Yoghurt
Yoghurt ((Tyrkisk): afledt af roden yoğ) laves ved gæring af mælk (især komælk). Ved gæringen omsættes laktosen (mælkesukkeret) til mælkesyre, hvilket er årsag til den tyknede konsistens og den karakteristiske smag.
De hyppigst brugte bakterier er Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus salivarius.
Yoghurt er rig på proteiner, B-vitaminer og mineraler.
Man fortykker den pasteuriserede mælk til et fedtindhold på 5%, og bakteriekulturen tilsættes ved 40 °C. Ved en temperatur på 43 °C koagulerer mælken. Yoghurten opbevares ved 5-6 °C for ikke at blive for sur. Yoghurt tilsættes ofte frugt og sukker.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
Yoghurt blev opfundet i Centralasien og blev kendt som bulgarernes drik. Den blev først kendt i et større område i begyndelsen af det 20. århundrede, da den russiske biolog Ilja Iljitsj Metsjnikov populariserede drikken som vejen til et langt liv.
Den oprindeligt græske entreprenør Isaac Carasso begyndte at producere yoghurt industrielt i 1919 i Barcelona. Dog har osmanerne altid haft yoghurt ved deres side ved alle måltider. Oprindelsessted er der hvor Tyrkiet ligger nu.
Lignende produkter [redigér]
Yoghurt minder meget om gaio, der dog er syrnet med en anden bakteriekultur.
Alternativ anvendelse [redigér]
Yoghurt naturel kan anvendes som biologisk bekæmpelse over for andre bakterier og mikroorganismer. F.eks. kan en ildelugtende bakteriekultur i et køleskab, som ellers er vanskelig at udrydde med bakteriedræbende produkter, fjernes ved afvaskning med yoghurt naturel.
Yoghurt naturel lader til at nedsætte dannelsen af stoffet hydrogensulfid (svovlbrinte), der er en hyppig årsag til dårlig ånde.[1]
Eksterne kilder og henvisninger [redigér]
- ↑ ndtv.com – Yogurt helps improve bad breath Hentet 12-05-2010
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Yoghurt
