Natron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Natriumhydrogencarbonat

Natriumhydrogencarbonat vil i daglig tale være Natron, NaHCO3, E-nummer E-500, (ældre korrekt betegnelse: natriumbicarbonat eller tvekulsurt natron, forkortet i daglig tale til natron) virker som hævemiddel ved bagning, i varmt og fugtigt miljø frigiver det CO2, som laver "lufthuller" i brødet. Natron reagerer desuden med en brusende effekt sammen med eddike og andre syrer. Det er bedst at bruge natron i bagværk hvor dejen indeholder syre, da der i modsat fald ofte vil blive dannet soda, som giver bagværket en bismag.

Ved simpel opvarmning fraspaltes vand og kuldioxid og der dannes soda (bismag):

2 NaHCO3 → Na2CO3 (soda) + H2O + CO2

Hvis der er syre til rådighed, dannes der ikke soda, men kun vand og kuldioxid

H+ + NaHCO3 → Na+ + H2O + CO2


Natron anvendes i husholdningen som hævemiddel, fx i æbleskiver og småkager, og er desuden den vigtigste bestanddel i de fleste bagepulvere.

Alternative ældre betydninger[redigér]

Natron er et kemisk navn i brug fra gammel tid, hvor kemisk viden var i sin barndom og terminologien mere løs. Det kan bruges om flere stoffer.

  • Natron var oprindeligt den korrekte betegnelse for natriumoxid Na2O
  • En vandig opløsning af natriumhydroxyd NaOH blev tidligere kaldt natronlud, eller blot forkortet til natron. Det dannes ved at opløse natriumoxid Na2O (natron) i vand.
  • Den gamle betegnelse for natriumcarbonat Na2CO3 er kulsurt natron eller soda, hvilket i folkemunde kan forveksles med tvekulsurt natron (fork. natron)

Kilder[redigér]

Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. folag og boghandel. Kgl Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave (1956), som er et fotografisk optryk af 5. udgave fra 1946 (med mindre rettelser). Natron er beskrevet på siderne 232-237.

Se også[redigér]

Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.