra vandet og Nørresundby.

Bydelen indeholder etagehusbebyggelse i 4-6 etager for blandede bymæssige formål som boliger, uddannelser og miljøvenlige erhverv. Området er desuden udlagt til mindre butikker og caféer. For at tilføre vand og dermed byrumskvaliteter ind i området, er anlagt en 14 m bred gravet kanal fra Limfjorden til Strandvejen – Obels Kanal.

I 2017-2018 vil området, hvor De Danske Spritfabrikker ligger være omdannet til en international kunst- og kulturby med boliger, kunsthaller, restauranter m.m.

Aalborg Centrale Havnefront[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalderbyen, hvor fjorden er smallest og danner et stort sving. Aalborg Centrale Havnefront skal opleves som en helhed med harmoni i materialer og belysning – belysningen som fik Den Danske Lyspris i 2011. Landskabet understreges af en sammenhængende promenade for bløde trafikanter. Promenaden er udført i asfalt, og der etableres sidde- og opholdstrapper, som går helt ned til vandet, samt bænke og udsigtsplatforme.

Samlende for området, og en forudsætning for god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og havneområdet, er det nye vejanlæg Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade. Det samlede vejforløb er taget i brug foråret 2010. Vejen er ombygget til en smuk bygade med biltrafik i to spor, midterhelle/venstresvingsbane, cykelstier, fortove, beplantning og vejbelysning.

I området mellem Toldbodgade og Slotspladsen er frigivet store arealer til Jomfru Ane Parken. På havnen foran Jomfru Ane Parken ligger Havnebadet og restaurantskibet Isbjørn. Jomfru Ane Parken bliver brugt meget på de varme dage, som et miljø, hvor man kan tage sol, spille musik eller dyrke sport på f.eks. Aktivitetspladsen. Efter Jomfru Ane Parken er Honnørkajen og Utzon Center, hvor de store krydstogtskibe ligger, når de er på besøg i byen, desuden bliver Honnørkajen brugt til koncerter, da det er et stort område.

Mellem Utzon Center findes Utzon Parken og Bikubens kollegieboliger, som er tegnet af Jørn Utzons søn Kim Utzon. Herefter kommer First Hotel Aalborg og et kontorbyggeri.

I 2014 vandt den centrale havnefront den engelske arkitektur-pris Civic Trust Award.[19]

Honnørkajen på Aalborg Centrale Havnefront

Musikkens Hus-området[redigér | redigér wikikode]

Larsen Waterfront

Havnefronten ved Musikkens Hus er bygget efter inspiration af de nordjyske klitter. Aalborg Universitet bygger et city campus for deres kreative uddannelser, der er tegne af Henning Larsen Architects. Himmerland Boligforening bygger ungdomsboliger og administration i et højhusbyggeri af Henning Larsen Architects, huset har fået navnet Larsen Waterfront, under dette byggeri laves der en kommunal parkeringskælder med plads til ca. 200 biler. Den store plads ved Musikkens Hus har fået navnet Musikkens Plads. Musikkens plads og Musikkens Hus blev indviet 29. marts 2014 med fyrværkeri og besøg af Dronning Margrethe 2[20].

Østre Havn[redigér | redigér wikikode]

Østre Havn ved siden af Musikkens Hus-området er byomdannelsen også i gang. Østre Havn er en bydel, som skal indeholde mange forskellige funktioner. Der skal både være luksuslejligheder og ungdomsboliger. Flere kontorbyggerier er også planlagt i området. Området skal opfattes som et Little Manhatten, da størstedelen af byggerierne på området bliver højhuse. Østre Havn forventes færdigt i løbet af de næste tre år.

Kulturhuset Nordkraft[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Nordkraft (kulturhus)

Et nyt kulturhus, Nordkraft som er et tidligere elektricitetsværk ved havnen. Beboerne i Nordkraft er: Aalborg Kickboxing Klub, Aalborg Kulturskole, Aalborg Kunstpavillon, AAU Idrætsuddannelser, Azzurra Nordkraft, Biffen, Café Utopia Nordkraft, Den Rytmiske, DGI Nordjylland, DGI-HUSET i Nordkraft, Dreamhouse, FOKUS Folkeoplysning, I. H. Aalborg, Jydsk Håndbold Forbund, KUL, Kulturforeningen Baghuset, Kunsthal Nord, Nord Craft, Nordkraft Event, SIFA, Skråen, Sportskarate.dk, Teater Nordkraft og VisitAalborg.

Hoteller[redigér | redigér wikikode]

Der er omkring 12 større hoteller i Aalborg. Hotellerne er spredt ud over byen og findes i forskellige klasser.

Huset i Hasserisgade[redigér | redigér wikikode]

Huset er et kulturhus, der danner ramme om kulturelle oplevelser, kreativ selvudfoldelse, møde- og forsamlingsvirksomhed samt socialt samvær.

The Tall Ships Races[redigér | redigér wikikode]

The Tall Ships Races har anløbet Aalborg i 1999, 2004 og 2010. Da Aalborg var vært i 2010, lagde 86 skibe til i havnen. I løbet af fire dage havde Aalborg omkring 700.000 besøgende og der var arrangeret et stort antal koncerter og anden underholdning i byen. Den internationale organisation Sail Training International, der står bag den store kapsejlads for skole- og øvelsesskibe, har udvalgt Aalborg til også at være sluthavn i 2015.[21] Aalborg er hjemhavn for skole- og øvelsesskibene Jens Krogh og LOA, der begge er flittige deltagere i The Tall Ships Races.

Natteliv[redigér | redigér wikikode]

Byen er også kendt for sit varierede natteliv, der er koncentreret i og omkring Jomfru Ane Gade, der udelukkende rummer diskoteker, barer og restauranter. Jomfru Ane Gade er 150 m. lang.

Sport[redigér | redigér wikikode]

I Aalborg afholdes mange sportsarrangementer bl.a. Fjordmarathon, Aalborg Brutal Marathon, VM i Militær Orienteringsløb 2012, Handelsbanken – Dana A-Kasse Grand Prix (cykelløb), Aalborg MTB Marathon (mountainbike), EM i sjipning 2013, EM i herrehåndbold 2014 og European Man Championships Bowling 2015.

Aalborg Boldspilklub (AaB)[redigér | redigér wikikode]

Sportsligt er Aalborg primært kendt for sportsklubben AaB fra 1885 og dermed en af landets ældste sportsklubber. Klubben har en fodboldafdeling, AaB Fodbold, der spiller i Superligaen og to gange har deltaget i Champions League. AaB er fire gange blevet danmarksmester i fodbold i henholdsvis 1995, 1999, 2008 og 2014.[22]

Øvrige sportsklubber[redigér | redigér wikikode]

Byen rummer eksempelvis også floorballklubben Aalborg Flyers, Aalborg KFUM Fodbold, Idrætsklubben Aalborg Freja, Idrætsklubben Chang Aalborg, Idrætsklubben Lindholm IF, håndboldklubben Aalborg DH, håndboldklubben AIK Vejgaard, Basketballklubben Aalborg Basketball Klub (ABK) og Aalborg Studenternes Idrætsforening (AASI), hvor studerende både kan spille fodbold, håndbold og volleybold. Ishockeyholdet Aalborg Pirates holder ligeledes til i byen. Atletklubben Jyden som er den sidste klub i Danmark med brydning, boksning og vægtløftning på programmet. Dertil kommer Aalborg Fægteklub samt Aalborg Svømmeklub, der med flere end 2.000 medlemmer er blandt landets største.

Sportshøjskolen[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Sportshøjskole ligger placeret i Vestbyen lige over for Aalborg Stadion. Skolen er en stor del af byens idræts- og kulturliv, idet eleverne bruger mange af sportsklubberne i Aalborg som sparringspartnere og efterfølgende ofte får trænerjobs i samme klubber. Fra Sportshøjskolen uddannes Diplomtrænere indenfor flere forskellige idrætter, man har mulighed for at forberede sig til et kommende studie, primært indenfor de humanistiske områder, eller man kan forberede sig til optagelsesprøven til Politiskolen. Yderligere afholder Aalborg Sportshøjskole et årligt motionsløb i foråret, ligesom der flere gange om året holdes åbne sangaftener med temaer som Beatles, 1960'erne, Gasolin' m.m.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Byens centrum er meget mærket af at der kun er to hovedfærdselsårer der går over Limfjorden. Hovedvejen mellem Nørresundby og Svenstrup går tværs igennem Aalborgs centrum i form af den lange gade Vesterbro. Beboere og folk der færdes igennem byen lærer hurtigt at i myldretiden er det umuligt at bruge hovedvejsåren gennem centrum da den er proppet af biler. Der er i stigende grad en debat i området om Den 3. Limfjordsforbindelse.

Kollektiv transport[redigér | redigér wikikode]

John F. Kennedys Plads med Kennedy Arkaden og Aalborg Busterminal i baggrunden.

Aalborgs trafikale samlingspunkt er John F. Kennedys Plads, hvor man både finder Aalborg Busterminal og Aalborg Station. Der er hyppige togforbindelser mod København (5½ t.), Aarhus (1½ t.), Hjørring (40 min.), Frederikshavn (1¼ t.) og Skørping (21 min.). Aalborg er et knudepunkt for bustrafikken i Region Nordjylland og har desuden X-busforbindelser til Rønbjerg, Nykøbing M., Løkken Viborg, Asaa, Frederikshavn, Silkeborg, Holstebro, Randers, Aarhus, Esbjerg og Thisted.

Tog[redigér | redigér wikikode]

Med stationerne Lindholm, Vestbyen, Skalborg og Aalborg Station, der alle betjenes af regionaltog, er Aalborg en af de relativt få byer i Danmark, der betjenes fra flere regionaltogs-stationer. DSB's InterCityLyn-tog stopper alle på Vestbyen, Lindholm og Banegården.

Kommunen betjenes også af tog via Aalborg Nærbane, der ud over Aalborg Station standser i Lindholm, Vestbyen, Svenstrup og Skalborg. I forbindelse med Regeringens, Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Konsertive Folkepartis Trafikforlig 2013 er der blevet afsat 276 millioner kroner til en stikbane til Aalborg Lufthavn fra Lindholm. [Kilde mangler]

Bus[redigér | redigér wikikode]

Nordjyllands Trafikselskab står for betjening af busser i byen, og som den eneste kommune i Nordjylland står Aalborg Kommune for planlægning af ruter og køreplaner. Byen betjenes af 15 almindelige bybuslinjer, 3 servicebuslinjer, 1 ekspresbuslinje, 1 flexbuslinje samt 4 metrobuslinjer. Metrobusserne kører ikke efter en decideret plan, men ankommer med et bestemt interval, i dagtimerne typisk hvert 7.-8. minut. De minder således om A-busserne i København. Der er omkring 281.000 påstigninger på by- og metrobusserne i Aalborg Kommune om ugen.

  • Metrobusserne kører på en fællestrækning, hvorefter de deles ud til andre byer. Hvis der fx står 1L, kører bussen videre til Svenstrup/Godthåb.

Aalborg Letbane[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Aalborg Letbane

Aalborg Letbane er et af byens helt store indsatsområder og skal i fremtiden fungere som rygraden i den kollektive trafik. Man vil have en højklasset letbane fra Aalborg Vestby via Aalborg Centrum til det nye Universitetshospital. Herefter kan der projekteres udvidelser til Aalborg Lufthavn, City Syd, Bouet eller Løvvang i Nørresundby. Dette projekt er startet op af Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Region Nordjylland i Letbanesekretariatet, som har lavet rapporter m.m. til Folketinget for at få letbanen i Aalborg inden 2025. Letbanen forventes at koste 1,1 mia. kroner, og et alternativ til letbanen et BRT-system vil koste 0,5 mia. kroner. Man forventer, at en letbane vil kunne nedbringe antallet af biler med 600.000.

Taxa[redigér | redigér wikikode]

Dantaxi kører taxa i Aalborg, efter fusionen med Aalborg Taxa[23] – mens at bestillingscentralen både ligge ved Aalborg Taxa's tidligere nummer, og ved Dantaxi's landsdækkende nummer.

Aalborg Lufthavn[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Lufthavn er Danmarks tredjestørste lufthavn med forventeligt 1,5 million passagerer i 2010[24]. Indenrigsruten til København er Danmarks uden sammenligning største med mere end 20 daglige afgange. Ruten beflyves af både SAS og Norwegian. Der er desuden 17 udenrigsruter til bl.a. London, Nice, Stockholm, Oslo, Malaga, Mallorca, Vágar og Amsterdam. Hertil kommer en stærkt stigende chartertrafik.

Lige ved siden af Aalborg Lufthavn ligger Flyvestation Aalborg.

Aalborg Havn[redigér | redigér wikikode]

Aalborg Havn er beliggende ved Limfjorden i primært Aalborgs østlige del. Den af Aalborg Kommune ejede virksomhed Aalborg Havn A/S ejer 2,6 mill. m2 havneareal, øvrige havnebesiddelser udgøres af bl.a. Aalborg Portland og Nordjyllandsværket. Royal Arctic Line driver godstrafikken til Grønland fra Aalborg Havn. Korn- og foderstoffer, stålkonstruktioner, vindmøllevinger, cement, kul, olie og containergods er alle varer, der lades i Aalborg Havn.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Aalborg havnefront øst for Limfjordsbroen tilbage i 2007 inden området blev bebygget
Aalborg havnefront vest for Limfjordsbroen
Uddybende Uddybende artikel: Uddannelse i Aalborg

Som en af landets største byer og centrum for en stor region, har Aalborg en del forskellige uddannelsesinstitutioner. Kommunen driver 19 folkeskoler i Aalborg (inkl. Nørresundby), og der findes desuden 7 privatskoler i byen.

Ungdomsuddannelse[redigér | redigér wikikode]

Videnskabelige og professionsrettede uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Andre videregående uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Øvrig uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Erhvervsmæssigt er byen blandt andet kendt for sin produktion af hvid- og grå cement på cementfabrikken Aalborg Portland og for sin snapsRød Aalborg – idet De Danske Spritfabrikker blev grundlagt her i 1881 af C.F. Tietgen og C.A. Olesen.

I byens østlige del findes endvidere Aalborg Universitet. Fra Aalborg Centrum er der 6 km til Aalborg Lufthavn på nordsiden af Limfjorden.

En betydelig del af byens og områdets erhvervsliv er organiseret i handelskammeret Erhverv Norddanmark, der har rødder i Guds Legems Laug, der blev indstiftet af lokale købmænd i 1431. Organisationen, der er landets ældste af sin art, tæller omkring 500 medlemmer.

Største arbejdspladser[redigér | redigér wikikode]

De største arbejdspladser i Aalborg (min. 500 fuldtidsstillinger i Aalborg) er følgende:

Nr. Største arbejdspladser i Aalborg Antal fuldtidsstillinger
1. Aalborg Kommune 16.782 (2013)[25]
2. Aalborg Universitetshospital 6.500 (2013)[26]
3. Aalborg Universitet 3.497 (2012)[27]
4. Siemens Wind Power 1.800(2014)
5. Telenor 1.100 (2013)[28]
6. Spar Nord Bank 1.099 (2013)[29]
7. IDA Service 948 (2009)[30]
8. KMD 900 (2012)[31]
9. University College Nordjylland 800 (2011)[32]
10. Aalborg Portland 690(2012)[33]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Aalborg har 33 venskabsbyer over hele verden.[34] Aalborg er dermed den by i Danmark, hvor politikerne bruger flest penge på at pleje omgang med venskabsbyer. Hvert fjerde år får Aalborg besøg af unge fra størsteparten af venskabsbyerne til sportsbegivenheden Ungdomslegene (siden 1975). Lignende Ungdomslegene finder sted i Rendsborg, Lancaster og Almere.[35]

Listen over venskabsbyer per 1. december 2013:

Berømte aalborgensere[redigér | redigér wikikode]

Født i Aalborg[redigér | redigér wikikode]

Længere ophold i Aalborg[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Areal og befolkning fordelt på planområder 2012. - aalborgkommune.dk
  3. Se Retskrivningsordbogen, § 3.2.
  4. Autoriserede stednavne i Danmark, Stednavneudvalget
  5. Cirkulære om anvendelse i statstjenesten af Å-å/Aa-aa i danske stednavne (CIR nr. 26 af 15.3.1984), retsinfo.dk
  6. Vibeke Sandersen: Om bogstavet å, i Nyt fra Sprognævnet, 2002/3
  7. Bergman Møller (2000) s. 38
  8. Bergman Møller (2000) s. 35-36
  9. Bergman Møller (2000) s. 35-38
  10. Slutningen for Aalborg Privatbaner, baner-omkring-aalborg.dk
  11. Fysisk Vison 2025
  12. Aalborg er EU’s mest tilfredse by på eu-norddanmark.dk
  13. http://www.tv2nord.dk/artikel/297045:Erhverv--Spritfabrikken-lukker
  14. Aalborg Kommune, Statistik om folketal 2009
  15. 15,0 15,1 (Dansk) Klimanormaler for Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut. Besøgt 12. maj 2009.
  16. Danmarks købstæder: Aalborg – Historiske befolkningstal
  17. Statistikbanken Tabel BEF4A
  18. Budoilf Kirke
  19. https://www.aalborgkommune.dk/Nyheder/Nyheder/2014/Sider/pris-til-aalborg-havnefront.aspx
  20. http://www.musikkenshus.dk/info/nyheder/artikler/vi-aabner-29-marts-2014/
  21. Ny direktør i Sail Training International besøger Aalborg. aalborgevents.dk
  22. Titler og meritter.aabsport.dk
  23. nordjyske.dk: Aalborg Taxa fusionerer med kæmpen Dantaxi, hentet 23-05-2013
  24. Aalborg Lufthavn er Danmarks tredjestørste, hentet 23-05-2013
  25. www.aalborgkommune.dk
  26. Aalborg Universitetshospital - Nøgletal
  27. Antal ansatte på Aalborg Universitet - Aalborg Universitet - Aalborg Universitet
  28. Telenor fyrer 63 ansatte i Aalborg | Nordjyske.dk
  29. Forretningen - Spar Nord - sparnord.dk
  30. Årsrapport 2010, IDA Service A/S
  31. KMD.dk pdf
  32. Fakta om UCN
  33. www.aalborgportland.com pdf
  34. "Aalborg Kommune - Venskabsbyer". Web.archive.org. 2007-11-14. http://web.archive.org/web/20071114155748/http://www.aalborgkommune.dk/Borgerportal/Serviceomraader/Byen/Venskabsbyer/Towns.htm. Hentet 2009-07-26. 
  35. Rendsborg Kommune - Europäische Jugendspiele (tysk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aalborgs Historie i 6 bind, udgivet 1987-1998 af Aalborg Kommune (bind 6 af AOF Aalborg):
    • Bind 1 : Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534, Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen, Jan Kock. 1992. ISBN 87-982530-7-7.
    • Bind 2 : Aalborg under krise og højkonjunktur fra 1534 til 1680, Lars Tvede-Jensen, Gert Poulsen. 1988. ISBN 87-982530-3-4.
    • Bind 3 : Aalborg fra politisk skandale mod økonomisk katastrofe fra 1680 til 1814, Gert Poulsen, Per Bo Christensen. 1990. ISBN 87-982530-4-2.
    • Bind 4 : Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940, Henning Bender. 1987. ISBN 87-982530-2-6.
    • Bind 5 : Aalborg under stilstand og fremgang fra 1814 til 1970, Per Bo Christensen, Jens Topholm. 1990. ISBN 87-982530-5-0.
    • Bind 6 : Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970, Henning Bender m.fl. 1998. ISBN 87-987147-0-8.
  • Stig Bergman Møller (2000); Aalborg i vikingetiden. i; Knud Erik Andersen; På sporet af vikingerne, nye fund – ny viden. Borgen 2000 ISBN 87-21-01002-1
  • Krigens by, Aalborg 1940 – 1945, Hans Gregersen, ISBN 978-87-92102-03-4
  • En dagdriverbekendelser, Ejvind Aagaard, ISBN 978-87-991992-0-4
  • The little book about Aalborg ISBN 87-91540-17-8

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: