Lysbuelampe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En lysbuelampe er en klasse af pærer, der producerer lys via en lysbue. Lampen består af to elektroder typisk lavet af wolfram, der er adskilt af en gas.
Homphrey Davy opfandt lysbuelampen i 1800'erne. Den virkede ved at sende elektrisk strøm fra et batteri med 2000 pladepar gennem to tilspidsede trækulsstænger, der berørte hinanden, og dette gav et kraftigt lys.
Lysniveauet var ideelt til gadelys, men for kraftigt til indendørs belysning. Ulemperne var, at det var for dyrt, og det var svært at få det til at brænde konstant.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lysbuelampe
