Menisk (fysik)
Se også Menisk (anatomi) - del af et knæ
B: top af konveks menisk.
Menisk er den kurve i overfladen af en væske tæt kanten af beholderen eller andre objekter, der forårsages af overfladespænding. Den kan enten være konkav eller konveks afhængig af væsken og overfladen
Konvekse meniskener sker, når partikler i væsken har større tiltrækning til hinanden (kohesion) end til materialet af beholderen (adhesion).[1] Konkvekse meniskener sker f.eks. mellem kviksølv og glas i barometre[1] og termometre. Omvendt optræder en konkav menisk, når partiklerne af væsken er stærkere tiltrukket af beholderen end til hinanden, hvilket får væsken til at gå op langs beholderens kanter. Dette sker eksempelvis mellem vand og glas.
Menisk og måling[redigér | rediger kildetekst]
Når man aflæser en væskemængde i et instrument med måleenheder på siden af glasset som en burette eller en målekolbe, skal der tages højde for menisken for at aflæse korrekt. Mængden aflæses med menisken i øjenhøjde (hvilket eliminere parallakse-fejl) og ved midten af minisken, hvilket vel sige i toppen af en konveks menisk, og bunden af en konkav menisk.
Producenter af glasudstyr og andet udstyr kalibrerer deres udstyr og målemærker så det tager højde for minisken, hvilket betyder at alt udstyr kalibreres med en specifik væske, som oftest er vand.
Kapillærkrafter[redigér | rediger kildetekst]
Meniskener er et resultat af kapillærkrafter, hvor overfladens adhesion trækker en væske op og danner en konkav menisk eller intern kohesion trækker væsken ned og danner en konveks menisk. Dette fænomen er vigtigt i væsketransport i planter. Når et smalt rør eller kanal, ofte kaldet kapillarrør, dyppes i en væske, og væsken fugter røret (med nul kontaktvinkel) danner væskeoverfladen inde i røret konkav menisk, som næsten er kugleformet i overflade, med samme radius, 'r', som indersiden af røret. Røret oplever en nedadrettet kraft størrelsesorden 2πrdσ, hvor σ er overfladespændingen af væsken.[2] Vandbaserede væsker, inklusive plantesaft, honning, mælk etc., har en konkav menisk.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Moore, John W.; Stanitski, Conrad L.; Jurs, Peter C. (2005). Chemistry: The Molecular Science. Belmont, CA: Brooks/Cole. s. 290.
- ^ "Fluid Mechanics". Encyclopedia Britannica. Hentet 14. november 2014.