Laktoseintolerans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Laktoseintolerans er en mindsket egenskab til at fordøje laktose, som er det dominerende sukker i mælk. De fleste med laktoseintolerance kan drikke 1/4 liter mælk pr. dag uden at få problemer, men ved et højere indtag vil man få luft i maven og efterfølgende få ondt og evt. diarre. [1]

Andre mælkeprodukter som yoghurt indeholder mindre laktose end mælk, mens hårde oste kan være helt fri for laktose. Det er vigtigt at understrege at laktose-intolerance ikke er det samme som mælkeallergi.

Fra fødslen produceres enzymet laktase i tyndtarmen hos mennesker og andre dyr. Dette enzym er en forudsætning for at kunne fordøje modermælk. Der produceres mindre laktase efter afvænning og ændring til en mere voksen kost. I store dele af verden synker laktaseværdierne hos børn fra 2- til 8-års-alderen. Hos teenagere og unge voksne er produktionen reduceret til 1/10 af spædbarnsniveauet. Værdien holder sig så stabil resten af livet.

Geografisk fordeling[redigér | redigér wikikode]

I mange områder i verden er det derfor normalt at voksne ikke drikker særlig meget mælk. I USA regner man med at mælk giver fordøjelsesproblemer hos 50% af alle af spansk herkomst og mindst 75% af alle af afrikansk, asiatisk og indfødt amerikansk herkomst.

Andel af laktoseintolerante i Europa

Laktaseniveauet holder sig typisk højt for befolkningsgrupper som tidligere har haft begrænset mulighed for at dyrke jord på grund af klima eller andre årsager og dermed været afhængig af mælk fra dyr for at overleve. I Skandinavien ligger andelen med laktoseintolerance på ca 5%, i Centraleuropa stiger den til ca 15% og er på over 50% i Sydeuropa. Den er på 70–90% i Afrika (undtagen for mange nomadegrupper), 80% i Centralasia, 90% i Østasien, 30% i Nordindien, 70% i Sydindien og 65% i Sydamerika. [2]

Andel af laktoseintolerante i udvalgte lande


Et par studier har også vist at ved at drikke en mindre mængde mælk flere gange i løbet af dagen over flere uger kan man optræne bakterierne til at fordøje mælken mere effektivt. [3]

Genetisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

LCT-genet, der koder for laktase-enzymet, findes på kromosom-par nr. 2. Flere DNA-regioner (promoter, enhancers og silencers) omkring LCT-genet deltager i at styre aktivteten af genet. En af disse regulerende DNA-regioner har vist sig at være genet MCM6, som findes ca. 13000 basepar fra LCT-genet. MCM6 koder for et regulatorisk protein, som er med til at starte transskriptionen af LCT-genet.

Det har vist sig at en enkelt-nukleotid variation (SNP) i MCM6-genet, formentligt har betydning for produktionen af laktase blandt voksne, og dermed for hvorvidt de udvikler laktose-intolerans. Et enkelt nukleotid i MCM6-genet (-13910 basepar fra LCT) har C/T polymorfi, dvs. individer med genotypen T-T eller individer med C-T (heterozygote) er ikke laktose-intolerante. Mens individer med genotypen C-C er fænotypisk latose-intolerante, idet de producerer mindre laktase. Flere andre SNP's menes dog også at spille en rolle i laktose-fordøjelsen[4], og kan identificeres med en gen-test (RFLP, DNA-chip eller lignende).


Allelen af MCM6 med T på den afgørende position (-13910 fra LCT), som er med til at give mælke-fordøjelse hele livet, menes at være opstået ved en tilfældig mutation. Derefter har den bredt sig ved naturlig selektion gennem de sidste ca. 10000 år, idet individer med denne allel kan have haft en evolutionær fordel, specielt i tider med føde-mangel.[5]

Eksterne links og referencer[redigér | redigér wikikode]


  1. Studies on the etiology of milk intolerance in Japanese adults, Yoshida Y, Sasaki G, Goto S, Yanagiya S, Takashina K, Gastroenterol Jpn.;10(1):29-34, 1975.
  2. Gene Expression: Lactose tolerance/intolerance.
  3. Purdue University: Lactose intolerance? Drink more milk.
  4. Troelsen J T (2005) "Adult-type hypolactasia and regulation of lactase expression" Biochimica et Biophysica Acta 20 1723 pp 19-32
  5. http://videnskab.dk/krop-sundhed/maelk-giver-storre-chance-overlevelse