Wolfram

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Wolfram (flertydig). (Artikler, som begynder med Wolfram)

Egenskaber
[Xe] 4f14 5d4 6s² 74 W Periodiske system
Udseende hvidt/gråt, skinnende Generelt Kemisk symbol: W Atomnummer: 74 Atommasse: 183,84 g/mol Grundstofserie: Lanthanider Gruppe: 6 Periode: 6 Blok: d Elektronkonfiguration: [Xe] 4f14 5d4 6s² Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 12, 2 Atomradius: 135 pm Kovalent radius: 146 pm Kemiske egenskaber Oxidationstrin: 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0, −1 Elektronegativitet: 2,36 (Paulings skala) Fysiske egenskaber Tilstandsform: fast sof Krystalstruktur: kubisk rumcentreret Massefylde (fast stof): 19,25 g/cm3 Massefylde (væske): 17,6 g/cm3 Smeltepunkt: 3422 °C Kogepunkt: 5555 °C Smeltevarme: 52,31 kJ/mol Fordampningsvarme: 806,7 kJ/mol Varmefylde: 24,27 J·mol–1K–1 Varmeledningsevne: 173 W·m–1K–1 Varmeudvidelseskoeff.: 4,5 μK-1 Elektrisk resistivitet: 52,8 n Ω m Mekaniske egenskaber Youngs modul: 411 GPa Forskydningsmodul: 161 GPa Kompressibilitetsmodul: 310 GPa Poissons forhold: 0,28 Hårdhed (Mohs' skala): 7,5 Hårdhed (Brinell): 2570 MPa ID-numre CAS-nummer: 7440-33-7

Wolfram (på visse sprog tungsten) er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt stål gråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være grundstoffet med det højeste smeltepunkt. Det anvendes til glødetråde i ellamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer.

Anvendes også til TIG-svejsning og i ammunition, hovedsageligt til panserværnsvåben, hvor projektilet enten er beklædt med, eller er helt af wolfram.

Derudover er det også meget brugt til dartpile.

[redigér] Historie

Allerede i det 16. århundrede beskrev den tyske mineralog Georgius Agricola et metal, der forekom i tinmalm fra Sachsen, og som voldte problemer i tinsmeltningen. Han gav metallet det latinske navn lupi spuma (ulve-skum), som så senere blev til Wolfram fra tysk Wolf-rahm (ulve-fløde). Det er dog ikke sikkert om det metal han beskrev virkelig var wolfram.

Wolframs andet navn tungsten stammer fra den svenske kemiker Carl Wilhelm Scheele som i 1781 gav navnet til det indtil da ukendte salt calciumwolframat. Rent wolfram blev for første gang i 1783 produceret af Fausto og Juan José Elhuyar, som arbejdede for Scheele, ved reduktion af Wolframtrioxid.

[redigér] Forekomster

Wolfram står for ca. 0.00001 % af jordskorpen og optræder ikke rent i naturen. Der er flere wolframmineraler, både oxider og wolframater. De vigtigste malme er wolframit dvs. (Mn, Fe)WO₄ og scheelit CaWO₄, men også stolzit PbWO₄ og tuneptit WO₃  ·  H₂O.

De største forekomster af wolfram findes i Kina, USA, Korea, Bolivia, Kasakhstan, Rusland, Østrig og Portugal. De kendte forekomster ligger på 2,9 mio. tons rent wolfram. Europas største kendte forekomst ligger i Felbertal i Østrig.

[redigér] Biologisk rolle

Wolfram er et essentielt næringsstof for nogle organismer. Enzymerne kaldet oxidoreductase bruger wolfram på samme måde som molybdæn bruger det i et wolfram-pterin kompleks.

Den 20. august 2002, offentliggjorde det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention at man i urin test på leukæmi patienters familier og kontrol gruppe familier i Fallon, Nevada området havde vist forhøjede mængder af metallet wolfram i begge gruppers kroppe. 16 nylige tilfælde af kræft hos børn var blevet opdaget i Fallon området og var nu identificeret som en cancer cluster (når en større gruppe end man havde regnet med i det samme geografiske område får kræft over en bestemt tids periode). Det skal bemærkes, at størstedelen af kræft patienterne ikke var mangeårige beboere i området.Ifølge dr. Carol H. Rubin, afdelingsleder hos CDC (Centers for Disease Control, US), er der ikke nogen data, som viser en sammenhæng mellem leukæmi og wolfram på nuværende tidspunkt

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Wolfram