Nørreport Station
| Nørreport Station | ||
|---|---|---|
 |
||
| {{{billedtekst}}} | ||
| Overblik | ||
| Land: | Danmark | |
| Stationstype: | Trinbræt | |
| Tidligere navn(e): | {{{tidlnavn}}} | |
| Adresse: | Tog: Nørre Voldgade 13 1358 København K Metro: Frederiksborggade 13 [1] 1360 København K |
|
| Kommune: | Københavns Kommune | |
| Jernbane: | Boulevardbanen, Frederiksbergbanen, Ørestadsbanen | |
| Forkortelse: | Kn | |
| Åbningsdato: | 1. juli 1918 15. maj 1934 (S-tog) |
|
| Lukket: | {{{lukket}}} | |
| Ombygget: | {{{ombygget}}} | |
| Takstzone: | 1 | |
| Perron(er): | 3 | |
| Perronspor: | 6 (heraf 2 S-tog og 2 metro) | |
| Handicapvenlig: | ||
| Transport | ||
| Operatører: | DSB, DSB S-tog, Metro Service A/S | |
| Linje(r): | {{{linjer}}} | |
| S-tog: |       |
|
| Metro: |   |
|
| Togforbindelser: | InterCityLyn InterCity Regional | |
| Buslinjer: | 11 14 42 43 184 185 5A 6A 173E 150S 350S 81N 84N 94N 95N 96N | |
| Forbindelser: | {{{andre}}} | |
| Passagertal | ||
| S-tog: | {{{taltype2}}}: | |
| 1996: | 63.787 | {{{år1tal2}}} |
| 1998: | 60.647 | {{{år2tal2}}} |
| 2000: | 51.818 | {{{år3tal2}}} |
| 2002: | 47.850 | {{{år4tal2}}} |
| 2004: | 80.473 | {{{år5tal2}}} |
| colspan=3 align=center| {{{passagernote}}} | ||
For alternative betydninger, se Nørreport. (Se også artikler, som begynder med Nørreport)
Nørreport Station er en station i København, der som landets foreløbige eneste har både metro-, S-togs- , Re-togs- og fjerntogstrafik. Stationen er en fuldstændig undergrundsstation - dvs. der er ikke togtrafik i gadeplan, kun nedgang til perroner. Det er landets travleste trafikknudepunkt med næsten 58.000 togrejsende dagligt (2008).[2]
To par dobbeltspor til hhv. S-tog og regional-/fjerntog er ført gennem stationen, og under disse går metroens to spor vinkelret derpå. I den brede midterrabat på Nørre Voldgade ligger billetkontor og kiosker, og der er via en lille underjordisk forhal nedgang til hhv. S-togs- og fjerntogsperronen. Fra nordenden af S-togs-perronen og den noget længere fjerntogsperron er der separate opgange, der kommer op på hver side af Gothersgade. Fra sydenden af S-togs-perronen er der desuden opgang nær Vendersgade. S-togs- og fjerntogsperronerne er forbundet af en gangtunnel under sporene, som fører videre ned til metroperronen. Herfra fører to sæt rulletrapper til en forhal, hvorfra der er adgang til overfladen i midterrabatten på Frederiksborggade.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Stationen er opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport. Den blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen og åbnede 1. juli 1918. De to vestre jernbanespor, der fra starten var beregnet til nærtrafik, og som siden 1934 har indgået i S-banen, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. Oprindeligt var der kun planlagt perroner ved nærtrafiksporene, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, og derfor valgte man også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.
På overfladen bestod stationen oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet suppeterrinerne − der rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.[3] Arkitekten for de nybarokke pavilloner var DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Disse bygninger blev revet ned i 1932 i forbindelse med en ombygning af stationen forud for S-banens åbning, men trappenedgangene blev dog genbrugt. Dekorative elementer fra den oprindelige station kan stadig ses ved de to trapper til S-togs-perronen - en balustrade ved den sydligste trappe og et par piedestaler ved den nordligste trappe. Desuden eksisterer stuklofterne i "rørene" stadig. Samtidig måtte man i 1932 sænke nærtrafiksporene for at gøre plads til køreledninger. Det samme skete i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen. Den nye station fra 1934, der stadig er kernen i den eksisterende station, er tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.
Under anlægget af metroen blev man i foråret 1999 klar over, at jordforholdene omkring stationen var mere komplicerede end først antaget, og at udgravningen af gangtunnelen ville medføre store gener for S-togs-trafikken. Man overvejede en mindre kompliceret højtliggende tunnel hen over S-togs- og fjerntogssporene, men efter længere tids politisk tovtrækkeri mellem DSB, Banestyrelsen, Ørestadsselskabet og trafikministeren valgte man i januar 2000 at holde fast i den oprindeligt planlagte dybtliggende tunnel.[4][5] I de 30 måneder, udgravningen stod på, var jorden omkring Nørreport frosset ned, således at man kunne grave uden at vand og sand kunne strømme væk og ødelægge stationen og de omkringliggende bygninger. I 9 måneder var halvdelen af S-togs-perronen spærret, således der kun var udstigning fra togenes forreste fire vogne.[6]
[redigér] Metrostationen
Nørreports metrostation er beliggende i Frederiksborggade, med underjordisk transfertunnel til togstationen. Metrostationen åbnede 19. oktober 2002, og Nørreport fungerede i syv måneder som endestation for metrotogene fra Amager, indtil den næste etape blev taget i brug i maj året efter.
[redigér] Luftforurening
Regional- og fjerntogsperronen på Nørreport Station er et af de mest luftforurenede steder i Danmark, og DSB har i årevis fået dispensation til at overtræde grænseværdierne for luftforurening. Perronen er derudover meget smal, mindre end halvdelen af S-togsperronens bredde. Det er de dieseldrevne tog på fjerntogsperronen, der er hovedansvarlig for forureningen, der anses for særlig farlig, fordi den bl.a. består af ultrafine partikler i nanostørrelse. En måling foretaget for Ingeniøren i 2008 viste, at luften på perronerne indeholder omkring 300 mio. ultrafine partikler pr. liter luft.[7] Miljøzonen i Københavns Kommune trådte i kraft pr. 1. september 2008 og omfatter bl.a. krav om filtre på dieselkøretøjer på vejene, men togtransporten er undtaget for krav om filtre og tidssvarende teknologi.[8]
[redigér] Det nye Nørreport
Grundet bl.a. dårlig luftkvalitet og ringe belysning har DSB et nyt Nørreport på tegnebordet. Det nye design skal sikre forbedret luftkvalitet og god belysning, men p.t. ser det også ud til, at trafikken i området skal afvikles anderledes. Bl.a. vil man have stationen i den ene side, og biltrafikken i den anden, hvor det nu er således, at stationen ligger i midten, mellem to vejbaner. Arbejdet anslås til at vare ca. fem år og koste mellem en 0,5-1,0 milliarder DKK. Designet som det forventes nu, vil omfatte en aflang glaskuppel over hele regionaltogsområdet.
Som et alternativ foreslog daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) i Politiken at erstatte de nuværende stationsbygninger med en nytænkning. Det nye Nørreport ville udover naturligvis at indeholde en banegård også indeholde et højhus og måske endda et underjordisk butikscenter. Dette skulle indgå i overvejelserne omkring anvendelsen af stationsarelaet i forbindelse med en ombygning af dette.[9]
I oktober 2009 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en igangsættelse af en modernisering, der bl.a. skal sikre luftkvaliteten på fjerntogsperronen. Projektet forventes gennemført mellem 2011 og 2014 og vil indebære, at fjerntogsperronen er lukkes i 8 måneder.[10]
16. september 2011 blev det offentliggjort at arbejdet skal udføres i en hovedentreprise af et konsortium bestående af Per Aarsleff og E. Pihl & Søn. De får bl.a. til opgave at renovere betonkonstruktionerne i tunnelrørene, udføre brandsikring og etablere nyt ventilationsanlæg. I gadeplan etableres en ny stationsforplads, nye stationsbygninger og 2.100 cykelparkeringspladser. Ifølge tidsplanen, skal det underjordiske arbejde være færdigt foråret 2014, mens arbejdet over jorden afsluttes ved årsskiftet 2014-15.[11][12]
[redigér] Busterminal
Busterminalen består af ni stoppesteder:
- 81N mod Dragør Stationsplads; 84N mod Hvidovre Hospital; 95N mod Københavns Rådhusplads; 96N mod Københavns Rådhusplads; 5A mod Lufthavnen, Udenrigs; 11, CityCirkel; 14 mod Vanløse, Jydeholmen
- 350S mod Ballerup st.
- 6A mod Rødovrehallen; 94N mod Københavns Rådhusplads; 173E mod Københavns Rådhusplads
- 150S mod Kokkedal st.
- 184 mod Holte st.
- 42 mod Bagsværd, Værebroparken; 43 mod Bagsværd, Værebroparken
- 185 mod Klampenborg st.
- 96N mod Farum st.; 95N mod Helsingør st.; 84N mod Buddinge, Gladsaxe Rådhus; 81N mod Ballerup st.; 14 mod Klampenborg st.; 5A mod Husum Torv
- 94N mod Gilleleje st./Hillerød st./Lyngby st.; 350S mod Dragør Stationsplads; 173E mod Fredensborg, Dannevang, 6A mod Emdrup Torv
[redigér] Galleri
-
Nørreport - stationsbygning med kiosker
-
Bygning set fra syd
-
Ventilation til fjernperron
-
Nordlig indgang til perron for S-tog
-
Endestationen for buslinje 42, 43, 150S, 184 og 185
-
Nedgang til metrostationen
-
Metrostationens mellemetage
-
Metrostationen
-
S-togs-perronen
-
Regionaltogsperronen
-
Nørreport Station er berømt og berygtet for sit cykelkaos.
-
Kilometersten til minde om den gamle Nørreport
[redigér] Kilder
- ↑ Adresser på alle Metrostationer
- ↑ By & Havn (2009-01-02). "Ørestad Station på størrelse med Odense Banegård". Hentet 2011-09-16.
- ↑ Poulsen, John. Nordbanen. Historisk-topografisk Selskab. p. 105. ISBN 8787298201.
- ↑ Morten Jastrup (2000-01-26). "Nørreport-løsning trækker ud". Information. http://www.information.dk/39606. Hentet 2010-07-30 .
- ↑ "Underliggende tunnel på Nørreport". Trafikministeriet. 2000-01-27. http://www.trm.dk/DA/Nyheder/2000/Underliggende+tunnel+p%C3%A5+N%C3%B8rreport.aspx. Hentet 2010-07-30 .
- ↑ Sonja Mikkelsen (2000-01-18). "Valg af forbindelsesvej mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation". Folketinget. http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19991/udvbilag/TRU/Almdel_bilag473.htm. Hentet 2010-07-30 .
- ↑ Bjørn Kock Sørensen, "Chok-måling. Ni millioner gift-partikler i hver indånding", Ingeniøren, 27. juni 2008.
- ↑ Birgitte Marfelt, "København: Få DSB's diesel-stinkere ud af vores miljøzone", Ingeniøren, 2. juni 2008.
- ↑ Poltiken 17. januar 2008: Ritt vil bygge højhus på Nørreport
- ↑ www.trm.dk - Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialitisk Folkeparti, De Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane, s. 5
- ↑ E. Pihl & Søn (2011-09-16). "E. Pihl & Søn A.S. og Aarsleff har vundet ombygning af Nørreport Station i København.". Hentet 2011-09-16.
- ↑ Per Aarsleff (2011-09-15). "Aarsleff indgår kontrakt på ombygning af Nørreport Station". Hentet 2011-09-16.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Nørreport Station
|
||||||||||||||||||||
|
||||||||
