Nørreport Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nørreport Station
{{{billedtekst}}}
{{{billedtekst}}}
Overblik
Land: Danmark
Stationstype: Trinbræt
Tidligere navn(e): {{{tidlnavn}}}
Adresse: Tog: Nørre Voldgade 13
1358 København K
Metro: Frederiksborggade 13 [1]
1360 København K
Kommune: Københavns Kommune
Jernbane: Boulevardbanen, Frederiksbergbanen, Ørestadsbanen
Nabostationer: Forum StationVesterport StationØsterport Station og Kongens Nytorv Station
Forkortelse: Kn
Åbningsdato: 1. juli 1918
15. maj 1934 (S-tog)
Lukket: {{{lukket}}}
Ombygget: {{{ombygget}}}
Takstzone: 1
Perron(er): 3
Perronspor: 6 (heraf 2 S-tog og 2 metro)
Handicapvenlig:
Transport
Operatører: DSB, DSB Øresund,
Metro Service A/S, SJ
Linje(r): {{{linjer}}}
S-tog: S-train service A.svg S-train service B.svg S-train service Bx.svg S-train service C.svg S-train service E.svg S-train service H.svg
Metro: M1 icon.svg M2 icon.svg
Togforbindelser: InterCityLyn InterCity Regional
Buslinjer: 14 42 184 185 5A 6A 11A 173E 150S 350S 81N 94N 95N 96N
Forbindelser: {{{andre}}}
Passagertal
  S-tog: {{{taltype2}}}:
1996: 63.787 {{{år1tal2}}}
1998: 60.647 {{{år2tal2}}}
2000: 51.818 {{{år3tal2}}}
2002: 47.850 {{{år4tal2}}}
2004: 80.473 {{{år5tal2}}}
colspan=3 align=center| {{{passagernote}}}

Koordinater: 55°40′59.4″N 12°34′17″E / 55.683167°N 12.57139°Ø / 55.683167; 12.57139

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nørreport. (Se også artikler, som begynder med Nørreport)

Nørreport Station er en station i København, der som landets foreløbigt eneste har både metro-, S-togs- , Re-togs- og fjerntogstrafik. Stationen er en fuldstændig undergrundsstation – dvs. der er ikke togtrafik i gadeplan, kun nedgang til perroner. Det er landets travleste trafikknudepunkt med næsten 58.000 togrejsende dagligt (2006/7).[2]

Ca. 250.000 personer passerer dagligt stationen enten med tog, metro, bus, bil, på cykel eller som fodgænger.[3]

To par dobbeltspor til hhv. S-tog og regional-/fjerntog er ført gennem stationen, og under disse går metroens to spor vinkelret derpå. I den brede midterrabat på Nørre Voldgade ligger billetkontor og kiosker, og der er via en lille underjordisk forhal nedgang til hhv. S-togs- og fjerntogsperronen. Fra nordenden af S-togs-perronen og den noget længere fjerntogsperron er der separate opgange, der kommer op på hver side af Gothersgade. Fra sydenden af S-togs-perronen er der desuden opgang nær Vendersgade. S-togs- og fjerntogsperronerne er forbundet af en gangtunnel under sporene, som fører videre ned til metroperronen. Herfra fører to sæt rulletrapper til en forhal, hvorfra der er adgang til overfladen i midterrabatten på Frederiksborggade. Den samlede længde af stationsanlægget er ca. 400 meter fra Nørregade i den sydlige ende til et stykke efter Gothersgade i den nordlige ende. Bredden varierer mellem 22 og 32 meter.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stationen er opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport. Den blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen og åbnede 1. juli 1918. De to vestre jernbanespor, der fra starten var beregnet til nærtrafik, og som siden 1934 har indgået i S-banen, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. Oprindeligt var der kun planlagt perroner ved nærtrafiksporene, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, og derfor valgte man også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

På overfladen bestod stationen oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet suppeterrinerne − der rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.[5] Arkitekten for de nybarokke pavilloner var DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Disse bygninger blev revet ned i 1932 i forbindelse med en ombygning af stationen forud for S-banens åbning, men trappenedgangene blev dog genbrugt. Dekorative elementer fra den oprindelige station kunne indtil nedrivningen (2011-2013) ses ved de to trapper til S-togs-perronen – en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Desuden eksisterer stuklofterne i "rørene" stadig. Samtidig måtte man i 1932 sænke nærtrafiksporene for at gøre plads til køreledninger. Det samme skete i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen. Den nye station fra 1934, der stadig er kernen i den eksisterende station, er tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Under anlægget af metroen blev man i foråret 1999 klar over, at jordforholdene omkring stationen var mere komplicerede end først antaget, og at udgravningen af gangtunnelen ville medføre store gener for S-togs-trafikken. Man overvejede en mindre kompliceret højtliggende tunnel hen over S-togs- og fjerntogssporene, men efter længere tids politisk tovtrækkeri mellem DSB, Banestyrelsen, Ørestadsselskabet og trafikministeren valgte man i januar 2000 at holde fast i den oprindeligt planlagte dybtliggende tunnel.[6][7] I de 30 måneder, udgravningen stod på, var jorden omkring Nørreport frosset ned, således at man kunne grave uden at vand og sand kunne strømme væk og ødelægge stationen og de omkringliggende bygninger. I 9 måneder var halvdelen af S-togs-perronen spærret, således der kun var udstigning fra togenes forreste fire vogne.[8]

Metrostationen[redigér | redigér wikikode]

Nørreports metrostation er beliggende i Frederiksborggade, med underjordisk transfertunnel til jernbanestationen. Metrostationen åbnede 19. oktober 2002, og Nørreport fungerede i syv måneder som endestation for metrotogene fra Amager, indtil den næste etape blev taget i brug i maj året efter.

For metro stationen var passagertalet pr. dag i 2012 i gennemsnit 37.400 personer [9].

Luftforurening[redigér | redigér wikikode]

Regional- og fjerntogsperronen på Nørreport Station er et af de mest luftforurenede steder i Danmark, og DSB har i årevis fået dispensation til at overtræde grænseværdierne for luftforurening. Perronen er derudover meget smal, mindre end halvdelen af S-togsperronens bredde. Det er de dieseldrevne tog på fjerntogsperronen, der er hovedansvarlig for forureningen, der anses for særlig farlig, fordi den bl.a. består af ultrafine partikler i nanostørrelse. En måling foretaget for Ingeniøren i 2008 viste, at luften på perronerne indeholder omkring 300 mio. ultrafine partikler pr. liter luft.[10] Miljøzonen i Københavns Kommune trådte i kraft pr. 1. september 2008 og omfatter bl.a. krav om filtre på dieselkøretøjer på vejene, men togtransporten er undtaget for krav om filtre og tidssvarende teknologi.[11]

Ny Nørreport[redigér | redigér wikikode]

Nørreport stations fjerntogsperroner var før renovationen stærkt kritiserede for dårlige belysning og ikke mindst den manglefulde udluftning
Nørreport stations fjerntogsperroner genåbnede for passagerer d. 22. april 2014 efter en omfattende renovering havde sikret bedre belysning og udluftning

Grundet bl.a. dårlig luftkvalitet og ringe belysning havde DSB et nyt Nørreport på tegnebordet. Det nye design skulle sikre forbedret luftkvalitet og belysning, endvidere var der også et ønske om, at trafikken i området blev afvikles anderledes, så stationen kom på den ene side og biltrafikken i den anden. Før renoveringen lå stationen mellem to vejbaner. Arbejdet blev estimeret til at vare ca. fem år og koste mellem en 0,5-1,0 milliarder DKK. Dette projekt ville også indbære en aflang glaskuppel over hele regionaltogsområdet.

Som et alternativ foreslog daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) i Politiken at erstatte de nuværende stationsbygninger med en nytænkning. Det nye Nørreport ville udover naturligvis at indeholde en banegård også indeholde et højhus og måske endda et underjordisk butikscenter. Dette skulle indgå i overvejelserne omkring anvendelsen af stationsarelaet i forbindelse med en ombygning af dette.[12]

I oktober 2009 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en igangsættelse af en modernisering, der bl.a. skulle sikre luftkvaliteten på fjerntogsperronen. Projektet gennemførtes mellem 2011 og 2014 og indebar, at fjerntogsperronen var lukket i otte måneder.[13]

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om Ny Nørreport, og den 3. november 2009 kunne overborgmester Ritt Bjerregaard præsentere vinderen.[14] Ny Nørreport blev udført af:

  • Banedanmark var bygherre på betonrenovering og på Trafikstyrelsens projektforslag for renovering af fjerntogsperronen.
  • DSB stod for nye, tidssvarende stationsbygninger.
  • Københavns Kommune stod for indretning af pladsen i gadeplan, mens Public Arkitekter, COBE og Bartenbach LichtLabor udgjorde teamet af arkitekter og belysningsspecialister.
  • Grontmij fungerede som rådgiver på aktiviteterne både under og over jorden.
  • Rambøll var rådgiver på trafik og signaler.[15]

16. september 2011 blev det offentliggjort at arbejdet skulle udføres i en hovedentreprise af et konsortium bestående af Per Aarsleff og E. Pihl & Søn. De fik bl.a. til opgave at renovere betonkonstruktionerne i tunnelrørene, udføre brandsikring og etablere nyt ventilationsanlæg. I gadeplan etablerdes en ny stationsforplads, nye stationsbygninger og 2.100 cykelparkeringspladser. Det underjordiske arbejde var færdigt i foråret 2014, og blev afsluttet med genåbningen af fjerntogsperronen d. 22. april 2014, mens arbejdet over jorden afsluttedes ved årsskiftet 2014-15.[16][17]

I forbindelse med virkeliggørelsen af Ny Nørreport forsvandt de sidste synlige spor af Heinrich Wencks station (de to trapper, hvor den vestlige havde balustrader med attisk båndslyng og den nordlige piller med kugler) og af K.T. Seests station (stationsbygningen af glas).

Busterminal[redigér | redigér wikikode]

Busterminalen består af 11 stoppesteder:

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Adresser på alle Metrostationer
  2. By & Havn (2009-01-02). "Ørestad Station på størrelse med Odense Banegård". Hentet 2011-09-16.
  3. Nørreport Station - fornyelse og renovering, Grontmij A/S, hentet 12-11-2013
  4. Fakta om Nørreport Station
  5. Poulsen, John. Nordbanen. Historisk-topografisk Selskab. s. 105. ISBN 8787298201. 
  6. Morten Jastrup (2000-01-26). "Nørreport-løsning trækker ud". Information. http://www.information.dk/39606. Hentet 2010-07-30. 
  7. "Underliggende tunnel på Nørreport". Trafikministeriet. 2000-01-27. http://www.trm.dk/DA/Nyheder/2000/Underliggende+tunnel+p%C3%A5+N%C3%B8rreport.aspx. Hentet 2010-07-30. 
  8. Sonja Mikkelsen (2000-01-18). "Valg af forbindelsesvej mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation". Folketinget. http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19991/udvbilag/TRU/Almdel_bilag473.htm. Hentet 2010-07-30. 
  9. Passagertal for de enkelte metro stationer
  10. Bjørn Kock Sørensen, "Chok-måling. Ni millioner gift-partikler i hver indånding", Ingeniøren, 27. juni 2008.
  11. Birgitte Marfelt, "København: Få DSB's diesel-stinkere ud af vores miljøzone", Ingeniøren, 2. juni 2008.
  12. Poltiken 17. januar 2008: Ritt vil bygge højhus på Nørreport
  13. www.trm.dk – Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialitisk Folkeparti, De Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane, s. 5
  14. "Her er det nye Nørreport", Politiken.dk, 3. november 2009.
  15. Partnerne bag Ny Nørreport
  16. E. Pihl & Søn (2011-09-16). "E. Pihl & Søn A.S. og Aarsleff har vundet ombygning af Nørreport Station i København.". Hentet 2011-09-16.
  17. Per Aarsleff (2011-09-15). "Aarsleff indgår kontrakt på ombygning af Nørreport Station". Hentet 2011-09-16.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  Foregående station     S-tog.svg S-tog     Efterfølgende station  
S-train service C.svg
S-train service H.svg
mod Farum
S-train service A.svg
Hverdage
mod Køge
S-train service A.svg
Weekend
S-train service A.svg
Nat
S-train service E.svg
S-train service B.svg
Hverdage
mod Holte
S-train service B.svg
Weekend
S-train service B.svg
Nat
S-train service Bx.svg
Endestation
  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
ICE 75
Berlin - København
Endestation
EC 75
Hamborg - København
Endestation
InterCity
København - Esbjerg
InterCity
København - Sønderborg/Flensborg
InterCity
København - Herning - Struer
mod Struer
Regionaltog
København - Rødby
Regionaltog
København - Kalundborg
Regionaltog
København - Ringsted
  Foregående station     DSB Øresund     Efterfølgende station  
Kystbanen
  Foregående station     M under icon.png Københavns Metro     Efterfølgende station  
M1 icon.svg
M2 icon.svg