Melchior Borchgrevinck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Melchior Borchgrevinck (ca. 157020. december 1632) er en nederlandsk-dansk musiker, komponist og hofkapelmester.

Frederik II udnævnte 1. januar 1587 nederlænderen Bonaventura Borchgrevinck til kapelmester for sine musikere og sangere, der for en stor dels vedkommende også var nederlændere. Musikkorpset bestod af 15 trompetere, 9 instrumentister (strygere og træblæsere) og 20 sangere. Allerede i juli samme år blev Bonaventura Borchgrevinck dog fyret, uvist af hvilken grund, mens hans søn Melchior, som var blandt instrumentisterne, blev i kongens tjeneste resten af sit liv.

Året efter, i 1588, døde kongen, og hans mindreårige søn Christian blev konge som Christian IV. Hans formyndere skar ned på hoffet, men fra kongens kroningsfest i 1596 og mange år frem var det danske hof et af de steder i Europa, hvor musiklivet udfoldede sig i størst pragt. I en stor del af tiden var Melchior Borchgrevinck den anerkendte leder af musikken. Antallet af instrumentister kom op på 15 stykker. Hertil kom 23 sangere og 33 trompetere. Fra kroningsfesten er bevaret en fanfare med navnet "Melchers Musica", som måske er skrevet af Melchior Borchgrevinck.

Borchgrevinck blev flere gange sendt på udlandsrejser i musikkens tjeneste til Danzig og London for at købe instrumenter og til Venezia bl.a. hos Giovanni Gabrieli for at lære nyt som leder af en gruppe med sangerne Wilhelm Egbertsen (1596-1599) og Andreas Aagesen (1596-1621) samt instrumentisterne Hans Nielsen (1599-1624) og Mogens Pedersøn (ca. 1585-1623)

Mange gange i løbet af disse år blev hans løn hævet, og i 1601 blev han kannik i Roskilde. Kannikeembederne var på den tid en slags livsvarig løn eller pension med tilhørende bolig og blev tildelt kongens embedsmænd i stedet for eller som supplement til egentlig løn. Fra 1611 var han den egentlige leder af musikken og fra 1618 også med titel af hofkapelmester. Men da kongen på grund af store udgifter til krigsførelse i 1627 måtte indskrænke sin husholdning og fyre Borchgrevinck, kunne han flytte til Roskilde og bo der. Han blev genansat i marts 1631, men allerede 1632 døde han. En af hans efterkommere blev jernværksbestyrer i Norge, hvor slægten stadig findes.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Som sædvanligt for komponister fra Danmark i denne tid er der kun overleveret få musikstykker til vore dage. Borchgrevinck udgav en madrigalsamling i to bind: "Giardino novo bellissimo di varii fiori musicali scieltissimi". København 1605-06. De fleste numre er af udenlandske komponister, men et par er af ham selv. Året efter udgav han: "IX Davids Psalmer, med fire Stemmer rimvis udsat". København 1607. Det er sandsynligvis gået tabt. Nogle danse af ham for fem instrumenter findes trykt i en hamborgsk samling paduaner og galliarder fra 1607 og 1609.

Andre musikere hos Christian IV[redigér | redigér wikikode]

William Brade (1594-1596, 1599-1606 og 1620-1622), John Dowland (1598-1606), Jan Tollius (1601-1603), Vincentius Bertholusius (1607-1608), og senest Heinrich Schütz (1633-35 og 1642-1644)

Kilder m.m.[redigér | redigér wikikode]