Marie-Adélaïde af Luxembourg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. mar. 2015, 17:09 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Skabelonprogrammeringselement))
Marie-Adélaïde af Luxembourg
Storhertuginde Marie-Adélaïde af Luxembourg
Storhertuginde af Luxembourg
Regerede 25. februar 191214. januar 1919
Forgænger Vilhelm 4.
Efterfølger Charlotte
Hus Huset Nassau
Far Vilhelm 4. af Luxembourg
Mor Maria Anna af Portugal
Født 14. juni 1894
Château de Berg, Colmar-Berg, Luxembourg
Død 24. januar 1924 (29 år)
Schloss Hohenburg, Lenggries, Bayern
Hvilested Notre-Dame Katedralen, Luxembourg by, Luxembourg

Storhertuginde Marie-Adélaïde af Luxembourg (14. juni 189424. januar 1924) var storhertuginde af Luxembourg fra 1912 til 1919.

I 1912 efterfulgte hun sin far Vilhelm 4. af Luxembourg på tronen. På grund af sin tyskvenlige holdning under 1. verdenskrig blev hun i 1919 tvunget til at afstå tronen til sin søster Charlotte af Luxembourg. Derefter trak hun sig tilbage til et karmeliterkloster.

Biografi

Fødsel og opvækst

Marie-Adélaïde som arvestorhertuginde i 1909.

Marie-Adélaïde blev født den 14. juni 1894Château de Berg i Colmar-Berg i Luxembourg som det ældste barn af storhertug Vilhelm 4. af Luxembourg og Maria Anna af Portugal. Da hun blev født rettede Luxembourg sig efter den Saliske lov, som udelukkede kvindelig arvefølge. Men da hendes forældre ikke fik sønner, fik hendes far ændret tronfølgeordningen ved en grundlovsændring den 10. juli 1907, og Marie-Adélaïde blev tronfølger.

Tronbestigelse

Hendes far blev syg i 1908, og hendes mor Maria Anna fungerede derefter som regent i hans sted frem til hans død den 25. februar 1912. Ved faderens død efterfulgte Marie-Adélaïde ham som storhertuginde. Da hun på det tidspunkt endnu ikke var blevet myndig, fortsatte hendes mor som regent frem til hendes atten års fødselsdag 14. juni samme år. Da Marie-Adélaïde blev sværget ind af premierministeren, gjorde han opmærksom på, at hun var den første regent i Luxembourg, som var blevet født og var vokset op i landet. I virkeligheden var hun den første regent, som var blevet født i Luxembourg siden 1296, og den første kvindelige regent siden Maria Theresia af Østrig i 1780.

Marie-Adélaïde var politisk interesseret og tog fra starten af sin regeringstid aktivt del i regeringsarbejdet. Hun var overbevist katolik med stærke meninger og forbød i 1912 en lov, som tilsigtede at formindske den katolske kirkes rolle i uddannelsesvæsenet.

Første Verdenskrig

Storhertuginde Marie-Adélaïde

Da Tyskland krænkede Luxembourgs neutralitet og besatte landet under Første Verdenskrig i 1914, afleverede Marie-Adélaïde en formel protest. I øvrigt samarbejdede hun dog effektivt med den tyske besættelsesmagt for i størst mulig udstrækning at bevare landets neutralitet og formindske krigens effekter. Hun modtog ved et enkelt tilfælde kejser Vilhelm som gæst på sit slot. Hendes samarbejde med den tyske okkupationsmagt medførte stærk kritik af hende, og hun blev opfattet som protysk. Hun brød dog aldrig i noget tilfælde mod Luxembourgs grundlov og love.

Abdikation

Efter afslutningen af krigen i 1918 modtog kun stærk kritik både internt i landet og fra udlandet for sin handlemåde. Frankrig erklærede, at det ikke kunne opretholde diplomatiske forbindelser med Luxembourg, da det anså regeringen for kompromitteret. Både Frankrig og Belgien opretholdt en fjendtlig attitude, og der gik rygter om, at de forberedte en besættelse af landet. I Luxembourg blev det foreslået at afskaffe monarkiet, og der blev holdt afstemning i parlamentet om indførelse af en republik. Afstemningen faldt ud til monarkiets fordel, men de republikanske partier lod alligevel republikken udråbe, og franske tropper blev kaldt ind for at genoprette ordenen. I 1919 blev Marie-Adélaïde overtalt af premierministeren til at abdicere til fordel for sin søster Charlotte.

Senere liv

Hun forlod derefter landet og rejste et stykke tid rundt i Europa. I 1920 blev hun medlem af karmeliterordenen i et kloster i Modena. Hun blev senere medlem af et andet kloster i Rom, som hun dog snart efter måtte forlade af helbredsårsager. Hun døde af influenza den 24. januar 1924slottet Hohenburg i Lenggries i Bayern, bare 29 år gammel.

Anetavle


Eksterne links

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi