Ludwig Binswanger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ludwig Binswanger (13. april 1881 i Kreuzlingen5. februar 1966 smst) var en schweizisk psykiater og pioner indenfor eksistentiel psykologi. Han anses for at være den mest fremtrædende af de fænomenologiske psykologer og den mest indflydelsesrige i udarbejdelsen af den eksistentielle psykologis begreber.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1907 modtog Binswanger sin medicinske embedseksamen fra universitetet i Zürich. Som ung mand arbejdede og studerede han med nogle af de største psykiatere fra den periode, som Carl Gustav Jung, Eugen Bleuler og Sigmund Freud. Han besøgte Freud (som havde citeret hans onkel Ottos arbejde om neurastheni[1] i 1907) sammen med Jung der især bemærkede sin værts "afsky for al formalitet og etikette, hans personlige charme, hans enkelhed, afslappede åbenhed og godhed". [2] De to mænd blev venner for livet, Freud fandt Binswangers sygdom i 1912 "særligt smertefuldt" og Binswanger tilbyder i 1938 Freud at komme til i Schweiz. [3]

Binswanger blev medlem af den tidlige Freudgruppe som Jung havde i Schweiz [4], men alligevel kæmpede han hele sit liv med at placere psykoanalysen i sin tænkning. Hans artikel fra 1921 om "Psykoanalyse og klinisk psykiatri" er kun en artikel om den kamp.[5]

Binswanger blev yderligere påvirket af eksistentiel filosofi, især efter første verdenskrig.[6] Dette skete gennem læsning af værker af Martin Heidegger, Edmund Husserl og Martin Buber. Efterhånden udvikler han sin egen karakteristiske udgave af eksistentiel-fænomenologiske psykologi.

Fra 1911 til 1956 var Binswanger var medicinsk direktør for sanatoriet i Kreuzlingen.

Tænkning og indflydelse[redigér | redigér wikikode]

Binswanger anses for at være den første læge der kombinerer psykoterapi med eksistentielle og fænomenologiske ideer, et begreb han forklarer i sin bog fra 1942 Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Den menneskelige tilværens grundformer og erkendelse). Her behandler han eksistentiel analyse som en empirisk videnskab der involverer en antropologisk tilgang til det enkelte menneske. Binswanger opfattede Husserls begreb livsverden som en nøgle til at forstå sine patienters subjektive erfaringer. For Binswanger involverer psykisk sygdom genskabelse af en verden - herunder ændringer i den levede erfaring af tid, rum, krop, fornuft og sociale relationer.[7]

Binswangers Drøm og eksistens blev blev oversat fra tysk til fransk af Michel Foucault som tilføjede en vigtig introduktion. Eugène Minkowski havde tidligere indført Binswangers idéer i Frankrig og hermed påvirker hand blandt andet Lacans tidlige arbejde.[8]

Da Binswanger overtog Bubers ide om vigtigheden af begrebet dialog kan Binswanger også ses som en forløber for intersubjektive tilgange til terapi.

Eksistensformer[redigér | redigér wikikode]

Binswanger hævdede at der er former for eksistensen. Binswanger mente at for at man fuldt ud kan forstå en person skal man skal tage hensyn til de særlige forhold i alle tre former for eksistens.

Tilstandene er:

  • Umwelt ("omverden")
  • Mitwelt ("medverden" )
  • Eigenwelt ("egenverden")

Umwelt kan gælde for både dyr og mennesker. Det er forholdet mellem organismen og dens omgivelser. Men ifølge Binswanger kan dyr ikke besidder den verden som mennesker har.

Mitwelt refererer til den tilstand af eksistens der er involveret i relationer imellem arter. Rent konkret gælder denne tilstand hovedsagelig for mennesker som interaktion imellem mennesker. Der henvises også til en "delt verden " som vi har sammen med andre mennesker, dvs. at vi ser vores liv i ud fra vores relationer med andre mennesker.

Eigenwelt henviser til en persons egen subjektive oplevelse. Eigenwelt er det forhold som man har med sig selv.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • 1907: Über das Verhalten des psychogalvanischen Phänomens beim Assoziationsexperiment. Diagnostische Assoziationsstudien. (On the behavior of the psycho-galvanic phenomenon in association experiments. Diagnostic association studies).
  • 1910: Über Entstehung und Verhütung geistiger Störungen. (Origin and prevention of mental disorders).
  • 1922: Einführung in die Probleme der allgemeinen Psychologie (Introduction to the problems of general psychology), Berlin.
  • 1928: Wandlungen in der Auffassung und Deutung des Traumes (Transformations in the view and interpretation of the dream), Berlin.
  • 1930: Traum und Existenz (Dream and existence).
  • 1932: Zur Geschichte der Heilanstalt Bellevue. Kreuzlingen 1857–1932 (The history of the Bellevue sanatorium. Kreuzlingen, from 1857 to 1932.
  • 1933: Über Ideenflucht (On "idea escape"), Zurich.
  • 1936: Freuds Auffassung des Menschen im Lichte der Anthropologie. Erweiterter Festvortrag gehalten zur Feier des 80. Geburtstags von Sigmund Freud im Akad. Verein für medizin. Psychologie. (Freud's conception of man in the light of anthropology. Extended lecture held to celebrate the 80th Birthday of Sigmund Freud in the Academic Association for Medicine).
  • 1942: Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Basic forms and realization of human existence), Zurich (3rd édition, Munich/Basle, 1962).
  • 1946: Über Sprache und Denken (On language and thinking), Basle.
  • 1947: Ausgewählte Aufsätze und Vorträge, Bd. 1: Zur phänomenologischen Anthropologie (Selected essays and lectures, Volume 1: To phenomenological anthropology), Bern.
  • 1949: Henrik Ibsen und das Problem der Selbstrealisation in der Kunst (Henrik Ibsen and the problem of self realization in art), Heidelberg.
  • 1949: Die Bedeutung der Daseinsanalytik Martin Heideggers für das Selbstverständnis der Psychiatrie (The importance of Martin Heidegger's analysis of Dasein for the self-understanding of psychiatry).
  • 1954: Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  • 1955: Ausgewählte Vorträge und Aufsätze, Bd. II: Zur Problematik der psychiatrischen Forschung und zum Problem der Psychiatrie (Selected lectures and essays, Volume II: On the problem of psychiatric research and the problem of psychiatry) Bern.
  • 1956: Erinnerungen an Sigmund Freud (Memories of Sigmund Freud), Berne.
  • 1956: Drei Formen missglückten Daseins: Verstiegenheit, Verschrobenheit, Manieriertheit (Three forms of failed existence), Tübingen.
  • 1957: Schizophrenie (Schizophrenia), Pfullingen.
  • 1957: Der Mensch in der Psychiatrie (Man in psychiatry), Pfullingen.
  • 1960: Melancholie und Manie: Phänomenologische Studien (Melancholy and mania: Phenomenological studies), Pfullingen.
  • 1961: Geleitwort zu Hans Häfners "Psychopathien". Monographien aus dem Gesamtgebiet der Neurologie und Psychiatrie. (Foreword to Hans Häfner's "Psychopathic". Monographs from the entire field of neurology and psychiatry), Berlin.
  • 1962: Der Musische Mensch. Vorwort zu "Musische Erziehung" (Man in arts. Preface to "Education in arts"), Amriswil.
  • 1965: Wahn. Beiträge zu seiner phänomenologischen und daseinsanalytischen Erforschung (Delusion. Contributions to phenomenological and analytical investigations), Pfullingen.
  • 1992: Traum und Existenz (Dream and existence), Indledning af Michel Foucault. Verlag Gachnang & Springer, Bern / Berlin. ISBN 978-3-906127-31-6
  • 2007: Aby Warburg: La guarigione infinita. Storia clinica di Aby Warburg. A cura di Davide Stimilli. Vicenza 2005 (auf Deutsch: Die unendliche Heilung. Aby Warburgs Krankengeschichte, diaphanes, Zürich/Berlin).

Udgaver på tysk af udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Sigmund Freud, Civilization, Society and Religion (PFL 12) p. 36
  2. Quoted in Peter Gay, Freud: A Life for Our Time (1988) p. 203
  3. Gay, s. 229 and s. 789
  4. Ernest Jones, The Life and Work of Sigmund Freud (1961) p. 331
  5. Herbert Spiegelberg, Phenomenology in Psychology and Psychiatry (1972) p. 197
  6. Spiegelberg, p. 198-202
  7. May, p. 295
  8. Elisabeth Roudinesco, Jacques Lacan (2005) p. 45
Filosof Stub
Denne biografi af en filosof er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi