Moské

Video af moskéen Kucuk Ayasofya i Konstantinopel, der også viser bedende muslimer.

Moske (eller moské) (مسجد) er en bygning, hvor muslimer samles til bøn og undervisning. En Moske har en minaret, som er et tårn, hvorfra der fem gange dagligt lyder muaddhinens (bedeudråberrens) kald. I moskeen ledes bønnen af en imam.

Før bønnen er der rituel afvaskning af fødder, hænder og ansigt. I moskeen beder alle på et bedetæppe og laver de rituelle bevægelser, kaldet prostrationer. Det er for at vise Gud underkastelse og hengivenhed. De bedende står på rækker med front mod Mekka. Retningen er angivet ved en mihrab, en speciel bedeniche. Ved siden af den står imamen.

Selv om bønnen ikke behøver foregå i moskeen, skal en muslimsk mand bede i moskeen fredag eftermiddag. På denne dag holdes der også prædiken fra en minbar.

Den første skandinaviske moske Nusrat Djahan ligger i Hvidovre og blev bygget i 1967^[1].

Mænd og kvinder er i moskeen delt op, så kvinderne står bag mændene.

Danmark [redigér]

Moskeerne i Danmark kan ifølge religionsforsker Lene Kühle fra Aarhus Universitet deles op i tre grupper:

Lægmandsmoskeer er som navnet antyder moskeer, der ledes af lægmænd. Der er 59 af dem og de samler mellem 2.400 og 4.000 ved fredagsbønnen.
Organisationsmoskeer er moskeer, der er en dansk afdeling af en international organisation. De er organiseret med formand og bestyrelse. Der findes 37 og de samler ca. 6.000 ved fredagsbønnen.
Sheikh-moskeerne er moskeer, hvor en imam eller sheik både leder moskeen og udtaler sig til pressen. De ledes af Abu Laban, Mohammed Albarazi og Abdul Wahid Pedersen i København; Abu Bashar i Odense og Raed Hlayhel og Ahmed Akkari i Århus. Der er syv og de samler op til 5.000 mennesker ved fredagsbønnen.