Miljøbevægelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
To personer står på hver sin side af to skilte med pile i hver sin retning. På det ene står der at der er 1200 kilometer til Barsebäck, på den anden står der at der er samme afstand til Tjernobyl. I baggrunden ses atomkraftværket, samt skilte med retningerne til Barsebäck og Löddeköpinge.
Svenske miljøaktivister udenfor Barsebäcks atomkraftværk i 1986. På vejene rundt om kraftværket satte de skilte op nogle dage efter at Tjernobylkatastrofen blev kendt.
En samling af mennesker, omkring 150, med skilte, som beder om at "stoppe broen" og lade "finanshajerne" svømme.
Miljøbevægelsen "Stoppa Bron" var en af mange manifestationer ved Lernacken (brofæstet) i Malmö i 1993.

Med bogen Silent Spring, 1962, var biologen Rachel Carson, hvori hun offentliggjorde sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider, specielt DDT, en katalysator for den moderne miljøbevægelse.

Rachel Carsons budskab er, at mennesker aldrig vil kunne opnå kontrol over naturen, eller udrydde arter vi ikke kan lide uden voldsomme sideeffekter. Carson advokerede for et minimum brug af kemikalier kombineret med biologiske og kulturelle kontrolforanstaltninger, og dette var starten på økologi-begrebet i den almene debat.

Ud over Rachel Carson fokuserede andre miljøforkæmpere på toksiner i al almindelighed og på radioaktivt materiale. Forureningsproblemer i forbindelse med moderne teknologisk og kemisk industri, som for eksempel CheminovaHarboøre Tange, og større uheld som Seveso i 1976 og Tremileøen i 1979 gav miljøbevægelserne vind i sejlene.

Miljøbevægelsernes formål er at forbedre miljøet eller hindre forringelser af det – til gavn for mennesker og naturen.

Se også[redigér | redigér wikikode]