Matilda (kampvogn)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Matilda kampvogn
Matilda Mk II med erobret italiensk flag
Matilda Mk II med erobret italiensk flag
Type Kampvogn
Oprindelsesland Storbritannien
Tjenestehistorie
I tjeneste 1939-1945
Benyttet af Storbritannien Storbritannien
Australien Australien
Sovjetunionen Sovjetunionen
Krige 2. Verdenskrig
Den arabisk-israelske krig 1948
Produktionshistorie
Konstruktør Royal Arsenal, Woolwich
Producent Vulcan Foundry og andre
Produktionsperiode 19371943
Antal produceret 2.987
Udgaver Matilda CS, Matilda Scorpion, Matilda CDL
Specifikationer
Vægt 27 t
Længde

6,0 m

Bredde 2,6 m[1]
Højde 2,5 m
Besætning 4 [1](Chauffør, skytte, lader, vognkommandør)


Pansertykkelse max 78 mm[1]
Hovedvåben QF 2 pdr (40 mm),
93 granater
Sekundære våben 7.92 mm Besa maskingevær
2.925 patroner
Motor 2 × diesel, AEC eller Leyland 6-cylinder
180 hk
Kraft/vægt 6,55hk/t
Affjedring vandret spiralfjeder
Hastighed 24 km/t på vej[1]
15 km/t i terræn
En Matilda rykker frem gennem Ægypten som led i Operation Compass.

Infanterikampvognen Matilda II (A12) sommetider omtalt som Senior Matilda var en britisk kampvognstype i 2. Verdenskrig. Ved et forholdsvis usædvanligt skridt kom den til at dele navn med infanterikampvognen Matilda Mk I (A11). Navnet Matilda i sig selv stammer fra Matilda McDuck – en and i en tegneserie.[2] Matilda er også et gammelt teutonisk kvindenavn, der betyder "mægtig krigerinde".

Da A11[3] blev trukket ud af tjeneste blev A12'erens navn Matilda II opgivet, og den blev herefter kendt blot som Matilda.

Udviklingshistorie[redigér | redigér wikikode]

Infanterikampvognen med betegnelsen "Tank, Infantry, Mk II" blev konstrueret på Royal Arsenal, Woolwich, og blev fremstillet af Vulcan Foundry, som en forbedret udgave af Mk I modellen, som var en to-personers kampvogn, som kun var udstyret med et maskingevær. Matilda Mk II vejede omkring 27 tons, over dobbelt så meget som forgængeren, og den var bevæbnet med en 2-punds kanon (40 mm) i et tre-mands tårn.

I lighed med andre infanterikampvogne var den kraftigt pansret, fra 20 mm på de tyndeste steder til 78 mm foran – langt mere end samtidige kampvogne. Vægten af pansringen og den forholdsvis svage dobbelte motor (der var en tilpasset busmotor) samt problematisk affjedring betød at kampvognen havde en meget lav hastighed. F.eks. kunne kampvognen i ørkenen i Nordafrika kun præstere en gennemsnitsfart på omkring 9,5 km/t. Dette blev imidlertid ikke anset for at være et problem, da kampvognen specifikt var konstrueret i overensstemmelse med den britiske doktrin om infanterikampvogne, dvs. tungt pansrede, men langsomme køretøjer, som skulle yde støtte til infanteriet. Efter denne tankegang blev en hastighed, som svarede til den hastighed hvormed infanteristerne kunne marchere, anset som tilstrækkelig. Det tunge panser på Matildas støbte tårn blev legendarisk. I en periode i 1940-1941 fik Matilda tilnavnet "Ørkenens dronning".

Produktions historie[redigér | redigér wikikode]

De første Matilda kampvogne blev fremstillet i 1937; men kun to var i tjeneste da krigen brød ud i september 1939. Omkringe 2.987 kampvogne blev fremstillet af Vulcan Foundry, John Fowler & Co., Ruston & Hornsby og senere af London, Midland and Scottish RailwayHorwich Works; Harland & Wolff og North British Locomotive Company. Producktionen blev stoppet i august 1943.

Kamphistorie[redigér | redigér wikikode]

Matilda blev først anvendt i kamp af 4. og 7. Royal Tank Regiment under slaget om Frankrig i 1940. Dens 2-punds kanon svarede til andre kampvognes kanoner, der lå i internallet mellem 37 og 45 mm range. På grund af panserets tykkelse var den stort set immun overfor beskydning fra de tyske kampvogne og anti-tank kanoner i Frankrig. [4]Den berømte 88 mm anti-luftskyts kanon blev indsat som anti-tank kanon som eneste mulighed. Under modangrebet ved Arras lykkedes det ganske vist for de britiske Matilda II (og Matilda I) at stoppe den tyske fremrykning, men uden støtte fra infanteri var deres tab store. Alle køretøjer, som overlevede slaget ved Dunkerque blev efterladt, da British Expeditionary Corps blev evakueret.

I den første tid af felttoget i Nordafrika viste Matilda kampvognen sig igen særdeles effektiv mod italienske og tyske kampvogne, om en den var sårbar overfor de tyske anti-tank kanoner af større kaliber. Under Operation Compass spredte Matilda kampvogne fra den 7. britiske pansrede division ødelæggelse blandt de italienske styrker, som var udstyret med L3 tanketter og M11/39 kampvogne.

Under de hurtige manøvrer, som ofte blev gennemført i den åbne ørken blev kampvognens langsomme hastighed og ustabile styresystem til alvorlige problemer. Et andet problem bestod i at kampvognen ikke kunne skyde højeksplosive granater (granaten fandtes, men blev ikke udleveret). Da det tyske Afrikakorps til sidst ankom i Nordafrika blev 88 mm kanonen igen sat ind som anti-tank kanon mod Matilda kampvognene. Dette kombineret med den hurtige manøvrekrigsførsel, gjorde Matilda kampvognens dage talte i dette oprationsområde.

En Matilda, der var blevet erobret og anvendt af tyskerne, erobres tilbage og besætningen tages til fange af newzealandske tropper, 3. december 1941.

64 Matilda kampvogne gik tabt under Operation Battleaxe og et dusin blev efterfølgende repareret og sat i tysk tjeneste[5]. Matilda kampvognene bar vellidt af deres tyske besætninger[6] selv om deres anvendelse i kamp forårsagede forvirring på begge sider, trods det at de var udstyret med ekstrastore tyske markeringer[5].

Da den tyske hær fik nye kampvogne med kraftigere kanoner viste Matilda kampvognene sig mindre og mindre effektive. På grund af, at den ring, som tårnet passede ned i var lille kunne kampvognen ikke bære en tilstrækkelig stor kanon. Kampvognen var også forholdsvis dyr at fremstille. Vickers foreslog et alternativ, Valentine, som var udstyret med den samme kanon, en tilsvarende pansring, men monteret på et hurtigere og billigere chassis. Med ankomsten af Valentine, amerikanske Lee/Grant og Sherman kampvogne blev Matilda faset ud af den britiske hær. Da man nåede til Andet slag om el-Alamein|slaget ved el-Alamein var der kun få Matildaer i aktiv tjeneste. Omkring 25 tog del i slaget som mineryddende Matilda Scorpion kampvogne med påmonteret tromle med tunge stålkæder, som bragte miner til sprængning ved at banke kæderne ned i jorden foran kampvognen.

Den Røde Hær modstog 1.084 Matilda kampvogne[1]. De sovjetiske Matildaer kom i kamp allerede under Slaget om Moskva og blev forholdsvis almindelige i 1942. Ikke overraskende blev kampvognen anset for at være for langsom og upålidelig. Besætningerne klagede ofte over, at sne og skidt samlede sig bag kampvognens skørter og blokerede affjedringen. Den lave hastighed og det tunge panser gjorde dem sammenlignelige med den Røde Hærs KV-1, men Matilda havde ikke nær den samme ildkraft som KV-1'eren. De fleste sovjetiske Matildaer gik til i 1942, men nogle få var fortsat i tjeneste i 1944. De sovjetiske styrker modificerede kampvognene ved at svejse stål på bælterne for at give dem bedre vejgreb[1].

I Stillehavet derimod havde de japanske styrker ingen tunge anti-tank kanoner og Matildaen forblev i tjeneste i adskillige australske regimenter i 4. australske pansrede brigade i det sydvestlige Stillehav. De kom først i kamp under felttoget på Huon halvøen i oktober 1943. Matilda II kampvogne forblev i indsats indtil krigens slutning i Wewak, Bougainville og Borneo felttogene, hvilket gjorde Matilda til den eneste britiske kampvogn, som forblev i tjeneste under hele krigen[1].

Varianter[redigér | redigér wikikode]

  • Matilda I (Infantry Tank Mk II[7])
Den første produktionsmodel.
  • Matilda II (Infantry Tank Mk IIA)
Vickers maskingevær udskiftet med Besa maskingevær.
  • Nogle få u-pansrede kampvogne til træning blev fremstillet.
  • Matilda III (Infantry Tank Mk IIA*)
Ny Leyland dieselmotor.
  • Matilda III CS (CS står for Close Support – nærstøtte)
Variant med 3 inch (76 mm) haubits.
  • Matilda IV (Infantry Tank Mk IIA**)
Med forbedrede motorer. Stiv montering og ingen tårnlampe[8]
  • Matilda V
Forbedret gearkase og gearskift.
  • Baron I, II, III, IIIA
Eksperimentelt Matilda chassis med mineplejl – aldrig benyttet operationelt.
  • Matilda Scorpion I / II
Matilda chassis med mineplejl. Anvendt i Nordafrika under og efter slaget ved el_alamain.
  • Matilda II CDL / Matilda V CDL (Canal Defence Light)
Det sædvanlige tårn var erstattet af et cylindrisk, som indholdt et et søgelys, (som blev projiceret gennem en lodret spalte) og et BESA maskingevær

Australske varianter:

  • Matilda Frog (25)
Flammekaster kampvogn.
  • Murray og Murray FT
Flammekaster kampvogne.
  • Matilda Hedgehog (6)
En marine Hedgehog 7-rørs spigot morter var monteret i en pansret kasse på det bageste af skroget på adskillige australske Matilda kampvogne. Motererne blev hævet hydraulisk og affyret elektrisk, enten enkeltvis eller i en salve på 6. Det femte rør kunne først afskydes når tårnet var drejet, så radioantennen kom væk fra granatens bane. Hver granat vejede 29 kg, og indeholdt 12,5 til 15 kg højeksplosiver. Granaternes rækkevidde var op til 400 meter og man sigtede ved at dreje hele kampvognen.[9]

Overlevende eksemplarer[redigér | redigér wikikode]

Omkring 45 Matilda II findes stadig i forskellige grader af vedligeholdelse. Hovedparten (omkring 30) befinder sig på museer eller i privat ejerskab i Australien.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Bean, Tim (2002). Russian Tanks of World War II Stalin’s armoured might. Ian Allen publishing. pp. 147–148. ISBN 0711028982. 
  2. Tank Tactics: From Normandy to Lorraine, p. 63
  3. Generalstaben tildelte alfanumeriske betegnelser til kampvognsmodeller
  4. Sebag-Montifiore, Hugh. Dunkirk: Fight to the last man. pp. 149, 153. 
  5. 5,0 5,1 Tucker-Jones, Anthony (2007). Hitlers Great Panzer Heist. Pen and Sword Military. ISBN 184415548X. 
  6. von Mellenthin, Major-General F. W (1971). Panzer Battles: A Study of the Employment of Armor in the Second World War. First Ballantine Books Edition. ISBN 0345244400. 
  7. Infantry II betegnelsen blev afskaffet i juli 1941
  8. Mark Bannerman, Robert Oehler Modelling the Matilda Infantry tank Osprey
  9. Paul Handel—Dust, Sand and Jungle, 2003 RAAC Memorial and Army Tank Museum, ISBN 1-876439-75-0.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Fletcher, David, and Peter Sarson. Matilda Infantry Tank 1938–45 (New Vanguard 8). Oxford: Osprey Publishing, 1994. ISBN 1-85532-457-1.

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: