Jesuiterordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ihs-logo.svg

Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab"), katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.

Ordenen havde ingen ordensdragt eller klostre. Det var en orden af præster, der ubetinget skulle stille sig til rådighed for paven.

Jesuiterordenen var i en periode en af de mægtigste organisationer indenfor den katolske kirke, og spillede en afgørende rolle under modreformationen og i den katolske hedningemission.

Oprindeligt måtte den kun have 60 medlemmer, men denne begrænsning blev ophævet i 1543, og i løbet af få år spredte den sig over det meste af verden, hvor den mange steder fik stor indflydelse; Den arbejdede for den katolske kirkes verdensherredømme, og i Paraguay i Sydamerika overtog jesuitterne helt magten.

Ordenen blev ophævet i 1773, men genoprettet i 1814, og driver i dag en lang række skoler og universiteter, hovedsageligt i USA.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Jesuiterordenens kendetegn

Jesuiterordenens symbol og segl, med monogrammet "IHS", er de tre første bogstaver af ordet "IHΣOYΣ" (Jesus) på græsk, som på samme tid står for:

  • "Iesus Hominum Salvator", "Menneskets Frelser Jesus".
  • "Habemus Iesum Socium", "Jesus er vor ledsager".
  • "Societas Iesu Humilis", "Den ydmyge Jesus's Selskab".

Jesuiterordenens mottoer er: Ad mairoem Dei gloriam "Til større ære for Gud". Det andet er "Tro og Retfærdighed".

[redigér] "Iesu Societas" i dag

Ambox scales.svg Dette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Generalordenprovsten Adolfo Nicolás

Jesuiterordenen har altid været indflydende på en meget stille måde, både i politik og i Kirken, hvilket har dannet meget misundelse gennem tiderne, men også i dag, især iblandt deres kammerater af andre ordener og medlemmer af Kirken.[Kilde mangler] Det har nogle gange måtte betyde hårde tider for ordenen, og endda en ophævelse.

Jesu soldater som jesuiterne ofte bliver kaldt, blev i starten dannet for at beskytte Kirken imod Protestantismen og bevare de troende i Den Katolske Kirke. Ifølge Sankt Ignatius var opdragelsen disse "soldaters" vigtigste våben, hvilket har ført til en stærk tradition af jesuiterskoler rundt om verden.

Jesuiterne har i dag ikke så meget magt i Den Katolske Kirke, som de har haft, mest fordi de sidste paver ikke har været særlig gode venner med dem.[Kilde mangler] Benedikt XVI har tilgængeld vist sig positivt overfor jesuiterne[Kilde mangler]. Alligevel er ordenens "general" igennem tiderne altid blevet kaldt for "Den Sorte Pave", på grund af hans store indflydelse og på grund af, at jesuiternes ordensdragt er sort. Den nuværende Sorte Pave er spanieren Adolfo Nicolás.

Jesuiternes intellektuelle kamp imod Protestantismen endte for længe siden. I dag er jesuiterne et stort eksempel på økumeni[Kilde mangler] og har i dag, udover skoler og universiteter i den vestlige verden, en lang række missioner i Sydamerika, Afrika og især i Indien, hvor der bliver bygget skoler og andre velgørenhedsbygninger, udover at lære de infødte om Jesus og Evangeliet med deres eget liv som eksempel. Alt i samarbejde med andre munke- og nonneordener fra Den Katolske Kirke. Man kan udpege at næsten 200 nye munke, der ville ind i ordenen i 2007 kom fra Indien.

Ordenens medlemmer er ikke kendt for at have et fredeligt liv inde i et kloster, men for at være sammen med den fattigste del befolkningen, hjælpe dem og uddanne dem.[Kilde mangler] Denne radikale måde at leve Jesus ord på har skabt meget polemik inden i Kirken, eftersom jesuiterne faktisk leder den progresistiske fløj i Den Katolske Kirke.[Kilde mangler] Befrielsesteologien, forsvar af homoseksuelle og "feministiske" idéer inden for Den Katolske Kirke er noget den såkaldt "kirkelige højrefløj" (Opus Dei, Neokatekumenalske Vej...) der lige nu har meget stor magt i Kirken, ikke kan lide.[Kilde mangler]

Jesuitterne viser under alle omstændigheder altid sin trofasthed til Paven,[Kilde mangler] som de altid skal forsvare og beskytte. Enhver munkeorden har tre klosterløfter: lydighed, fattigdom og kyskhed, men jesuiterordenen har siden de blev skabt haft et fjerde klosterløfte: lydighed til Paven "Circa Missiones"[1], som siger:

Citat Soldat for Gud under korsets flag og kun tjene Vorherre og Kirken, hans Kone, under den Romerske Pave, Kristi Vikar på Jorden Citat

Jesuitterne er derfor altid bundet til Den Katolske Kirke, og er i dag flittige under store beskyldninger, angreb og pres fra deres egen Kirke, men optræder som altid ved disse stunder uden at kny, diskrete, lydige i deres løfter og tavse i deres arbejde, imens de venter på deres tur.[Kilde mangler]

I dag er jesuiterordenen, sammen med Franciskanerordenen, én af de største munkeordener i den Romerskatolske Kirke, med næsten 20.000 munke rundt om kloden.

[redigér] Jesuiterskoler

Den første jesuitskole blev grundlagt 1548 i MessinaSicilien. I 1599 blev ordenes pædagogiske håndbog Ratio atque Institutio Studiorum Iesu udgivet. Fire opgaver stod i fokus for jesuitterne: Undervisning, skriftemål, prædiken og mission. Loyola havde personligt sat undervisning højt, ud fra en ret moderne pædagogik, der ikke lagde vægt på terperi. Jesuitternes skoler kunne hurtigt vise til så gode resultater, at romerske lærere der underviste efter de gamle metoder, tabte elever og i ren desperation gik løs på jersuitternes skole. [2] I perioden 1773-1814 (imellem jesuiterordenen ophævelse og genoprettelse) blev 546 skoler lukket. I 2001 er antallet af jesuiterskoler (gymnasier) på verdensplan 316, heraf er 128 skoler placeret i USA, Mellemamerika og Sydamerika, 57 skoler i Europa, 11 skoler i Afrika og Mellemøsten, 120 skoler i Asien. I Danmark er der én jesuiterskole: Niels Steensens Gymnasium, der blev grundlagt i 1950.

Af berømte elever fra jesuiterskoler kan blandt andet nævnes:

[redigér] Henvisninger

  1. Den sidste mission jesuiterne har fået fra Paven er at kæmpe imod ateismen, under Pave Paul VI
  2. Ole Askov Olsen: Rom - pladsernes by (s. 74), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4

[redigér] Kilder/henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog