Glas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der kan anvendes til vinduer, drikkeglas samt andre anvendelser, hvor dets evne til at lade lys passere, hårdhed og varmebestandighed udnyttes. Gennemsnitsmassefylden for glas er 2.300 kg/m3. Gennemsnitsvarmefylden for flaske- og rudeglas er 0,84 kJ/(kg*°C)
Glas er i skibsterminologi en tidsenhed på en halv time. Det kommer af, at man vendte timeglasset hver halve time. Man slog da slag på skibsklokken; det hed "at slå glas".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Glastyper
| Glastype | SiO2 | Al2O3 | Na2O | K2O | MgO | CaO | B2O3 | PbO | TiO2 | F | As | Se | Ge | Te |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kvartsglas | 100 % | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – |
| Kalk-Natron-glas | 72 % | 2 % | 14 % | - | - | 10 % | - | - | - | - | – | – | – | – |
| Float-glas | 72 % | 1,5 % | 13,5 % | - | 3,5 % | 8,5 % | - | - | - | - | – | – | – | – |
| Blykrystalglas | 60 % | 8 % | 2,5 % | 12 % | - | - | - | 17,5 % | - | - | – | – | – | – |
| Laboratorieglas | 80 % | 3 % | 4 % | 0,5 | - | - | 12,5 % | - | - | - | – | – | – | – |
| E-Glas | 54 % | 14 % | - | - | 4,5 % | 17,5 % | 10 % | - | - | - | – | – | – | – |
| Emalje | 40 % | 1,5 % | 9 % | 6 % | 1 % | - | 10 % | 4 % | 15 % | 13 % | – | – | – | – |
| Chalkogenidglas 1 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 12 % | 55 % | 33 % | – |
| Chalkogenidglas 2 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 13 % | 32 % | 30 % | 25 % |
[redigér] Vandrehistorie
En vandrehistorie siger, at fordi glas er væske, er dette er årsagen til, at en gammel vinduesrude er tykkest forneden, fordi glasset er sunket. Sandheden er, at i gamle dage blev vinduesruder lavet af mundblæst glas som blev klippet op og rettet ud, og derfor blev det fuldt af skævheder. Og håndværkstraditionen sagde, at man skulle vende den tykke ende nedad på glasset, når man satte det i rammen, fordi det så holdt bedre. Dels er det de tykkeste ruder, som holder bedst, og det er derfor disse vi endnu kan finde i gamle huse. Tænk på at man har mange glasting og glasskår fra oldtiden. Disse ville have ændret form med tiden; revner, skape kanter og ridser ville være forsvundet, hvis glasset var flydende.
Med tiden blev man bedre til at lave ensartet glas. Derfor bliver skævhederne gradvist mindre, samtidigt bliver ruderne større.
Moderne glas er såkaldt float-glas, der laves ved, at flydende glas størkner oven på smeltet metal. Og moderne glas er derfor helt ens i tykkelsen.
[redigér] Genbrug
Glas kan genbruges, og i Danmark opstiller kommunerne containere til indsamling af glas. Det er dog ikke alle typer glas, der er velegnet til genbrug. Glas, som en kommune gerne vil have, er f.eks vinflasker og konservesglas, mens man frabeder sig f.eks. vinduesglas, drikkeglas og apoteksglas. Reglerne kan dog variere lidt rundt om i landet, alt afhængig af hvilket modtagested der bruges.
Hele flasker kan ofte genanvendes, som de er, og derfor er mange flaskecontainere lavet, så flaskerne skånsomt glider ned uden at gå i stykker.
Skår er sværere at genbruge, idet de skal grovsorteres i farvet og ikke-farvet glas og omsmeltes. Samtidigt er det sværere at vaske urenhederne ud af en bunke skår, end det er med en hel flaske, der kan sendes gennem en flaske-vaskemaskine.
Autoglas (bilruder) knuses så membranen mellem de to lag glas kan fjernes. Denne membran er ofte genanvendelig til produktion af nye membraner. Glasset kan genbruges i flere forskellige glasprodukter.
pyrexglas, der oftest bruges til reagensglas og kolber er meget varmebestandigt og ender ofte som massive klumper hvis det forsøges omsmeltet med mere traditionelle glastyper. Pyrex knuses flere steder og blandes i den hvide masse der laves vejstriber af, da reflekserne fra glasset øger synligheden om natten.
Ved produktion af glasfiber er der flere steder betænkeligheder ved at benytte genbrugsglas, selvom det med held er afprøvet. Det skyldes primært at dyserne der laver trådene er så tynde at de meget let stopper til hvis et ikke smeltet fremmedlegeme kommer med. Krav om en renhed på 0,7% eller bedre er ikke unormalt overfor transportører der leverer glas til fiberproduktion.
Bemærk iøvrigt at flere kommuner også indsamler plastflasker og/eller aluminiumsdåser i glascontainerne.
I Danmark har der siden 1942 været flaskepant på mange sodavands- og ølflasker. Der er mange fordele ved indsamling og sortering af hele flasker, istedet for omsmeltning af glas. Ved omsmeltning vil glassene ofte være i skår, og det kræver en minutiøs sortering i farver, hvor fremmedlegemer som keramik også skal sorteres fra. Desuden kan genbrugsglas, i modsætning tiĺ gængs opfattelse, ikke blot smeltes om til nyt brugsglas men kun bruges som erstatning for en del af de råmaterialer, der ellers skulle have været minet. Desuden kræves en masse energi til omsmeltning, hvorimod hele flasker blot skal vaskes og sorteres.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Floatglas (på tysk)
- Is glass liquid or solid?
- June 17 2005, iol: Ancient glassmaking site found in Egypt Citat: "...found an ancient glassworks in Egypt, believed to date back to around 1250 BC..."
