Konkylie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Konkylien

En konkylie er en skal, et sneglehus, men kan også være en flot større musling. Konkylien kan findes over hele verden ved kysterne og på større dybder.

Anatomi[redigér | redigér wikikode]

Konkylien er bygget op af tre lag: indre lag er af perlemor, midterste lag er af kalk og yderste lag er det farvede og mønstrede lag. Det er det lag hvor alle farver og mønstre på konkylien fremkommer. Der er yderligere et lag kaldet Periostracum. Det er brunligt, og har til formål at beskytte skallens dybere lag. Farverne og mønstrene på farvelaget afhænger af dens føde og levevis. I danske have er de ikke så farverige og fyldt med mønstre. Dog kan man i Danmark finde smukke konkylier med en del farver og mønstre som. Topsnegl, Gibbula Cineraria. Pelikanfod, Aporrhais Pespelicani og alm. kammusling. Disse skaller er dog ikke ret store.

Skallens anatomi[redigér | redigér wikikode]

Konkyliens lag hedder følgende:

Periostracum (øverste lag): Peristracum er et meget resistent lag, som består af et hårdt materiale der beskytter skallens indre lag. Især på skaller med dyr i, er overfladen dækket.

Skallens overflade (farvelaget): På skallens overflade findes alle farverne og mønstrene. Det er typisk her pigmentcellerne er.

Ostracum (midterste lag): Det midterste lag består af kalk. Der er flere "etager" som overlapper hinanden. Dette lag er skallens "skelet" og er det mest hårdføre og tykkeste af lagene. Tykkelsen varierer dog. Hos landsnegle er det tyndere end hos havsneglene.

Hypostracum (inderste lag): Konkyliens inderste lag består af perlemor. Lagene mellem dette og det yderste er parallelle.

Bløddyrets anatomi[redigér | redigér wikikode]

Bløddyret har gæller og kan respirere under vandet. Dets anatomi er forskelligt fra landsneglen. Fx sidder kønsorganerne lige ved siden af hovedet. Snegle har to øjne, mens muslinger kan have op mod 100.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Konkylier har siden tidernes morgen været brugt som redskaber, penge, våben, pynt, vandkar, badekar og døbefonte, lampeskærme og piber.

De første konkyliesamlinger[redigér | redigér wikikode]

De første mennesker som samlede på konkylier var bl.a. Aristoteles og andre filosoffer. Aristoteles skrev den første bog om skallerne og deres verden. Konkylierne begyndte at være populære samleobjekter i 1700-tallet (I Danmark er Moltkes samling beømt.). I renæssancen blev antikke samlinger fundet i templer.

Mennesker og konkylier[redigér | redigér wikikode]

Et menneske som interesserer sig for konkylier, vil opleve en utrolig flot verden, både under dykning, gåture ved stranden og i en klub med de flotteste eksemplarer.

Sneglehusets struktur fascinerer enhver matematiker med de primitive strukturer. Når sneglene kækkes , starter de med at være i en larveskal og vokser derefter rundt om deres egen akse. Når sneglen dør, bliver skallen hjem for en eremitkrebs, en slags krabbe som ikke har skjold og som må beskytte sin bløde bagkrop mod fjender og rovdyr.

De mest populære og smukke konkylier er Porcelænssneglene, Cypraeidae, og Keglesneglene, Conidae. Disse familier har enhver konkyliesamlerø. Nogle konkylier er ufatteligt sjældne og meget værdifulde og kan koste op mod 2000-4000 $. Nogle konkylier er mindre sjældne og kan koste op mod 500-1000 $. Konkylierne kan ikke kun være dyre på grund af sjælden forekomst, de kan også leve på svært utilgængelige steder som dybvandskonkylier.

Konkyliernes betydning i menneskers liv[redigér | redigér wikikode]

Som værktøj[redigér | redigér wikikode]

Nogle konkylier er blevet anvendt og anvendes som værktøj på grund af deres forskellige størrelser og former.

Kæmpemuslinger (Tridacna gigas) er blevet brugt som badekar og døbefonde. Andre mindre medlemmer i denne familie er også populære som skåle.

Melonsneglen (Melo melo) er af øboere i Australien brugt som øser.

Nogle er brugt som olielamper: olien hældes i skallen, og den sifonale kanal tjener som holder til vægen.

I haveindustri[redigér | redigér wikikode]

På grund af at skaller er en billig kilde til kalk er nogle skaller som fx østers, brugt som jordbehandlingsmidler i haveindustri. De knuses og lægges ud på jorden for at forhøje ph-værdien og kalkindholdet i jorden.

I religion[redigér | redigér wikikode]

I kristendom er kammuslingen symbol på sankt Ib (Jacob). Se Pecten Jacobaeus.

I kunst[redigér | redigér wikikode]

Kunst og arkitektur er også inspireret af skallen. Taget på operahuset i Sydney er muslingeformet. Vindeltrappens struktur er som sneglehusets. Desuden er der også bygninger med skaller til udsmykning. Casa de las conchas i Spanien er et slot dekoreret med kammuslinger. De kan også bruges til smykker, kameer. De er hvide med et let lyserødt skær.

Som musikinstrumenter[redigér | redigér wikikode]

I de tropiske have bliver bl.a. Trompetsneglen (Charonia tritonis) og Hjelmsneglen (Casis cornuta) flittigt brugt til at spille på. I Europa har de også haft succes. I antikken brugte græske fårehyrder Trompetsneglen, til at kalde fårene sammen. Og de blev brugt til sørgemelodier under begravelsen.

Som talisman og amuletter[redigér | redigér wikikode]

Vættelys holder lyn væk, og hestesko bringer lykke. Skaller og konkylier, der bringer en held eller noget andet. Et godt eksempel er Porcelænssneglen (Cypraea), der har form som en fisse på undersiden, og dermed symboliserer frugtbarhed. Her er også nogle andre eksempler:

Skorpionsneglen (Lambis chiragra) bliver i Japan hængt op over hoveddøren for at beskytte mod brand.

I det gamle romerrige blev porcelænssneglen Cypraea pantherina placeret over indgangen hos Korinths piger.

Det var almindelig skik hos araberne i profeten Muhammaes tid at bære armbånd, armringe, perlehalskæder, skaller etc. som amuletter, der skulle afværge ondt og bringe lykke.

hvor findes konkylier[redigér | redigér wikikode]

Konkylier findes i hele verdens have, floder, søer mm, på land og i skove, og nogle slags snegle findes endda i ørkener. En tommerfingerregel er, at jo tættere på ækvator du kommer, jo mere farvestrålende bliver skallerne. Jo mere varieret kost de indtager, jo flere farver får de.