Omar Khayyám
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Omar Khayyám er født mellem 1025 og 1050 og døde formentlig i 1115. Mere præcise dateringer bygger, i lighed med mange andre konkrete oplysninger om denne berømte persiske videnskabsmand og poet , på sene og upålidelige kilder. Mange beretninger om ham må derfor henregnes til legendernes verden [1]
Hans videnskabelige arbejde er mest veldokumenteret. Der foreligger en række videnskabelige værker fra hans hånd. Som matematiker knyttes hans navn herved til en geometrisk metode til løsning af tredjegradsligninger. Som astronom udarbejdede Omar en kalender hvis nøjagtighed overgår den Vesterlandske vi bruger i dag. Det har næppe kunnet lade sig gøre uden at Omar har haft et indgående kendskab til Præcessionen . Omar henviser også selv til den bedrift i digtet Rubáiyat.
”Om mine Regnestykker Rygtet går at de har skabt et mer nøjagtigt År – ak nej: Jeg strøg kun af min almanak ufødt og Dødt: I morgen og igår”.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Rubáiyat
Rubáiyat viser en anden side af Khayyám og nok den, der især er grundlaget for eftertidens fascination af Khayyám og meget af legendestoffet om ham. Digtet er en løst struktureret cyklus af epigramatiske digte (Ruba’i. Flertal Rubaiyat) med en fire-linjet versform, der rimer a/a/b/a. Khayyâm digtede om livets korthed, vin og rus og satte udfordrende spørgsmålstegn ved jordiske og himmelske autoriteter. En række konkrete digte hylder en hedonistisk livsform og indeholder formuleringer, der rejser tvivl om Guds eksistens som en aktiv kraft i det jordiske liv. [2] Alene emnevalget antyder mange muligheder for konflikter med ortodokse islamiske myndigheder. Overleveringen kan derfor meget vel tale sandt, når den beretter at Khayyam blev tvunget til at drage på en pilgrimsfærd til Mekka ”ikke af fromhed men af frygt"[3]
Ruba’i var imidlertid en populær versform i samtiden, og digte, der siden er blevet tilskrevet Khayyám, findes også i andre digteres værker. Det har ledt nogle forskere til den konklusion, at ”Hele samlingen må opfattes, ikke som en enkelt persons arbejde, men som en antologi, der afspejler forskellige aspekter af persisk åndeligt liv og tænkning over en seks hundredeårig periode. Khayyám må så opfattes en central personlighed, der har fungeret som fokuspunkt for disse strømninger”[4].
[redigér] Oversættelser/gendigtninger
I europæisk sammenhæng bliver problemet ikke mindre af, at Rubáiat især er kendt gennem Edward Fitzgeralds oversættelse til engelsk. Denne oversættelse, eller gendigtning, har sit helt eget præg, som har givet den en berettiget plads som én af den victorianske digtnings perler. På den anden side har den også rejst spørgsmålet om den Rubáyiat som de fleste europæere kender i højere grad er Fitzgerralds end Khayáms værk.
Det har resulteret i en række udgivelser, som vers for vers giver mulighed for en sammenligning mellem Fitzgeralds gendigtning og en tekstnær oversættelse af originalen[5][6]
På dansk er det muligt at foretage en tilsvarende sammenligning ved at modstille Thøger Larsens gendigtning af Fitzgerald med Arthur Christensens oversættelse af originalteksten.´
[redigér] Sammenligning
Et af de mest citerede digte lyder hos Thøger Larsen:
”Her – kun et Brød – og under disse Træer, Lidt vin og nogle vers – og dig især, Dig ved min Side syngende i Ørk, Og vi har Paradis i ørknen her".
Arthur Kristensens version antyder , at Thøger Larsen (Fitzgerald) har samarbejdet flere digte til ét.
”Et brød blot af verdens overflod En rede, hvor vi sætte kan vor fod Ej herre og ej træl – hvem dette gives Hans er lykken, ham er verden god”
”Giv mig et stykke brød af hvede blot lidt vin, et fårelår, så er det godt sad da i ørknen du og jeg tilsammen da var jeg rig som verdens største drot”
Et andet eksempel:
Thøger Larsen:
”Der var en Dør, min evne Evne åbned ej en Tåge, hvor omsonst jeg søgte vej Jeg syntes, du og jeg blev nævnt en stund Så talte ingen mer om dig og mig”
Arthur Kristensen
”Bag løndoms slør ej nåede vort blik slet intet om livet vi at vide fik vort eneste hjem er i støvets mørke så lang og svær er livets kronik
[redigér] Referencer
- ↑ [Encyclopædia of Religion and Ethics. Jonas Hastings (ed). London 1954]
- ↑ Et par eksempler i Richard Le Gelliennes oversættelse
- ↑ Pilgrimsfærd
- ↑ [Encyclopædia of Religion and Ethics. Jonas Hastings (ed). London 1954 "Hvem skrev Rubáyat?"]
- ↑ Sammenligning af oversættelser af enkelte vers
- ↑ Sammenligning af oversættelser af Rubáyat´´
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- http://www.okonlife.com/poems/ giver mulighed for vers for vers at sammenligne på den ene side en ord for ord oversættelse og en mere fri poetisk oversættelse (begge af Shariar Shariari) og på den anden side Edward Fitzgeralds gendigtning og en oversættelse til tysk.
- Thøger Larsen gendigtning af Edward Fitzgeralds Rubáyat [1]
- En omfattende udgave af Arthur Christensens oversættelse findes i: Kai Friis Møller (red) Udenlandsk lyrik i dansk gendigtning (Politiken 1954). En noget kortere version i Arthur Cnristensen (red): Livsvisdom fra alle tider (Kbh. 1928)
 |
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
