Konstantinopel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Konstantinopel (1422) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453.
Kart over Konstantinopel

Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet. Før dette hed byen Byzans eller Byzantium. Navnet Konstantinopel blev givet af kejser Konstantin den Store, der flyttede hovedstaden i Romerriget fra Rom og til byen. I det 12. århundrede var Konstantinopel den største by i Europa.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggeren af Konstantinopel var den romerske kejser Konstantin den 1 kendt som "den store".I begyndelsen af det 3 århundrede slog han sine rivaler til kejser tronen og stabiliseret riget og befæstede sin magt, han flyttede hovedstaden fra Rom til den lille by Byzans i lille Asien hvor han gengrundlagde byen som "novum rome" (dansk:Ny rom) i 330 men folk kaldte den Konstantinopel "Konstantins by". Efter delingen af Romerriget var Konstantinopel hovedstad i det østromerske, eller det byzantinske rige. For grækerne var den bare "i Poli" eller "Byen", centrum i grækernes verden og længe den største by i Europa. Blandt nordboere var byen kendt som Miklagård ("Den Store By)".

Konstantinopel blev besat under det fjerde korstog i 1204 og erobret af Det osmanniske rige i 1453, betegnet som Konstantinopels fald.

Konstantinopel er siden år 381 sæde for den ortodokse kirkes overhoved, den økumeniske patriark. Den nuværende økumeniske patriark er Bartholomæus 1.

Hippodromen[redigér | redigér wikikode]

Inde i byen med flere hundre tusinde indbyggere, dominerede Hippodromen med plads til 100.000 tilskuere. Den var det østromerske riges ceremoni- og festplads. Herfra proklamerede kejseren sine beslutninger og forordninger. Over indgangen var det plasseret fire heste i bronze som antydede, hvad Hippodromen egentlig var bygget for, nemlig hestevæddeløb.

Hagia Sofia[redigér | redigér wikikode]

Lige ved lå verdens største kirkebygning, Hagia Sofia – "den hellige visdoms kirke". Den stod færdig i år 537 den blev bygget under kejser Justinian 1. Den var det Byzantinske riges største og vigtigste kirke , og var dermed ganske ny da vikingene kom dertil. Kuppelen rager 56 meter op over bakken. Det findes flere spor efter middelalderens nordboere fra i dagens Istanbul, blandt andet runer i Hagia Sofia, som kan have vært ristet af væringer. På en af søjlene oppe på galleriet, kan man fortsat læse en runeinskription i marmoren, hvoraf i dag kan læses navnet "Halvdan".

Senat[redigér | redigér wikikode]

I senatsbygningen var plads til 2000 senatorer.

Noter[redigér | redigér wikikode]


Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.