The Spy Who Loved Me

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

The Spy Who Loved Me (Spionen der elskede mig) er den tiende film i EON Productions serie om James Bond. Filmen blev lanceret i 1977.

Filmens titel stammer fra Ian Flemings roman The Spy Who Loved Me men efter aftale med Ian Fleming, der tilsyneladende havde fortrudt sin historie, måtte man kun bruge netop titlen fra bogen. Til handlingen måtte man derfor skrue en ny historie sammen, hvilket viste sig at være lettere sagt end gjort. 12 forfattere og 14 manuskripter måtte der til, før Christopher Wood havde fundet succes-formlen.

Samme år skrev Christopher Wood tillige romanen James Bond, The Spy Who Loved Me baseret på filmmanuskriptet.

Indholdsfortegnelse

Plot[redigér | redigér wikikode]

En britisk og en sovjetisk Ubåd forsvinder på mystisk vis. Bond og den sovjetiske agent major Anya Amasova sættes på sagen. De støder på hinanden i Egypten og på den tårnhøje Jaws, der arbejder for skrurken Stromberg, der vil skabe et nyt Atlantis.

Crew[redigér | redigér wikikode]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Der var påtænkt, at Blofeld skulle være skurken, men stridighederne med Kevin McClory om rettighederne til denne figur og SPECTRE gjorde, at det måtte droppes.
  • Man måtte bygge et helt nyt studio The 007 Stage for at få plads til scenerne med det indre af supertankeren Liparus.
  • Når vi ser Liparus udefra, er der tale om en model, der dog var over 20 meter lang. Til sammenligning var Strombergs Atlantis, der ligeledes var en model, kun på et par meter.