Oktantal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Oktantal er et tal der bruges til at beskrive benzins egenskaber med hensyn til bankning, når den bruges i en forbrændingsmotor. Bankning indtræffer, hvis benzin-luftblandingen i motoren antændes for tidligt; det er energimæssigt ineffektivt og slider kraftigt på motoren.

Benzin består af en blanding af kulbrinter med alt fra 5 til 12 kulstof-atomer i hvert molekyle, så for at finde dens oktantal sammenligner man dens banknings-egenskaber med en blanding af 2,2,4-trimetylpentan (forgrenet C8 kulbrinte, også kaldet isooktan, en kemisk forbindelse med otte kulstofatomer og pr. definition oktantal 100) og n-heptan (lineær uforgrenet C7 kulbrinte med defineret oktantal 0) som er to "typiske" bestanddele i benzin: En benzin der "måles" til 92 oktan efter det såkaldte Research Octane Number (forkortet RON), vil således have samme tilbøjelighed til at banke som en blanding af 92% (iso)oktan og 8% n-heptan. Jo større andel af forgrenede alkaner i benzinen, jo højere oktantal. RON-oktantal er de tal, vi kender fra benzinstanderne på tankstationer i Europa.

Et andet "mål" for oktantal, Motor Octane Number eller MON, undersøger benzinens egenskaber i en motor, der trækker en vis belastning: Det giver et oktantal, der er omtrent 10 procentpoint lavere end samme benzins oktantal efter RON-systemet.

I USA og visse andre lande opererer man med et tredje system, roaD Octane Number eller DON (også kaldet Anti-Knock Index, AKI): Dette oktantal er ganske enkelt gennemsnittet mellem oktantallene ifølge RON- og MON-systemerne.

Der findes andre stoffer, der er mindre tilbøjelige til at banke end den oktanforbindelse, der danner grundlag for oktantallet, og det er forklaringen på, at benzin til motorvæddeløb og flymotorer kan have oktantal på langt over 110.