Jesuiterordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ihs-logo.svg

Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.

Ordenen havde ingen ordensdragt eller klostre. Det var en orden af præster, der ubetinget skulle stille sig til rådighed for paven.

Jesuiterordenen var længe en af de mægtigste organisationer inden for den katolske kirke og spillede en afgørende rolle under modreformationen og i den katolske hedningemission.

Oprindeligt måtte den kun have 60 medlemmer, men denne begrænsning blev ophævet i 1543, og i løbet af få år spredte den sig over det meste af verden, hvor den mange steder fik stor indflydelse. Den arbejdede for den katolske kirkes verdensherredømme, og i Paraguay i Sydamerika overtog jesuitterne magten.

Ordenen blev ophævet i 1773, men genoprettet i 1814 og driver i dag en lang række skoler og universiteter hovedsageligt i USA.

Jesuiterordenens kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Jesuiterordenens symbol og segl med monogrammet "IHS" er de tre første bogstaver af ordet "IHΣOYΣ" (Jesus) på græsk, som på samme tid står for:

  • "Iesus Hominum Salvator", "Menneskets Frelser Jesus".
  • "Habemus Iesum Socium", "Jesus er vor ledsager".
  • "Societas Iesu Humilis", "Den ydmyge Jesus's Selskab".

Jesuiterordenens mottoer er: Ad maiorem Dei gloriam "Til større ære for Gud". Det andet er "Tro og Retfærdighed".

"Iesu Societas" i dag[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svg Dette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Generalordenprovsten Adolfo Nicolás

Jesuiterordenen har altid haft indflydelse på en meget stille måde både i politik og i Kirken. Det har skabt megen misundelse gennem tiderne, men også i dag blandt deres kammerater af andre ordener og medlemmer af Kirken. [Kilde mangler] Det har nogle gange betydet hårde tider for ordenen og endda dens ophævelse.

Jesu soldater, som jesuiterne ofte bliver kaldt, blev dannet for at beskytte Kirken mod Protestantismen og bevare de troende i Den Katolske Kirke. Ifølge Sankt Ignatius var opdragelse disse "soldaters" vigtigste våben. Det har ført til en stærk tradition af jesuiterskoler rundt om verden.

Den nuværende Pave Frans er den første pave fra jesuitterordenen nogensinde. Jesuiterne har indtil nu ikke haft så megen magt i Den Katolske Kirke [Kilde mangler]. Ordenens "general" er dog gennem tiderne altid blevet kaldt for "Den Sorte Pave" på grund af hans store indflydelse, og fordi jesuiternes ordensdragt er sort. Den nuværende Sorte Pave er spanieren Adolfo Nicolás.

Jesuiternes intellektuelle kamp imod Protestantismen endte for længe siden. I dag er jesuiterne et eksempel på økumeni [Kilde mangler] og har i dag ud over skoler og universiteter i den vestlige verden en lang række missioner i Sydamerika, Afrika og især i Indien, hvor der bliver bygget skoler og andre velgørenhedsbygninger. Ud over det lærer jesuitterne de indfødte om Jesus og Evangeliet med deres eget liv som eksempel. Alt i samarbejde med andre munke- og nonneordener fra Den Katolske Kirke. Næsten 200 nye munke, der ville ind i ordenen i 2007, kom fra Indien.

Ordenens medlemmer er ikke kendt for at føre et fredeligt liv i et kloster, men for at være sammen med den fattigste del befolkningen, hjælpe den og uddanne den. [Kilde mangler] Denne radikale måde at leve Jesus ord på har skabt meget polemik i Kirken, eftersom jesuiterne faktisk leder den progresistiske fløj i Den Katolske Kirke. [Kilde mangler] Befrielsesteologien, forsvar af homoseksuelle og "feministiske" ideer inden for Den Katolske Kirke er noget den "kirkelige højrefløj" (Opus Dei, Neokatekumenalske Vej...) der lige nu har meget stor magt i Kirken, ikke kan lide. [Kilde mangler]

Jesuitterne viser under altid trofasthed til Paven, [Kilde mangler] som de altid skal forsvare og beskytte. Enhver munkeorden har tre klosterløfter: lydighed, fattigdom og kyskhed, men jesuiterordenen har et fjerde: lydighed til Paven "Circa Missiones"[1] siger:

Citat Soldat for Gud under korsets flag og kun tjene Vorherre og Kirken, hans Krone, under den Romerske Pave, Kristi vikar på Jorden Citat

Jesuitterne er bundet til Den Katolske Kirke og er i dag flittige under store beskyldninger, angreb og pres fra deres egen Kirke, men optræder uden at kny, diskrete, lydige i deres løfter og tavse i deres arbejde, mens de venter på deres tur. [Kilde mangler]

I dag er jesuiterordenen sammen med Franciskanerordenen de største munkeordener i den Romerskatolske Kirke, med næsten 20.000 munke.

Jesuiterskoler[redigér | redigér wikikode]

Den første jesuitskole blev grundlagt 1548 i MessinaSicilien. I 1599 kom ordenes pædagogiske håndbog Ratio atque Institutio Studiorum Iesu. Fire opgaver stod i fokus for jesuitterne: Undervisning, skriftemål, prædiken og mission. Loyola havde personligt sat undervisning højt ud fra en pædagogik, der ikke lagde vægt på terperi. Jesuitternes skoler kunne hurtigt vise så gode resultater, at romerske lærere, der underviste efter de gamle metoder, mistede elever og i ren desperation gik løs på jersuitternes skole. [2] Mellem jesuiterordenen ophævelse og genoprettelse 1773-1814 blev 546 skoler lukket. I 2001 er antallet af jesuiterskoler (gymnasier) på verdensplan 316, heraf er 128 i USA, Mellemamerika og Sydamerika, 57 i Europa, 11 i Afrika og Mellemøsten og 120 i Asien. I Danmark er der én jesuiterskole: Niels Steensens Gymnasium, der blev grundlagt i 1950.

Berømte elever fra jesuiterskoler:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Den sidste mission jesuiterne har fået fra paven er at kæmpe imod ateismen. Pave Paul VI
  2. Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 74), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: