LGBT Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra LBL)
Gå til: navigation, søg
LBL på København pride 2009

LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er en interesseorganisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Foreningen blev stiftet i 1948 som Kredsen af 1948, men ændrede navn i 1949 til Forbundet af 1948. Foreningen hed fra 1985 til 2009 Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948 (forkortet LBL).

LGBT Danmark har gennem størstedelen af sin eksistens alene været en interesseorganisation for bøsser og lesbiske, men har siden 2002 også specifikt omfattet biseksuelle og fra 2008 transpersoner.

Foreningens stifter og første formand var Axel Lundahl Madsen (senere Axgil), som var formand frem til 1952. Fra 1949 til 1952 udgav Forbundet af 1948 medlemsbladet Vennen, redigeret af Helmer Fogedgaard.

Foreningens formål er at arbejde for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet. LGBT Danmark søger at modvirke diskrimination og at fungere som decideret interesseorganisation ved at forsøge at påvirke lovgiverne, f.eks. på områder som vielser, adoption, kunstig befrugtning af lesbiske og transpersoners rettigheder.

Foreningen udgiver magasinet Panbladet 4 gange om året. Det er verdens ældste LGBT-blad, dog var udgivelsen indstillet i perioden december 2007-juli 2009. Nu eksisterer netudgaven panbladet.dk

Foreningen rummer også et bibliotek, som blev oprettet i 1979 og har været åbent for offentligheden siden 1983. Biblioteket er åbent for alle, dog er udlån af materialer forbeholdt foreningens medlemmer.

[redigér] Forpersoner gennem tiderne

  • 1948-1952: Axel Axgil
  • 1952-1958: Holger Bramlev
  • 1958-1970: Erik Jensen
  • 1970-1978: Per Kleis Bønnelycke
  • 1978-1986: Henning Jørgensen
  • 1986-1989: Bruno Pedersen
  • 1989-1994: Else Slange
  • 1994: Susan Peters
  • 1994: Søren Baatrup
  • 1994-1998: Søren Laursen
  • 1998-2002: Bent Hansen
  • 2002-2005: Peter Andersen
  • 2005-2007: Mikael Boe Larsen
  • 2007: Patricia Duch (konstitueret)
  • 2007-2008: Maren Granlien (konstitueret)
  • 2008: Kristoffer Petterson
  • 2008-2011 : Hans Christian Seidelin
  • 2011-: Vivi Jelstrup

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog