Marcus Vipsanius Agrippa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 20:09 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
For alternative betydninger, se Agrippa.
Buste af general Agrippa i Louvre, Paris (her som en afstøbning).

Marcus Vipsanius Agrippa (63 f.Kr.-12 f.Kr.) var en romersk politiker og Augustus' hærfører og svigersøn, morfar til Caligula og oldefar til Nero.

Som unge var Augustus og Agrippa nære venner, og under borgerkrigen mod Marcus Antonius var Agrippa både Augustus' nærmeste rådgiver og vigtigste hærfører. Agrippa havde kommandoen da Marcus Antonius og Kleopatra blev besejret ved Actium i 31 f.Kr..

Augustus havde udset Marcellus til sin svigersøn og arvtager til kejsermagten, men da Marcellus døde i en alder af blot 16 år i 23 f.Kr., fik Agrippa, skønt han kun tilhørte ridderstanden, lov at gifte sig med enken, Augustus' datter Julia. De fik fem børn: Gaius Caesar, Julia den ældre, Lucius Caesar, Agrippina den ældre og Agrippa Postumus.

I 13 f.Kr. startede Agrippa invasionen af Pannonien, men året efter døde han pludseligt – til stor sorg for Augustus. Hans to sønner, Gaius Caesar og Lucius Caesar, blev adopteret af Augustus og udset til nye arvtagere. Begge døde dog i en ung alder, og i stedet arrangerede Augustus at magten skulle gå i arv til Tiberius og herfra videre til Germanicus.

Agrippa var en del af det stærke trekløver (beståede af ham, Augustus og Mæcenas), der i principatets unge år konsoliderede systemet, så det kunne vare 450 år længere.

Eksterne henvisninger