Max Friediger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Max Moses Friediger (9. april 1884 i Budapest – 9. april 1947 i København) var en dansk overrabiner og forfatter.
Friediger, der var dr. phil. og uddannet på Hildesheimer seminariet i Berlin. Han havde embeder i Pohrlitz i Mähren og i Oderberg i Schlesien før han 1920 blev valgt til overrabbiner ved Det mosaiske Troessamfund i København. Sammen med andre danske jøder blev han i 1943 interneret af besættelsesmagten i Horserødlejren og senere deporteret til Theresienstadt med skib og kreaturvogn. Friediger førte ministerialbog over de ca. 480 danske jøder i lejren og udgav en beretning om livet i Theresienstadt. I april 1945 blev reddet af de svenske Røde Kors transporter med De hvide busser.
Bibliografi [redigér]
Friedigers forfatterskab omfatter blandt andet:
- Jødernes Historie (1934/1938)
- Landet, der genopbygges (1936)
- Grundtræk af Jødedommens Etik (1938).
