Lipid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lipid er en samlebetegnelse for fedtstof og fedtlignende stoffer, der er hydrofobe og opløselige i upolære opløsningsmidler som benzen, æter og kloroform. I almindelig tale bruges betegnelserne fedt og fedtstof ofte som synonymer for triglycerider, der udgør langt den største del af menneskekroppens lipider.

Lipiderne omfatter tre hovedgrupper: triglycerider, fosfolipider og steroler (bl.a. kolesterol). Derudover omfatter lipiderne voksarter, nogle vitaminer (vitamin A, vitamin D, vitamin E og vitamin K), galdesyrer og nogle hormoner

Nogle lipider er amfipatiske, fordi de indeholder en hydrofil atomgruppe i den ene ende af molekylet. Den polære gruppe kan enten være en fosfatester som i fosfolipider eller et eller flere sukkermolekyler som i glykolipider. Et kendt eksempel er det emulgerende stof, lecitin (fosfatidylcholin).

Se også

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til: