Roskilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Roskilde
Købstadsvåben Domkirkesegl
Roskildes våben.png
Roskildedomkirkessegl.jpg
Udsigt over roskilde.jpg
Roskilde Domkirke set fra Roskilde Fjord
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto:
Borgmester: Joy Mogensen
Region: Region Sjælland
Kommune: Roskilde Kommune
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt: Ukendt, før 980'erne
Postnr.: 4000 Roskilde
Demografi
Roskilde by: 48.721[1] (2014)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 84.219[1] (2014)
 - Areal: 211,99 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.roskilde.dk
Oversigtskort
Roskilde (Sjælland)
Roskilde
Roskilde
Roskildes beliggenhed

55°38′30″N, 12°4′51″E

Koordinater: 55° 38′ 30″ N, 12° 4′ 51″ Ø

Roskilde ligger på Østsjælland og er en af Danmarks ældste byer, med en beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Den er hovedby for Roskilde Kommune midt mellem København, Ringsted, Holbæk og samtidig Danmarks 10. største by med 48.721 indbyggere (2014)[1]. Byen tilhører Region Sjælland.

Med sin infrastruktur er byen et regionalt knudepunkt og har været det ihvertfald siden 1700-tallet med anlæggelsen af Roskildevej 1770-76, indvielsen af Vestbanen i 1847 og senest anlæggelsen af Holbækmotorvejen i 1960'erne og Roskilde Lufthavn i 1970'erne.

Kulturelt kendes byen for Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Roskilde Festivalen. Byen ligger for enden af Roskilde Fjord i et kuperet terræn, hvilket gør, at Domkirken kan ses fra store dele af Nordøstsjælland. For kommunens indbyggertal se Kilder [2].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sømmested herredsting har ligget i Roskilde inden byen blev bygget, der af gadenavnet Bondetinget. Der er endnu ikke fundet arkæologiske beviser på byens grundlæggelse, men ifølge Adam af Bremen så blev Harald Blåtand begravet i Roskilde "danernes konge-sæde", i en kirke han selv havde bygget til ære for Treenigheden (ligesom Domkirken). Dog fortæller sakserkrøniken, som er før Adam af Bremen den samme historie, men her er det Svend Tveskæg (død 1014) der bygger kirken og bliver begravet i den. Der har ligget en kongsgård i Roskilde, og den første kongsgård har sikkert ligget nær domkirken og det er rimeligt at "Roskilde" oprindeligt er et navn på en gård, som har navn efter en kilde på gårdens marker, da Roars kilde har sit udspring under 100 meter fra den nuværende Roskilde Domkirke.

Lejrekrønikken fortæller at sagnkonge, Ro (Roar, Roir), er byens grundlægger, hvilket kunne forklare navnet.

Byens beliggenhed, i Sjællands centrum og helt ned til Roskilde Fjord (dengang en gren af Isefjorden), var meget central og førte til, at mange flyttede til byen.

I 1020 blev byen bispesæde, hvilket gjorde Roskilde til Kirkens vigtigste by i Danmark. Under Knud den Store var der planer om, at byen ligefrem skulle være ærkebispesæde, men denne titel gik i stedet til Lund i 1104. Absalon foranstaltede byggeriet af en teglstenskirke i 1170, der senere skulle blive til Roskilde Domkirke. De næste mange biskopper, alle af Absalons Hvide-slægt, fortsatte udviklingen af kirkebyggeriet, hele 12 kirker blev opført de næste år, samt en del klostre:

  • Kirker: Alle Helgens, Sankt Budolfi, Sankt Dionysii, Sankt Hans, Sankt Laurentii, Sankt Mikkels, Sankt Mortens, Sankt Nicolai, Sankt Olai, Sankt Paul, Sankt Peder og Vor Frue.
  • Klostre: Gråbrødre, Sankt Agnes, Sankt Clara, Sortebrødre og Vor Frue (koret var klosterkirke og skibet var sognekirke).

Omkring 1150 opførte Svend Grathe Sankt Jørgensbjerg Kirke og Sankt Ibs Kirke, uden for byens volde.

Disse kirker og klostre præger den dag i dag fortsat vej- og stednavne i de gamle dele af den indre by.

I 1268 fik byen købstadsrettigheder, byen var stadig på dette tidspunkt sandsynligvis den største og vigtigste by i Danmark.

Helt frem til 1443 forblev byen rigets hovedstad og hjemsted for konger og biskopper, men derefter gik det hastigt ned ad bakke for byen. Under Reformationen, hvor den katolske kirke blev lukket ned i Danmark, forsvandt den sidste rest af større betydning for den tidligere så store by. Dog fortsatte brugen af Roskilde Domkirke som begravelsessted for konger og dronninger.

I løbet af 1600-tallet blev byen plaget af den landsdækkende pest, Svenskekrigene og en række ødelæggende brande. I løbet af 1700- og 1800-tallet rejste byen sig dog noget, og blev i 1835 valgt som centrum for Den Sjællandske Stænderforsamling.

Roskilde Station – opført 1847

I 1847 åbnede Danmarks første jernbanestation i Roskilde. Den 26. juni samme år kørte det første danske tog sin jomfrurejse fra København til Roskilde og voksede senere ligesom andre danske byer kraftigt under industrialiseringen, og er i dag Danmarks 10. største by.

I 1955 åbnede motorsportsbanen Roskilde Ring, som samlede mange motorsportsarrangementer til de 85 arrangementer, som nåede at blive afholdt inden banen måtte lukke på grund af støjgener i 1968. Der blev 2 gange afholdt arrangementer i den mest prestigefyldte kategori Formel 1, og banen var et centrum for den banebaserede motorsport på Sjælland. Vikingeskibsmuseet åbnede i 1969 og blev kraftigt udvidet i 1997.

I starten af 1970'erne blev byen kraftigt udvidet som kulturby: I 1971 afholdtes den første Roskilde Festival, og samme år indviedes Roskilde Amtgymnasium. Roskilde Universitet (RUC) blev grundlagt i 1972, i 1973 åbnede lufthavnen og senest åbnede butikscenteret Ro's Torv i år 2003.

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Roskilde Domkirke[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Roskilde Domkirke

Byens største attraktion er Roskilde Domkirke, der var den eneste domkirke på Sjælland indtil det 20. århundrede. Domkirken, som er fra den tidlige middelalder og i gotisk stil, er gravplads for en lang række af de danske konger og dronninger. En del kongelige begravelseskapeller er derfor blevet tilføjet bygningen og har dermed ændret bygningens fremtoning.

Den blev i december 1995 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Grundene var blandt andet, at Nationalmuseet havde udfærdiget en flere hundrede sider lang ansøgning. Den indeholdt en redegørelse for, at alle kriterier for at blive erklæret som monument i verdensklasse var opfyldte. Heriblandt følgende:

  • Fremragende arkitektur og kunstnerisk udsmykning.
  • Historisk betydning ikke kun for Danmark, men hele Østersøregionen.
  • Høj grad af autenticitet til trods for adskillige brande og til tider hårdhændede restaureringer.
  • Betydningen som byens og dens omegns "landemærke".
  • Fint samspil mellem Domkirken og de nærmeste omgivelser.
  • God beskyttelse gennem dansk lovgivning.

Domkirken er en væsentlig turistattraktion sammen med Vikingeskibsmuseet, og besøges årligt af flere end 115.000 turister.

Roskilde Festival[redigér | redigér wikikode]

Roskilde Festival 2007
Uddybende Uddybende artikel: Roskilde Festival

Hvert år siden 1971 er der blevet afholdt Roskilde Festival i byen. Festivalen er med sine over 100.000 gæster Nordeuropas største musikfestival. Roskilde Festival beror sig meget på frivillige, og det skønnes at der hvert år er mellem 20-25.000 frivillige mennesker, der hjælper til. Festivalen donerer hvert år sit overskud til humanitære og kulturelle formål verden over.

I kraft af festivalens betydning indenfor dansk musik, er det besluttet at opføre Danmarks Rockmuseum i byen.

Vikingeskibsmuseet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet har seks originale vikingeskibe fundet i Roskilde Fjord i starten af 1960'erne kaldet Skuldelev 1-6. Museet har desuden rekonstrueret en række skibe og både, fem heraf ud fra Skuldelev-skibene. Det største er Havhingsten fra Glendalough, som i 2007 sejlede til Dublin.

Øvrige seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Roskildekrukkerne på Hestetorvet 2007.

Uddannelse i Roskilde[redigér | redigér wikikode]

Roskilde er en by, der i høj grad er præget af at være universitets- og uddannelsesby. En lang række fag kan læses på Roskilde Universitet (RUC), som er beliggende i bydelen Trekroner i den østlige del af byen. Desuden tilbyder University College Sjælland flere erhvervsrettede professionsbachelor-uddannelser indenfor sygepleje, fysioterapi, pædagogik og lærerfagene. I 2012 stod det nye Unversity College Sjælland, tegnede af arkitekten Henning Larsen, færdigt. [3]. Det nye campus ligger ligeledes i bydelen Trekroner.

Foruden de akademiske uddannelser, findes der et stort udvalg af tekniske og erhvervsskoler i Roskilde:

  • Roskilde Tekniske Skole uddanner indenfor byggeri, elektronik, medier og skov-/landbrug.
  • Roskilde Lufthavn er hjemsted for en række flyveskoler, som uddanner fremtidige erhvervspiloter.
  • Erhvervschauffører kan få kurser i alle former for køretøjskategorier gennem byens køreskoler. Fra taxa til bus- og lastvognskørekort samt truckcertifikat. FDM Sjællandsringen har faciliteter til glatførekørsel og manøvrebane til både personbiler, busser og lastvogne, og benyttes af elever fra hele Sjælland samt private køretekniske kurser.

MadX er et nyt tiltag tilknyttet Roskilde Universitets, som har hjemsted i Roskilde samt en afdeling i Hirtshals. Det er et madeksperimentarium, der skal udvikle den danske fødevarebranche, både indenfor produkter, teknologi og markedsføring. Roskilde blev valgt bl.a. på baggrund af, at der i forvejen findes en række fødevare-uddannelser i byen [4], som fx Slagteriskolen.

Roskilde Kommune har 18 folkeskoler, 2 specialskoler og et 10. klassescenter (TCR). 3 friskoler findes også i kommunen. Herudover findes Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Katedralskolen, Himmelev Gymnasium og Roskilde Tekniske Skole.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Med byens placering ved fjorden har Roskilde altid været et naturligt knudepunkt for handel helt tilbage fra Vikingetiden. Senere har byen fungeret som opsamlingspunkt for varer fra landområderne på Vestsjælland. Med jernbanen kunne produktionen og processering af råvarer samt slagtning af kvæg foregå i Roskilde, hvorefter det færdige produkt kunne køres direkte videre til kunderne i København. Dette grundlagde en stor del af byens nuværende fødevareindustri.

En sammenslutning af byens detailhandelsbutikker, kaldet Stjernebutikkerne, arbejder for at bevare Roskildes status som en primær handelsby for hele regionen. Der findes et gågade-område i centrum fra stationen og ned forbi Domkirken hvor en stor del af daglighandelen foregår. Desuden findes RO's Torv, som er et butikscenter øst for centrum.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Inden strukturreformen i 2007 havde de tre tidligere kommuner – Gundsø, Ramsø og Roskilde – i alt hele 11 venskabsbyer. Kontakten med nogle af byerne var meget sjælden, og i flere tilfælde var det faglige udbytte begrænset. Efter beslutning i byrådet den 23. maj 2007 er det formelle samarbejde med otte af venskabsbyerne ophørt. Det gælder Frei (Norge), Tjörn (Sverige), Linköping (Sverige), Joensuu (Finland), Tønsberg (Norge), Ísafjörður (Island) og Gniezno (Polen) og Wreznia (Polen).

Vara, Sverige[redigér | redigér wikikode]

Vara har været Ramsø Kommunes venskabsby siden 1970'erne. Aktiviteterne omfatter gensidige inspirationsbesøg for politikere, forvaltninger og institutioner, og der har været flere fælles EU-projekter. Aktuelt deltager bibliotekerne i Vara og Roskilde i et EU-projekt om Livslang Læring. I 2010 har Roskilde haft besøg af politikere og embedsmænd fra Kujalleq, Vara, og Paslalys.

Nanortalik[redigér | redigér wikikode]

Nanortalik har været Roskilde Kommunes venskabsby siden 1966. En af kommunens hovedaktiviteter er udvekslingsophold for skoleelever fra Nanortalik og Roskilde, og Roskilde leverer hvert år et juletræ til Nanortalik.

På privat initiativ blev Venskabsforeningen Roskilde-Nanortalik stiftet i 1984 med det formål at udbygge kontakten mellem personer og grupper fra byerne. Foreningen er meget aktiv med bl.a. foredrag, udvekslingsbesøg og foreningshus til ophold i Nanortalik.

1. januar 2009 blev de tre kommuner Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq slået sammen til den nye storkommune Kujalleq, der er Grønlands sydøstligste kommune.

Pasvalys, Litauen[redigér | redigér wikikode]

Pasvalys er en region i det nordlige Litauen, og den største by i regionen hedder også Pasvalys. Denne region havde venskabsby-samarbejde med Gundsø Kommune, bl.a. projektsamarbejde om ældreplejen, ældrecenter og sukkersygeramte børn. Der har været udvekslingsbesøg for politikere, foreninger m.v..

Foreningen Pasvalys Venner opstod efter et kulturelt besøg af folkedanserforeningerne i Gundsølille og Jyllinge i 1993. Trods kulturelle forskelle oplevede deltagerne, at de havde meget til fælles – nemlig sang, musik og dans.

Med aktiviteter som folkedanser-legestue, lotterier, bankospil og loppemarkeder, samler foreningen løbende penge ind til nyttige formål i Litauen, bl.a. hospitalsudstyr, computer til et par skoler, brugt pænt tøj, legetøj til børn, penge til diabetesramte børn og renovering af et handicapcenter. Aktuelt forsøger foreningen at skabe kontakt mellem skoler i Roskilde og Pasvalys.

Dublin, Irland[redigér | redigér wikikode]

Havhingstens togt til Irland i 2007, "overvintringen" på nationalmuseet i Dublin og togtet tilbage til Roskilde i 2008 er et resultat af et omfattende samarbejdsprojekt. Det har skabt mange gode kontakter mellem aktører i de to byer, og der er opstået ideer om nye, fælles projekter.

Derfor har Dublin og Roskilde indgået en venskabsaftale om fællesaktiviteter og nye samarbejder. Aftalen er treårig og udløber ved udgangen af 2011. Der forelægger nu konkrete samarbejder inden for kultur og idræt.

Kendte personer fra Roskilde[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: