Mikalojus Konstantinas Ciurlionis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mikalojus Konstantinas Čiurlionis
Mikalojus Konstantinas Ciurlionis.jpg
Mikalojus Konstantinas Čiurlionis
Fødselsnavn Mikalojus Konstantinas Čiurlionis
Født 22. september 1875
Varėna, Alytus amt, Litauen
Død 10. april 1911 (35 år)
Marki, nordøst for Warszawa
Nationalitet Litauisk
Felt Komponist, Maler
Uddannelse Warsawa Musikkonservatorium, Leipzig Musikkonservatorium, Warsawa Kunstakademi
Periode Symbolisme, Art nouveau
Kendte værker Forårs Sonata
I Skoven
Udstilling Posthum 1911:
Vilnius, Kaunas, Moskva

Mikalojus Konstantinas Čiurlionis (22. september 187510. april 1911) var en litauisk komponist og maler. Hans mest kendte musikalske kompositioner er nok de symfoniske digte I skoven og Havet. De er begge to i et senromantisk tonesprog.

Som maler var Čiurlionis symbolist med rødder i litauisk mytologi, og hans malerier var til dels opbygget efter musikalske formprincipper.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Mikalojus Konstantinas Čiurlionis blev født i Varėna som den ældste af hans far, Konstantinas' og mor, Adeles ni børn. Ligesom mange uddannede litauere talte Čiurlionis' familie polsk og lærte først flydende i litauisk efter mødet med hans forlovede. I 1878 flyttede familien til Druskininkai, hvor hans far blev byens organist.

Čiurlionis var et musikalsk vidunderbarn: han kunne spille efter gehør i en alder af tre år og kunne læse noder i en alder af syv år. Tre år efter folkeskolen startede han i Prins Michał Ogiński musikskole, hvor han lærte at spille flere orkester instrumenter fra 1889 til 1893. Čiurlionis studerede klaver og komposition ved Warszawa konservatorium fra 1894 til 1899. Til eksamen, i 1899, skrev han en kantate for blandet kor og orkester med titlen De Profundis. Senere deltog han i komposition foredrag på Leipzig konservatorium (1901-1902), og studerede tegning på Warszawa kunstakademi fra 1904 til 1906. Efter den russiske revolution 1905, der resulterede i lempelse af den kulturelle undertrykkelse af de nationale mindretal i det russiske imperium, begyndte han at identificere sig som litauer.

Han var en af initiativtagerne til, og deltager i, den første udstilling af litauiske kunst, der afholdtes i 1907 i Vileišis Palæ, Vilnius. Kort efter denne begivenhed blev den litauiske Union of Arts grundlagt, og Čiurlionis var et af de 19 stiftende medlemmer.

I 1907 mødte han kunstkritikeren Sofija Kymantaitė (1886-1958). Gennem denne forening Čiurlionis lærte at tale bedre litauisk. Tidligt i 1909 giftede han sig med Sofija. Senere på ået rejste han til Skt. Petersborg, hvor han udstillede nogle af sine malerier. Juleaften 1909 blev Čiurlionis ramt af dyb depression og i begyndelsen af 1910 blev indlagt på et sanatorium i Pustelnik, i Marki, nordøst for Warszawa. Mens han var patient dér døde han af lungebetændelse i 1911, 35 år gammel. Han er begravet på Rasos-kirkegården i Vilnius. Han så aldrig sin datter Danutė (1910-1995).

Čiurlionis følte, at han opfattede farver og musik på samme tid. Mange af hans malerier bærer navnene på musikstykker: sonate, fuga, og præludium.

Kompositioner[redigér | redigér wikikode]

Hans mest opførte kompositioner er blandt andet:

  • Miške (I skoven), symphonic poem for orchestra (posthumous)
  • Jūra (Havet), symphonic poem for orchestra (posthumous)
  • Karalaitės kelionė: Pasaka (Prinsessens rejse: Et eventyr)
  • Folkesange for kor

Malerier[redigér | redigér wikikode]

De mest berømte malerier af Mikalojus Konstantinas Čiurlionis er blandt andet:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]