Live and Let Die

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Live and Let Die
Filmens logo
Filmens logo
Originaltitel Live and Let Die
Dansk titel Lev og lad dø
Genre Action
Instrueret af Guy Hamilton
Produceret af Albert R. Broccoli og Harry Saltzman
Manuskript af Tom Mankiewicz
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Roger Moore
Yaphet Kotto
Jane Seymour
Clifton James
Musik af George Martin
Fotografering Ted Moore
Klip Bert Bates
Raymond Poulton
John Shirley
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør
Udgivelsesdato USA 27. juni 1973
Danmark 17. december 1973
Censur {{{censur}}}
Længde 121 min.
Land Storbritannien
Priser
Sprog
Budget
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte Diamonds Are Forever
Fortsættes i The Man with the Golden Gun
på IMDb
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray {{{Blu-ray}}}

Live and Let Die (Lev og lad dø) er den ottende spionfilm og den første med Roger Moore i serien af film om den fiktive agent James Bond, der arbejder for den britiske udenrigs efterretningstjeneste (MI6). Filmen, der lanceredes i 1973, er baseret på Ian Flemings roman Live and Let Die. Filmen følger kun i begrænset omfang romanen.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Tre MI6-agenter bliver myrdet, og sporene peger mod den caribiske østat San Moniques statsminister Kananga, der har forbindelse til negergangsteren Mr. Big. Bond følger sporene først til New York og siden San Monique, hvor Kananga dyrker både voodoo og opium.

Mr. Big har planer om gratis at uddele to tons heroin i USA for at forhindre sine konkurrenter i at tjene penge, så konkurrenterne må opgive handel med narkotika og overlade hele markedet til ham. Det imponerer dog ikke Bond der i stedet retter blikket mod Mr. Bigs svage punkt, sandsigersken Solitaire.

Valg af medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Filmens producenter Albert R. Broccoli og Harry Saltzman ønskede, at Sean Connery igen skulle spille Bond, ligesom han havde gjort i den forrige Bond film Diamonds Are Forever (Diamanter varer evigt), men han afslog, så en ny skuespiller måtte findes. Mange var på tale, således både John Gavin, Burt Reynolds og Paul Newman men valget faldt til sidst på Roger Moore.

Det var på tale at lade Ursula Andress gentage sin rolle som Honey Ryder fra Dr. No. Da det stod klart, at Sean Connery ikke ville vende tilbage, blev det imidlertid opgivet. Til gengæld dukkede Honey Ryder op i samme års bog James Bond: The Authorised Biography of 007 (Jeg er James Bond 007) af John Pearson.

Et andet gengangeri gav anledning til en kreativ løsning. I Ian Flemings romaner optræder Quarrel og John Strangways første gang i Live and Let Die for siden at blive slået ihjel i Dr. No. Filmene blev imidlertid lavet i omvendt rækkefølge, så i filmisk sammenhæng var de allerede døde, da Live and Let Die blev produceret. Løsningen blev, at Quarrel blev erstattet af sin søn Quarrel Jr., mens Strangways blev skrevet ud.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Krokodillefarmen ejedes af Ross Kananga, og det var også ham der stod for stuntsene med at hoppe på krokodillerne. Som en joke var Bond og dermed Kananga iført krokodilleskindssko. Kananga lagde også navn til filmens skurk.
  • Paul McCartney og Linda McCartney har skrevet sangen Live and Let Die, der kan høres flere gange i filmen.
  • Det var den eneste film indtil 2006 hvor Q ikke medvirker.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]