Opiat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. maj 2013, 13:50 af OctraBot (diskussion | bidrag) OctraBot (diskussion | bidrag) (Sproghenvisninger er automatisk flyttet til Wikidatas emne d:q2026938.)
Kemisk struktur af morfin, et vigtigt opiat.

Opiater er de narkotiske alkaloider, der findes naturligt i opiumsvalmuen, Papaver somniferum. De vigtigste opiater er morfin, kodein og thebain. Der findes mange andre alkaloider i opiumsvalmuen, så som papaverin og noscapin. Disse besidder dog ikke nogen synderlig effekt på centralnervesystemet og regnes derfor normalt ikke som opiater. En række semi-naturlige derivater af morfin (oftest ester-forbindelser eller salte), så som heroin og nicomorfin, bliver i nogle sammenhænge betragtet som opiater.

Opiater bør ikke forveksles med opioider som omfatter alle opioid-receptor agonister, naturlige såvel som syntetiske. Opiater er således en undergruppe af opioider.