Maximilian Hell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maximilian Hell

Personlig information
Født 15. maj 1720 Rediger på Wikidata
Banská Štiavnica, Slovakiet Rediger på Wikidata
Død 14. april 1792 (71 år) Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
Far Máté Kornél Hell Rediger på Wikidata
Søskende Jozef Karol Hell Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ján Francisci-Rimavský Gymnasium,
Wien Universitet (til 1740'erne) Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, pædagog, fysiker, matematiker, naturvidenskabsmand Rediger på Wikidata
Fagområde Astronomi, matematik, fysik, uddannelsessystem, naturvidenskab Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitätssternwarte Wien Rediger på Wikidata
Arbejdssted Cluj-Napoca, Banská Bystrica, Eger, Wien, Levoča, Trnava Rediger på Wikidata
Kendte værker Lyceums astrodome i Eger Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Titelbladet til Hells beksrivelse af Venuspassagen 1769, udgivet i København.

Maximilian Heil (født 15. maj 1720, død 14. april 1792) var en ungarsk-østrigsk astronom.

Hell trådte 1738 ind i Jesuiterordenen og blev 1755 direktør for det ny oprettede Universitets observatorium i Wien.

Hell redigerede Ephemerides astronomicæ 1757—93 og skrev deri talrige mindre, astronomiske afhandlinger. 1768 blev Hell sendt til Vardø på den danske stats bekostning for at observere Venuspassagen 3. juni 1769; han havde sit observatorium ved Hvalen og lod her opbygge to murbøjler til nærmere påvisning af landets hævning; disse er imidlertid forsvundne i begyndelsen af det 19. århundrede. Han blev optaget i Videnskabernes Selskab som udenlandsk ordentlig medlem 13. oktober 1769.

Dagbogen over rejsen til Vardø, ført af hans rejsekammerat pater Johann Sainovics, og Hells dagbog over observationerne af Venuspassagen og solformørkelsen 4. juni 1769 er udgivne af C. L. Littrow i 1835. Et uddrag af Sainovics’ dagbog er i oversat og med anmærkninger af dr. Ludvig Daae meddelt i Norsk Historisk Tidsskrift 3. række, III, s. 114 ff.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Elementa Algebrae Joannis Crivelli magis illustrata et novis demonstrationibus et problematibus aucta. Vindobonae, 1745. (Skrevet af Joannis Crivelli, forbedret af Maximilian Hell)
  • Adiumentum Memoriae manuale chronologico-genealogico-historicum. München, 1750 és Ingolstadt, 1763.
  • Compendia varia praxesque operationum arithmeticarum, itemque regulae aureae simplicis compositae etc. cumprimis ad usus mercatorum et civiles applicatae. Claudiopoli, 1755.
  • Elementa mathematica naturali philosophiae ancillantia ad praefixam in scholis normam concinnata. I. Elementa Arithmeticae numericae et litteralis seu Algebrae. Claudiopoli, 1755.
  • Exercitationum mathematicarum partes tres. Vindobonae, 1755.
  • Ephemerides astronomicae ad meridianum Vindobonensem. Vindobonae 1756-1793.
  • Exercitationum mathematicarum partes tres, una cum Exercitationibus arithmeticis et regula Rabbatae, Anatocismi et iuris civilis de quarta Falcidia. Viennae, 1759.
  • Elementa Algebrae Authore R. P. Maximiliano Hell e S. J. Posnaniae, typis S. J. 1760.
  • Dissertatio complectens calculos accuratissimos transitus Veneris per discum Solis in tertiam Iuni 1769. praedicti, methodosque varias observationem hanc instituendi. Viennae, 1760.
  • Kurzer Unterricht der Oster-Feyer für den ungelehrten, gemeinen Mann, samt der gründlichen Wiederlegung einer Schrift, welche Herr Christoph Sigismund Schumacher, Calender-Schreiber in Dresden unter den Innschrift: Untersuchung der Oster-Feyer von anno 1700 bis 2500 verfasst u. anno 1760 in Druck gegeben hat. Wien, 1760.
  • Introductio ad utilem usum Magnetis ex chalybe. Viennae, 1762.
  • Transitus Veneris ante discum Solis anni 1761. die Astron. 5. Junii calculis definitus et methodo observandi illustratus a Max. Hell S. J. Vindobonae, é.n.
  • Tabulae Solares ad Meridianum Parisianum, quas novissimis suis observationibus deduxit vir celeberrimus Nicolaus Ludovicus de Caille… Cum supplemento reliquarum tabularum solarium, quas supputavit Maximilianus Hell Astronomus Caesareo-Regius. Editio post primam Parisianam anni 1758 altera et auctior. Vindobonae, 1763.
  • Tabulae lunares ad meridianum Parisianum, quas supputavit vir Cl. Tobias Mayer. – cum supplemento reliquarum tabularum Lunarium D. Cassini, de la Lande et P. Hell. Bécs, 1763.
  • Tabulae planetarum Saturni, Jovis, Martis, Veneris et Mercurii ad Meridianum Parisianum, quas supputavit vir cel. D. Ioannes Cassini … correctis typi erroribus et adiectis tabulis perturbationum, aberrationum et nutationum D. de la Lande, D. Euleri, D. Mayer cum earumdem praeceptis concinnatis a P. Max. Hell. Viennae, 1763.
  • Dissertatio de satellite Veneris a pluribus Astronomis viso, illusione optica. Viennae, 1765.
  • Elogium Rustici Tyrolensis Petri Anich Oberperfuessensis coloni, tornatoris etc. Viennae, 1766.
  • Observationes astronomicae ab anno 1717. ad annum 1752. a patribus Soc. Jesu Kögler etc. Pekini factae et a P. Augustino Hallerstein S. J. Tribunalis mathematici Praeside 1772 collectae, ac in Europam missae. Ad fidem autographi Manuscripti edidit P. Hell. Viennae, 1768.
  • Observatio transitus Veneris ante discum Solis die 3. Junii anno 1769. Wardoëhusii etc. Hafniae, 1770.
  • Dissertatio de parallaxi Solis ex Observationibus Transitus Veneris 1769. Viennae, 1772.
  • Methodus astronomica sine usu Quadrantis vel Sectoris aut alterius cuiusvis instrumenti in gradus circuli divisi … elevationem cujusvis in continente siti loci accuratissime determinandi. Wien, 1775.
  • Max Hell's Schreiben über die alhier in Wien entdeckte Magnetenkur, an einen seiner Freunde. Wien, 1775.
  • Unpartheiischer Bericht der alhier gemachten Entdeckungen der künstlichen Stahlmagneten in verschiedenen Nervenkrankheiten. Wien, 1775.
  • Erklärung über das zweite Schreiben Herrn D. Mesmers die Magnetenkur betreffend an das Publikum. Wien, 1775.
  • Von der wahren Grösse, die der Durchmesser des vollen Mondes zu haben scheint, wenn man mit freyem Auge ansieht. (Beyträge zu den verschiedenen Wissenschaften, 1775.
  • Monumenta aere perenniora inter astra ponenda etc. Wien, 1789.
  • Tabula geographica Ungariae veteris ex historia Anonymi Belae regi notarii. Pestini, 1801.
  • Sacharum praeservativum adversus scorbutum cum Epistola D. Alberitz Med. Doctoris. (?)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Alexander Moutchnik, Forschung und Lehre in der zweiten Hälfte des 18. Jahrhunderts. Der Naturwissenschaftler und Universitätsprofessor Christian Mayer SJ (1719–1783) (Algorismus, Studien zur Geschichte der Mathematik und der Naturwissenschaften, Bd. 54), Erwin Rauner Verlag, Augsburg, 523 Seiten mit 8 Tafeln, 2006. ISBN 3-936905-16-9.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Maximilian_Hell&oldid=11384163"