Influenza
| Denne artikel eller sektion er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. |
| Elektronmikroskopi af bestemte influenzavironer, forstørret cirka 100.000 gange op. | |
| ICD-10 | J10.0 |
Influenza er en infektionssygdom i fugle og pattedyr forårsaget af RNA-vira fra familien Orthomyxoviridae (influenzavira). Navnet influenza kommer fra det italienske "influenza" som betyder "indflydelse", (latin: "influentia"). Hos mennesker er de mest udbredte symptomer på sygdommen forkølelse og feber, svælgkatar, muskelsmerter, voldsom hovedpine, hoste, træthed og generelt fysisk ubehag.[1] I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være dødeligt, specielt hos små børn og gamle mennesker. Selvom den somme tider forveksles med almindelig forkølelse er influenza en alvorligere sygdom og skyldes en anden type af virussen.[2] Influenza kan føre til kvalme og opkast, specielt hos børn,[1] men disse symptomer er mere karakteristiske for den ikke-relaterede gastroenteritis, som nogle gange kaldes "maveinfluenza" eller "24-timers influenza".[3]
Influenza spreder sig typisk fra smittede pattedyr gennem luften ved hoste eller nys hvilket skaber aerosoler indeholdende virussen, og fra smittede fugle via deres afføring. Influenza kan også overføres via spyt, slim, afføring og blod. Infektioner sker også gennem kontakt med disse kropsvæsker eller med smitteoverflader. Influenzavira kan forblive smitsomme i omkring en uge i den menneskelige krops temperatur, over 30 dage ved 0 °C og i meget længere perioder ved lavere temperaturer.[4][5] De fleste influenzastrenge kan let inaktiveres ved desinfektion.[6][7][8]
Influenza spreder sig Jorden rundt i sæsonepidemier, hvilket årligt resulterer i tusinder af døde mennesker - millioner i pandemiske år. Tre influenzapandemier skete i det 20. århundrede og dræbte millionvis af mennesker, og hver af disse pandemier skyldtes fremkomsten af en ny streng af virussen i mennesker. Sygdommen blev under den første af disse pandemier som rasede i 1918 benævnet den Spanske Syge. Ofte kommer disse nye strenge fra spredningen af en eksisterende influenzavirus til mennesker fra en anden dyreart. En dødelig streng af fugleinfluenza kaldet H5N1 har vist sig at være den største risiko for en ny influenzapandemi siden den krævede sine første menneskeofre i Asien i 1990'erne. Virussen har dog endnu ikke muteret til en form som spredes nemt blandt mennesker.[9]
Vaccinationer mod influenza gives ofte til mennesker i udviklede lande som har en meget lille sandsynlighed for at blive ramt af sygdommen,[10] samt til landbrugsfjerkræ.[11] Den mest udbredte menneskevaccine er influenzavaccinen som indeholder renset og inaktiveret materiale fra tre virale strenge. Denne vaccine omfatter typisk materiale fra to influenzavirus A-undertyper og en influenzavirus B-streng.[12] En vaccine som blev formuleret til et år kan være ubrugelig det næste år, da influenzavirussen hurtigt ændrer sig, og andre strenge bliver dominerende. Antiviral medicin kan bruges til at behandle influenza, og neuraminidase-hæmmere er specielt effektive.
[redigér] Se også
- Fugleinfluenza (aviær influenza)
[redigér] Kilder/referencer
- ↑ 1,0 1,1 "Influenza: Viral Infections: Merck Manual Home Edition". www.merck.com. http://www.merck.com/mmhe/sec17/ch198/ch198d.html. Hentet 2008-03-15 .
- ↑ Eccles, R (2005). "Understanding the symptoms of the common cold and influenza". Lancet Infect Dis 5 (11): 718–25. doi:. PMID 16253889.
- ↑ Seasonal Flu vs. Stomach Flu by Kristina Duda, R.N.; hentet 12. marts 2007 (Website: "About, Inc., A part of The New York Times Company")
- ↑ Reid AH, Fanning TG, Hultin JV, Taubenberger JK (1999). "Origin and evolution of the 1918 "Spanish" influenza virus hemagglutinin gene". Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 96 (4): 1651–6. doi:. PMID 9990079.
- ↑ Mase M, Tanimura N, Imada T, Okamatsu M, Tsukamoto K, Yamaguchi S (December 2006). "Recent H5N1 avian influenza A virus increases rapidly in virulence to mice after a single passage in mice". J Gen Virol. 87 (Pt 12): 3655–9. doi:. PMID 17098982. http://vir.sgmjournals.org/cgi/content/full/87/12/3655. "To prepare the original virus stock for this study, virus was propagated once in the allantoic cavity of embryonated eggs at 37 °C for 1–2 days and then stored at –80 °C until use.".
- ↑ Suarez, D; Spackman E, Senne D, Bulaga L, Welsch A, Froberg K (2003). "The effect of various disinfectants on detection of avian influenza virus by real time RT-PCR". Avian Dis 47 (3 Suppl): 1091–5. PMID 14575118.
- ↑ Avian Influenza (Bird Flu): Implications for Human Disease. Physical characteristics of influenza A viruses. UMN CIDRAP.
- ↑ Flu viruses 'can live for decades' on ice, NZ Herald, 30. november 2006.
- ↑ "Avian influenza ("bird flu") fact sheet". WHO. February 2006. http://www.who.int/mediacentre/factsheets/avian_influenza/en/. Hentet 2006-10-20 .
- ↑ WHO position paper: influenza vaccines WHO weekly Epidemiological Record 19 August 2005, vol. 80, 33, pp. 277–288.
- ↑ Villegas, P (1998). "Viral diseases of the respiratory system". Poult Sci 77 (8): 1143–5. PMID 9706079.
- ↑ Horwood F, Macfarlane J (October 2002). "Pneumococcal and influenza vaccination: current situation and future prospects". Thorax 57 (Suppl 2): II24–II30. PMID 12364707. PMC: 1766003. http://thorax.bmj.com/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=12364707.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Influenza
| Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |