Wolfram

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Wolfram (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wolfram)
Egenskaber
Udseende
Wolfram evaporated crystals and 1cm3 cube.jpg
hvidt/gråt, skinnende
Generelt
Kemisk symbol: W
Atomnummer: 74
Atommasse: 183,84 g/mol
Grundstofserie: Overgangsmetal
Gruppe: 6
Periode: 6
Blok: d
Elektronkonfiguration: [Xe] 4f14 5d4 6s²
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 12, 2
Atomradius: 135 pm
Kovalent radius: 146 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0, −1
Elektronegativitet: 2,36 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: fast stof
Krystalstruktur: kubisk rumcentreret
Massefylde (fast stof): 19,25 g/cm3
Massefylde (væske): 17,6 g/cm3
Smeltepunkt: 3422 °C
Kogepunkt: 5555 °C
Smeltevarme: 52,31 kJ/mol
Fordampningsvarme: 806,7 kJ/mol
Varmefylde: 24,27 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 173 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.: 4,5 \muK-1
Elektrisk resistivitet: 52,8 n \Omega m
Mekaniske egenskaber
Youngs modul: 411 GPa
Forskydningsmodul: 161 GPa
Kompressibilitetsmodul: 310 GPa
Poissons forhold: 0,28
Hårdhed (Mohs' skala): 7,5
Hårdhed (Brinell): 2570 MPa
ID-numre
CAS-nummer: 7440-33-7

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det næsthøjeste smeltepunkt efter carbon.

Det anvendes til glødetråde i glødelamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer. Anvendes også til TIG-svejsning og i ammunition, hovedsageligt til panserværnsvåben, hvor projektilet enten er beklædt med, eller er helt af wolfram. Derudover er det også meget brugt til dartpile.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Allerede i det 16. århundrede beskrev den tyske mineralog Georgius Agricola et metal, der forekom i tinmalm fra Sachsen, og som voldte problemer i tinsmeltningen. Han gav metallet det latinske navn lupi spuma (ulve-skum), som så senere blev til Wolfram fra tysk Wolf-rahm (ulvefråde). Det er dog ikke sikkert om det metal han beskrev virkelig var wolfram.

Wolframs engelske navn tungsten stammer fra den svenske kemiker Carl Wilhelm Scheele, som i 1781 gav navnet til det indtil da ukendte mineral calciumwolframat (CaWO4). Rent wolfram blev for første gang produceret i 1783 af Fausto og Juan José Elhuyar, som arbejdede for Scheele, ved reduktion af wolframtrioxid.

Forekomster[redigér | redigér wikikode]

Wolfram står for ca. 0,00001 % af jordskorpen og optræder ikke rent i naturen. Der er flere wolframmineraler, både oxider og wolframater. De vigtigste malme er wolframit (Mn,Fe)WO4 og scheelit CaWO4, men også stolzit PbWO4 og tuneptit WO3  ·  H2O.

De største forekomster af wolfram findes i Kina, USA, Sydkorea, Bolivia, Kasakhstan, Rusland, Østrig og Portugal. De kendte forekomster ligger på 2,9 mio. tons rent wolfram. Europas største kendte forekomst ligger i Felbertal i Østrig.

Biologisk rolle[redigér | redigér wikikode]

Wolfram er et essentielt næringsstof for nogle organismer. Enzymerne kaldet oxidoreductase bruger wolfram på samme måde som molybdæn bruger det i et wolfram-pterinkompleks.

Den 20. august 2002 offentliggjorde det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention at man i urintestleukæmipatienters familier og kontrolgruppefamilier i området omkring Fallon i Nevada havde påvist forhøjede mængder af wolfram i begge gruppers kroppe. 16 nylige tilfælde af kræft hos børn var blevet opdaget i området og var nu identificeret som en cancer cluster (når en større gruppe end man havde regnet med i det samme geografiske område, får kræft over en bestemt tidsperiode). Det skal bemærkes, at størstedelen af kræftpatienterne ikke var mangeårige beboere i området. I følge dr. Carol H. Rubin, afdelingsleder hos Centers for Disease Control, er der ikke nogen data, som viser en sammenhæng mellem leukæmi og wolfram på nuværende tidspunkt.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]