Oasis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Oasis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Oasis)
Brøderne Noel og Liam Gallagher under en koncert i 2005.

Oasis var et britisk rock/britpop-band fra Manchester, England. Bandet blev ledet af sangskriver og guitarist Noel Gallagher og hans yngre bror ledende vokalist Liam Gallagher, som var de eneste originale bandmedlemmer der var tilbage. Noel har traditionelt skrevet alle sangene til bandet, men på de senere albums er de andre medlemmer i bandet, specielt Liam og Andy Bell, begyndt at komponere flere af sangene. Inspirationen hentes bl.a. hos The Stone Roses, The Rolling Stones, The Beatles, Sex Pistols, The Smiths,Slade, Neil Young, Bob Dylan, The Kinks, The La's og The Jam. Takket være succesen med det kritikerroste debutalbum Definitely Maybe og dets efterfølger (What's The Story) Morning Glory?, blandet med deres kamp med Blur, blev Oasis et af de mest succesfulde og prominente britiske bands i midt-90’erne og en af lederne af Britpop bevægelsen. Gallagher brødrene var ofte med i den farvede presse og kultiverede et rygte både som slemme drenge og som værende folkets band. Ved højden af deres succes blev det tredje album Be Here Now (1997) nummer 1 på de britiske hitlister og det hurtigst sælgende album i hitlisternes historie med næsten en halv million solgte kopier på den første dag. Mens bandet havde overlevet tab af stiftende bandmedlemmer og forsat har samlet support fra deres loyale fans, havde Oasis formået at overleve mange af deres britpop kolleger. Suede, Pulp og nogle andre grupper er gået fra hinanden eller indspiller kun sjældent, hvor Oasis holder en fast rytme af udgivelser og tours.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Perioden 1991-1993[redigér | redigér wikikode]

Bandet bliver dannet ud af The Rain, som i 1991 bestod af basisten, Paul "Guigsy" McGuigan og guitaristen Paul "Bonehead" Arthurs, trommeslageren, Tony McCarroll og sangeren, Chris Hutton. Da sidstenævnte sparkes ud af bandet erstattes han af, Liam Gallagher, hvem var en skolekammerat til bandets bassist, "Guigsy", hvorefter ændrer bandet navn til Oasis. Efter at have set en koncert på en lokal klub, Boardwalk, bliver Noel Gallagher, Liams storebror tilbudt rollen som bandets manager. Han takker nej, men tilbyder sig selv som bandets lead guitarist, leder og sangskriver – om koncerten udtaler han sig: "Utter Shite!" Han fortsætter i starten af bandets karriere som roadie for Inspiral Carpets, for at støtte bandet økonomisk på dette tidspunkt. Efter over et år med koncerter, i øvelokalet og indspillingen af en demo (aka The Live Demonstration Tape) formodentlig bestående af numrene "Cloudburst", "Columbia", "D'Yer Wanna Be A Spaceman?", "Strange Thing", "Bring It On Down", "Married With Children", "Fade Away" og "Rock 'n' Roll Star" – fik bandets sit gennembrud i 1993, da de blev spottet af Creation Records medejer, Alan McGee. Det skete efter at bandet var blevet inviteret – af et andet band, Sister Lovers, hvem de delte øvelokale med – til en koncert på King Tut's Wah Wah Hut club i Glasgow. Bandet som var opvarmningsorkester, imporerede McGee, som denne aften var der for at se 18 Wheeler, en af hans egne bands. Bandet bliver signet til Creation fire dage senere.

Perioden 1994-1997[redigér | redigér wikikode]

I 1994 kommer debuten, Definitely Maybe, som bliver det dengang hurtigst sælgende debut album, med sange som "Rock'n'Roll Star", "Shakermaker", "Live Forever", "Supersonic", "Cigarettes & Alcohol" og "Slide Away", men også ep'en Whatever udgives dette år.

Året efter kommer (What's the Story?) Morning Glory, som baner vejen ud over Storbritanniens grænser. Albummet indeholder numre som "Some Might Say", "Wonderwall", "Don't Look Back In Anger" og "Champagne Supernova". Pladen bliver et sten-sikkert hit, der sælger 19 millioner eksemplarer på verdensplan.

Omkring dette tidpunkt bliver trommeslager, Tony McCarroll smidt ud af bandt pga. sine ringe tekniske evner på trommerne. Han bliver erstattes af londoneren, Alan White, som debuterede for bandet ved en optræden på Top of the Pops.

Dette er også året hvor den såkaldte "Battle of Britpop" mellem Oasis og Blur starter. Denne strid topper med udgivelsen af en single fra af de to orkestre på samme dag.

I april spiller bandet to koncerter på Maine Road, Manchester – hjemmebane for fodboldholdet Manchester City, som bandet støtter. Højdepunkter fra den anden koncert kan ses på udgivelsen, There And Then, som kommer på gaden senere samme år. I august 1996 spiller bandet over to aftener som hovednavn på Knebworth. På plakaten som opvarmningsbands for Oasis ses The Prodigy, Manic Street Preachers, Ocean Colour Scene, Charlatans, Cast, The Chemical Brothers, Kula Shaker og The Bootleg Beatles. Begge shows bliver udsolgte på få minutter; 250.000 mennesker over to aftener, hvilket på dette tidpunkt sætter rekord for en udendørs koncert afholdt i Storbritannien. Kort tid herefter spiller Oasis på MTV Unplugged, men koncerten bliver uden Liam, som meldte fra pga. problemer med halsen. Han overværer dog koncerten, som optages i Royal Festival Hall, fra balkonen med cigaretter og kolde øl. I slutningen af 1996 mødes bandet i Abbey Road Studios, hvor de påbegynder indspillingen af deres tredje udspil, Be Here Now, som udkommer året efter. Pladen, som forventningerne til er store, bliver det hurtigst sælgende album i Storbritannien nogensinde (en rekord, der stadig holder). På udgivelsesdagen sælges 423.000 eksemplarer, pladen når bl.a. en placering som nr. 2 på den amerikanske hitliste. Dog huskes pladen efterfølgende som nok den udgivelse fra Oasis, der står svagest. Udgivelsen også bliver starten på en mindre pause, der dog kort før udgangen af 1997 fyldes med en compilation, nemlig The Masterplan, bestående af 14 b-sider, holder op til Standing on the Shoulders of Giants, som kommer i 2000. Men før denne udgivelse dropper medlemmerne "Guigsy" og "Bonehead" ud af bandet, Noel og Liam er nu de eneste oprindelige medlemmer af Oasis, som ellers – på dette tidspunkt – består af Noel, Gallagher, Liam Gallagher og Alan White – de to forladende medlemmer erstattes af guitaristen Colin "Gem" Archer og guitaristen, Andy Bell, som får tjansen som bassist.

Perioden 2000-2005[redigér | redigér wikikode]

Bandets fjerde udgivelse, Standing on the Shoulders of Giants, kommer på gaden i februar 2000, og den sælger godt i den første uge. Pladen bliver dog mødt med lunkne anmeldelser, den bliver anset som en lille, men mærkbar afvigelse fra deres traditionelle lyd, med mere eksperimental og psykedelisk påvirkning. Coveret er et animeret foto af New York, hvor ogsås deres nye logo, designet af Gem Archer, ses. Pladen indeholder for første gang også kompositionen, "Little James" fra Liam. Pladen bliver dog det album, der sælger dårligst på verdensplan, skønt dens single "Go Let it Out" opnår en første plads på den engelske hitliste.

I foråret 2000 går bandet på verdensturné, som viser sig at være en succes, men også begivenhedsrig. I maj bliver de nødsaget til at aflyse en koncert i Barcelona et par timer før den planlagte start, da trommeslager Alan White har smerter i den ene hånd. Som resultat heraf bruger bandet hele aftenen på at drikke i stedet, og en strid mellem Noel og Liam bryder ud. Årsagen var – ifølge Noel – nogle nedsættende kommentarer fra Liam, som satte spørgsmålstegn ved ægtheden af hans datter, Anais. Efterfølgende flyver Noel til sommerhus på Ibiza, og en pressemeddelse bliver udsteedet på hans vegne, som meddeler at han har droppet tour'en, og derfor ikke ville være tilstede på resten af dette års eurpæiske shows. På trods af Noels fraværelse fortsatte bandet touren; Gem Archer overtog Noels del som leadguitarist, mens Matt Deighton (ex-Paul Weller og Mother Earth) blev indkaldt til at tage jobbet som rytme guitarist.

Efter to måneder med vedvarende rygter om bandets fremtid, vender Noel tilbage og tager del i den irske og engelske del af turnén, hvilken inkluderede to store koncerter på Wembley Stadium. Et live album fra den første koncert, under titlen Familiar to Millions, bliver udgivet i slutningen af 2000 til positive anmeldelser. Det andet Wembley-show, som blev sendt live i en række lande verden over, inklusiv engelske Sky One, var en kaostisk affære. Liam var helt tydelig beruset, og lavede en række usammenhængende udtalelser, hvilke inkluderede en nedsættende bekendtgørelse af hans separation fra hans kone, Patsy Kensit, men også kommentarer rettet mod Noel. Han havde også problemer med at synge rent, og til tider ændrede han ordene, mens han på andre tidspunkter slet ikke gad at synge overhovedet.

De spiller dette år bl.a to udsolgte koncerter på Wembley, hvilket live albummet og filmen Familiar to Millions vidner om. De spiller også på Skanderborg Festivalen, egentlig var de på plakaten på årets Roskilde Festival, men bandet aflyser pga. dette års ulykke.

Sammen med Liam gik også Noel og Alan ud af deres ægteskaber i denne periode. Liam startede et forhold med sangerinden, Nicole Appleton fra All Saints, som hurtigt blev gravid med deres søn Gene. Noel begyndte at gå ud med journalisten Sara MacDonald, deres forhold holder stadig, selvom parret gik fra hinanden i en kort periode i 2002.

I 2001 er bandet på turné verden over sideløbende med at de forbereder deres femte studiealbum. I januar spiller bandet på tre festivaler i Sydamerika før de vender hjem til England og fortsætter arbejdet i studiet. I maj rejser bandet i en måneds tid til Nordamerika for at tage del i Tour Of Brotherly Love sammen med The Black Crowes og Spacehog. Alan White går glip af turnéen pga. en skadet tommelfinger, og han bliver erstattet af hans ældre bror Steve. Noel og Gem sluttede sig på scenen sammen med The Black Crowes i slutningen af hvert show, hvor de fremførte klassiske rocknumre. Denne turné bliver fulgt op af en koncert i Paris, hvor de varmer op for Neil Young, og i juli spiller bandet på Fuji Rock Festival i Japan, samt en koncert på en festival i Bangkok, Thailand. I oktober, efter to måneders indspilling, spiller Oasis seks udsolgte koncerter i London, Manchester og Glasgow. Koncerterne, som blev betitlet Ten Years of Noise and Confusion, fejrede bandets første ti år som "live act".

Heathen Chemistry, deres første album med de nye medlemmer Andy Bell og Gem Archer, blev udgivet i juli 2002. Pladen beholdte en eksperimentel smag fra den forrige, men lånte også kraftigt fra rockmusikken fra 1960'erne og 1970'erne samt en Lennon'sk påvirkning fra Liam, som hurtigt var vokset som sangskriver. Han var bl.a. manden bag den akustiske ballade og singlen "Songbird". Heathen Chemistry var også en meget mere velafbalanceret indspilningsprocess for bandet, da alle medlemmerne skrev sange, udover White. Denne nye arbejdsmetode, plus mindre slåskampe og stof og alkohol misbrug i studiet, gav i sidste instans pladen en mere afslappet "feel" i sammenligning med tidligere præstationer. Johnny Marr sørgede for ekstra guitar såvel som kor på et par sange. Mens kritikerne gav Heathen Chemistry lunkne anmeldelser, var pladen alligevl en kommerciel succes.

Omkring dette tidspunkt lagde Liam vokal til duoen Death in Vegas' titelnummer på albummet Scorpio Rising. Pladen blev udgivet i 2003.

Efter Heathen Chemisty er udgivet gik bandet på en verdensturné, som var en succes, men endnu en gang med smag af begivenheder. I slutningen af sommeren 2002, mens bandet er på turné i staterne, var bassist, Andy Bell og turné-keyboardisten, Jay Darlington involveret i et biluheld i Indianapolis, IN. Mens ingen af bandmedlemmer pådrog sig nogle større skader, blev nogle af koncerterne aflyst som et resultat derpå. Under en koncert i Fukuoka, Japan, faldt Liam pludselig ned fra scenen, uden egentlig grund, hvorefter Noel måtte tage over som sanger. Det var i øvrigt det andet show i Fukuoka på tre år, som det mislykkedes Liam at fuldføre. Bandet sluttede året med en kort turné rundt om i England.

Året 2003 begynder med udgivelsen af singlen "Songbird", deres fjerde single fra Heathen Chemistry. Det var den første single fra Oasis, som ikke blev skrevet af Noel Gallagher. Den opnåede en tredjeplads på den engelske hitliste i februar. Bandet slutter deres Heathen Chemistry-turné i marts, ved at fremfører to shows i Dublin, inden de tog til Tyskland og fire omlagte koncert-datoer.

Efter megen uro bliver bandets sjette album endeligt indspillet i Capitol Studios, Los Angeles. Det sker fra oktober til december 2004. Produceren Dave Sardy overtog den ledende rolle som producer i stedet for Noel, som havde besluttet sig for at træde tilbage fra opgaver som disse, efter have gjort dette i på tidligere plader. Pladen kommer i maj, 2005, under titlen Don't Believe the Truth, og den beretter i manges ører om lidt af et "comeback". Bandet er året igennem på en verdens omspændende tourne, som i første omgang passerer Vega, København. Koncerten må nemlig aflyses pga. den store efterspørgelse, og koncertstedet erstattes af Valby Hallen et par uger senere. Koncertbilletterne til Vega bliver udsolgt efter 10-15 minutter, ifølge rygtet, hvilket også – måske – vidner om den store efterspørgsel.

Efterhånden som årene er gået, er de resterende bandmedlemmer blevet involveret i sangskriving, som nu ikke længere hviler på Noel Gallagher. Det gælder også sangeren Liam Gallagher som siden albummet fra 2000, Standing on the Shoulders of Giants, har mestret kompositioner som "Little James", "Songbird", "Born on a Different Cloud", "Better Man", "Meaning of Soul", "Love Like a Bomb" og "Guess God Thinks I'm Abel".

Dette år sker der også det, at bandet bidrager til soundtracket til filmen Goal!, det gør de med kompositionen "Who Put The Weight Of The World On My Shoulders", skrevet og sunget af Noel Gallagher. Pladen indeholder også nye versioner af "Cast No Shadow" totalt genindspillet og produceret af UNKLE, som byder på sang fra Noel, såvel som et remix af Dave Sardy af nummeret, "Morning Glory".

Perioden fra 2006 og frem[redigér | redigér wikikode]

I 2006 går der rygter om, at bandet ønsker at udgive endnu en ep. Eftersigende skulle denne indeholde en ny Liam-komposition, "The Boy With the Blues". Men dette bliver tilsyneladende droppet. I november kommer bandet i stedet på gaden med en EP, opsamlingen, Stop the Clocks og en dokumentarfilm, Lord Don't Slow Me Down. Opsamlingen, som sætter punktum for bandet lange tourne, som de har være på i ca. et år, er også deres sidste album for pladeselskabet Sony. Bandet var egentlig ikke interesseret i en udgivelse af opsamlingspladen, men da kontakten med Sony udløber, bliver bandet nødsaget til udgivelse af denne plade, som derfor sker mod deres ønsker. I samme måned tager Noel og guitaristen Gem, med support fra Terence Kirkbride, på en kort akustisk turné. Dette sker i forbindelse med udgivelsen af Stop the Clocks. De spiller en række koncerter i England, USA, Japan, Canada, Frankrig og fire koncerter i Australien i december. Det er også i denne måned, Noel siger til Hot Press magazine: "There'll probably be an EP out in mid to late 2007, and a new studio album in 2008, which we can't postpone 'cause we haven't started it yet. We do have some rather excellent songs written though, so I think it'll be a good 'un."

En måned senere møder Noel Gallagher (og radioværten Jo Whiley) op for at give en lille koncert i dagligstuen hos Ben Hayes fra Stockport; den heldige vinder af en konkurrence som er blevet holdt af BCC 1. Koncerten er den del af turnéen med navnet Live Lounge Tour, som almindeligvis plejede at være en koncertturné med blot ét band, men nu i stedet med koncerter rundt omkring på utraditionelle steder. I koncerterne deltager, udover Noel, Lily Allen, The Kooks, The Ordinary Boys og Lostprophets. Dette sker fra 27. november til 1. december, Noel Gallagher spiller den sidste dag, 1. december. Sætlisten indkluderede "Half The World Away" og "The Importance of Being Idle".

I januar 2007 fortæller Noel Gallagher i et interview med musikmagasinet NME, at bandet har planer om at gå i studiet igen, for at indspille deres syvende album, som i øvrigt omtales som værende ret ambitiøse. Han siger, at han kunne tænke sig at rykke i en mere "orkestral" retning med dette album: "We haven't done that since Be Here Now. I'd like to get, like, a 100-piece orchestra and choirs and all that stuff....I'd like to make an absolutely fucking colossal album. You know? Like literally two orchestras, stuff like that. Der siges, at det vil ske i efteråret 2007, og at en udgivelse vil være aktuel i slutningen af 2007 eller i begyndelsen 2008. Han røbede også følgende tre sangtitler: "Boy With the Blues", "I Wanna Live In a Dream In a Record Machine" og "Stop the Clocks". Sidstnævnte lægger også titel til bandet opsamlingsplade fra 2006. Nogle måneder senere – ifølge BBC – gav Noel udtryk for at bandet på ny er på vej i studiet. Han fortæller, at de har reserveret tid i studiet fra d. 3 juli, og siger: Sangene er skrevet ... men hold I vejret, for det sidste album tog tre et halvt år og tre forsøg. Det ville være fantastisk, hvis den var færdig sidst på året, og vi så kunne komme ud på landevejen næste sommer, men det er vanvittig ønsketænkning.

En måned senere – d. 14 februar, 2007 – modtager bandet en Brit Award for deres "outstanding contribution to music". Prisen skulle eftersigende overrækkes af skuespilleren Johnny Depp, en ven af Noel, og bandet spiller ved samme begivenhed, men dette viser sig dog ikke at holde stik. Ved lejligheden spiller bandet en række sange, såsom "Cigarettes & Alcohol", "The Meaning of Soul", "Morning Glory" "Don't Look Back in Anger" og "Rock 'n' Roll Star". Efter begiveheden kritiserer Noel forsanger Liams attitude under forestillingen, da denne ifølge Noel ikke sang rent.

I foråret 2007 fortælles det fra div. medier, at bandet ønsker at medvirke på en hyldstplade til The Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, som dette år har jubilæum. Ideén med pladen er at genindspille den vha. at forsk. kunstnere, deriblandt Oasis. Omtrent på samme tidspunkt meldes det fra BBC, at bandet vil foretage en fortolkning af nummeret George Harrison-kompositionen, "Within You, Without You". Også i samme forår skulle Noel Gallagher eftersigende fortælle til avisen The Telegraph, at bandet sikkert ville spille til Live Earth-koncerterne, som fandt sted rundt omkring på kloden den 7. juli 2007, for at promovere bevidsthed om global opvarmning. På vanlig vis skulle han havde bemærket: "I find myself the epitome of global cool; it would all be wrong if I didn't turn up, wouldn't it?". Dette viste sig dog noget tid senere ikke at holde stik.

I april 2007 giver Noel Gallagher ifølge NME udtryk for ønsket om et soloalbum. Her siger han bl.a. at han har opbygget en "pulje af sange" på 4-5 stykker. Materialet skrives mellem turnerne samt arbejdet med den kommende Oasis plade.

Den 28. august 2009 forlod Noel Gallagher bandet efter et slagsmål backstage med bror Liam inden deres koncert i Paris.[1]

Liam Gallagher har med de tilstedeværende medlemmer fra Oasis dannet bandet "Beady Eye" i 2009 og indspiller fra slutningen af 2009 og i 2010 numre til et kommende album.

Koncerter i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I 1995 spiller bandet første gang i Danmark, det sker på dette års Roskilde festival, som en del af deres promovation af albummet (What's the Story) Morning Glory?. To år senere er tilbage i Danmark, hvor de spiller i Forum, København, og i 2000 spiller de på årets Skanderborg festival. De promoverer deres fjerde udspil, Standing on the Shoulders of Giants. Egentlig var planen at spille på Roskilde festivalen endnu engang, men pga. dette års ulykke, trak bandet sig ud i respekt for de omkomne. Koncerten på Skanderborg bliver modtaget dårligt af både pressen og publikum, og Liam får sågar smidt en flaske (måske flere?) efter sig. I 2005 spiller bandet så deres seneste koncert i Danmark. Det sker i Valby hallen, efter at den oprindelige koncertdato er blevet udsat pga. den store efterspørgelse på billetter – koncerten udsælges på ca. et kvarter! – derfor er ikke blot datoen, men også stedet blevet rykket; fra Store Vega til Valby hallen. Koncerten bliver modtaget forholdsvis positivt, skønt den ringe lyd i starten af forestillingen.

2008, Oasis spiller i Falconer Salen, frederiksberg foran ca. 3000 mennesker. Koncerten bliver modtaget med blandede anmeldelser, dog alle over middel. 24/01-2009 spiller de i Forumhallen,København I 2009 spillede Oasis på Roskilde Festivalen.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Bandmedlemmer gennem årene[redigér | redigér wikikode]

1992-1994[redigér | redigér wikikode]

1995-1998[redigér | redigér wikikode]

  • Liam Gallagher – Forsanger/Tamburin
  • Noel Gallagher – Lead Guitar/Forsanger/Kor
  • Paul 'Bonehead' Arthurs – Rytme Guitar. Erstattet af Gem Archer i 1999
  • Paul 'Guigsy' McGuigan – Bas. Erstattet af Andy Bell på Bas i 1999
  • Alan White – Trommer

1999-2004[redigér | redigér wikikode]

  • Liam Gallagher – Forsanger
  • Noel Gallagher – Lead Guitar/Forsanger/Kor
  • Gem Archer – Rytme Guitar /Kor/Keyboards
  • Andy Bell – Bas
  • Alan White – Trommer. Erstattet af Zak Starkey i 2005

2005-senere[redigér | redigér wikikode]

  • Liam Gallagher – Forsanger
  • Noel Gallagher – Lead Guitar/Forsanger/Kor
  • Gem Archer – Rytme Guitar /Kor/Keyboards
  • Andy Bell – Bas
  • Zak Starkey – Trommer (Ringo Starrs søn)
  • Chris Sharrock – Trommer, erstatter Zak Starkey (Chris Sharrock er tidligere trommeslager for Robbie Williams
  1. Noel Gallagher forlader Oasis – Nyhed – GAFFA.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]