Maria Thins

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dirck van Baburen, Købet, 1622, olie på lærred, Museum of Fine Arts, Boston. Maleriet var ejet af Maria Thins, maleren Johannes Vermeers svigermor. Han gengav det på to af sine egne malerier

.

Maria Thins (1593 i Gouda27. december 1680 i Delft) var en nederlandsk kvinde og kunstmaleren Johannes Vermeers svigermor.

Liv[redigér | redigér wikikode]

I 1622 blev hun gift med Reynier Bolnes, en fremtrædende og velstående stenmager. Ægteskabet endte dog ikke lykkeligt. Tilsyneladende blev Maria Thins udsat for både verbal og fysisk mishandling, og hendes mand tvang hende til at indtage sine måltider alene. En gang blev den højgravide Maria Thins slået med en kæp, og mishandlingen gik også ud over hendes døtre – sønnen tog imidlertid farens parti. Familien flyttede til et hus, hvor kunstmaleren Wouter Crabeth havde boet. Det hjalp ikke på ægteskabet, og i 1641 besluttede Maria Thins at flytte til Delft, hvor hendes bror boede. Hendes mand nægtede hende en juridisk skilsmisse, men ved en bodeling 1649 modtog hun en betydelig sum penge. Maria Thins, der var en hengiven katolik, flyttede til den katolske del af byen, det såkaldte Papenhoek – Pavehjørnet, en fremgangsrig og velhavende bydel. Katolikkerne udgjorde omkring 25% af Delfts befolkning, men var alligevel at betragte som andenrangsborgere. Huset, hun flyttede til, må have været både rummeligt og af god kvalitet. Det kostede 2.400 gylden, mens et almindeligt hus i Delft kunne erhverves for 600-800 gylden.

I 1653 ægtede den yngste af hendes døtre, Catharina, kunstmaleren Johannes Vermeer ved en stille ceremoni i den lille landsby Schipluiden. Johannes var som hovedparten af tidens nederlændene calvinist, og det antages ofte, at Maria Thins modsatte sig ægteskabet indtil han var gået over til katolicisme. Det er også muligt, at det unge par tvang deres vilje igennem, og at Catharina allerede før ægteskabet var flyttet ind hos Johannes og således tvang Maria til at accepterer forholdet. Mellem 1653 og 1660 flyttede den nye familie og deres hastigt voksende børneflok ind i Maria Thins' rummelige hus på Oude Langendijk, hvor Vermeer fik atelier på andensalen.

Maria Thins syntes at have været en vigtig del i deres liv. Hun var en hengiven tilhænger af jesuiterordnen, som holdt til i en nærliggende katolske kirke, hvilket også syntes at have smittet af på Johannes og Catherina. I hvert fald blev alle deres elleve levende børn døbt med bibelske navne; deres tredje søn fik navnet Ignatius, antagelig efter Ignatius Loyola, jesuiterordnens grundlægger. Men det vides ikke om deres børn blev døbt i den katolske kirke, eftersom kirkebøgerne er gået tabt. Johannes og Catharinas førstefødte blev døbt Maria, antagelig efter Maria Thins. Ingen af børnene var derimod opkaldt efter Johannes' far eller mor, hvilket ellers var en almindelig tradition. Det kunne indikere et brud med sin egen familie – måske på grund af konvertering til katolicismen.

I 1663 blev hendes søn Willem, en arbejdsløs ungkarl, indespærret på en anstalt, efter at han flere gange havde angrebet både sin mor og sin gravide søster Catharina med en kæp. Han havde råbt forskellige eder efter moderen og teet sig, så det tilkaldte en større menneskemængde, og Maria Thins ikke turde forlade sit hjem. Opholdet på anstalten kostede hende årligt 310 gylden, og derfor overtog hun Willems ejendom i 1665. Marias misfornøjelse med sin søn kan ses af hendes tredje testamente. Hvor hun tidligere havde testamenteret Willem det sammme som hans søskende, fik han i det nye testamente fra 1667 kun det lovmæssige minimum på 1/6 af boet.

I 1672 led Maria Thins et alvorlig økonomisk tab, da hendes ejendom i nærheden af Schoonhoven blev oversvømmet for at forhindre den franske hær i at krydse den hollandske vandlinje. I 1674 foretog Vermeer adskillige forretningsrejser på vegne af sin svigermor, Maria Thins. Først til Gouda efter hendes mands død, og senere til Amsterdam. I Amsterdam snød Johannes tilsyneladende Maria, idet han lånte et større beløb ved at bruge hende som kautionist uden hendes vidende. Vermeer havde da selv store økonomiske problemer og døde kort efter – ifølge hans kone som følge af økonomien. Efter Johannes' død erklærede hun, at hun havde brugt af sin indkomst til at understøtte Johannes og hans voksende familie, og at hun til gengæld havde fået overdraget maleriet "Maleriets kunst". I 1676 boede hun i Haag, men flyttede tilbage til Delft, hvor hun blev begravet i den protestantiske gamle kirke den 27. december 1680 – ved siden af Vermeer. Begravelsesoptegnelserne angiver hende som enke efter Rijnier Bolnes. Hendes datter Catharina flyttede nu til Breda, hvor hun døde den 30. december 1687.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • (Engelsk) John Michael Montias (1989) Vermeer and His Milieu: A Web of Social History.
  • (Engelsk) Essential Vermeer