Myldretid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Myldretid på Nørreport st, København
Myldretid i Paris

Myldretid er en betegnelse for de tidsrum på dagen hvor flest mennesker transporterer sig til og fra arbejde, studier, skole etc. Myldretiden er derfor oftest det tidspunkt på dagen hvor der er mest trafikvejene, og flest passagerer med kollektiv trafik. Ofte kan der i myldretiden opstå trængsel – når mængden af trafik overstiger kapaciteten. Det giver sig udslag i kø på veje og motorveje, og fyldte tog og busser.

Et lydbillede af tæt trafik ved et vejkryds i Frankrig.

I den kollektive trafik, især den lokale og regionale trafik, har man ofte særlige myldretidslinjer – dvs. bus- eller toglinjer der kun kører i myldretiden. Man kan også sætte flere vogne på tog, eller øge antallet af afgange. Der kan også være særlige begrænsninger for f.eks. pensionistkort (f.eks. i københavnske S-tog), cykler (Københavns Metro) antallet af skolerejser eller lign.

På veje og motorveje kan der være særlige hastighedsgrænser, eller særlige baner, for at undgå kødannelse.

En dag har typisk to myldretider:

  • Morgenmyldretiden, ofte fra kl. 6 til kl. 9. Det tidspunkt hvor flest tager på arbejde, i skole eller til uddannelsesinstitution.
  • Eftermiddagsmyldretiden, ofte fra kl. 15 til kl. 18. Det tidspunkt hvor flest tager hjem fra arbejde, skole eller uddannelsesinstitution.

Morgenmyldretiden er typisk mest koncentreret (ofte når den sit maksimum mellem kl. 7 og 9), mens eftermiddagsmyldretiden strækker sig over længere tid (da mange får fri på forskellige tidspunkter, og især skoleelever og uddannelsessøgende får tidligt fri), og der samtidig også er mange på vej til og fra indkøb, fritidsaktiviteter, besøg etc. Derfor vil der typisk være mest trængsel i morgenmyldretiden – da den har de værste spidsbelastningstidspunkter – mens der er flest der rejser i eftermiddagsmyldretiden. Myldretiderne kan dog ligge meget forskelligt – der kan være stor forskel på enkelte vejstrækninger og bus- eller toglinjer, ligesom der kan være lokale forskelle, regionale forskelle, forskelle fra by til by og fra land til land.