Organisationsteori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mergefrom.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Organisation er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Organisationsteori er læren om organisationer og relaterer sig typisk til det akademiske studie af dem ved hjælp af sociologi, psykologi og antropologi og sågar økonomi.

Lav kontra høj effekt afstand – Denne dimension måler, hvor meget de mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer forvente og acceptere, at magten er ulige fordelt. I kulturer med lav effekt afstand (f.eks Østrig, Australien, Danmark, New Zealand), folk forventer og accepterer magtforhold, der er mere rådgivende eller demokratisk. Folk relaterer sig til hinanden mere som ligeværdige uanset formelle positioner. Underordnede er mere komfortable med og kræve ret til at bidrage til og kritik af afgørelserne af magthaverne. I kulturer med høj effekt afstand (f.eks Malaysia), de mindre magtfulde accepterer magtrelationer, der er autokratisk eller paternalistisk. Underordnede erkende kraften i andre er baseret på deres formelle, hierarkiske positioner. Således Lav kontra høj effekt afstand ikke måler eller forsøger at måle en kulturs mål, "rigtige" magt distribution, men snarere den måde, folk opfatter forskel. Organisationsteorien tager sigte på at være generel. Dens mål er netop at gå ud over den enkelte branche og den enkelte sektor i samfundet og søge at udvikle en viden, der er generel gyldig.

Den samler sig typisk om de tre hovedtemaer, struktur, proces og kultur. Struktur (for, opbygning) optager mange forskere, og de, der betragter struktur som kilden til mange andre fænomener i organisationer, bliver kaldt strukturalister.

Andre forskere er mere optaget af bevægelser og processer, herunder er vigtige emner interaktion, beslutninger, ledelse, konflikter og motivation. Denne samling af forskere har ingen fælles betegnelse.

Det tredje tema, kultur, er blevet dyrket i mange år, men har først i de senere år fået betydelig opmærksomhed, bl.a. som følge af Japans stilling i international økonomi, og ligeledes skal ses i forhold til Nonakas tese om tavs og eksplicit viden, der anvendes bredt inden for teorier om organisationers socialitet og læring. Det drejer sig om værdier og normer, sprog og symboler, fortolkninger og erfaringer, motivation og ledelse.

En stor del af studierne i organisationernes kultur i Danmark har udgangspunkt i det postmoderne projekt – de fleste organsationskulturelle studier tager således udgangspunkt i forskellige marxistiske og poststrukturalistiske teoridannelser – diskursanalyse er således meget anvendt inden for disse studier, og ofte kædes studierne sammen med ideologi-kritiske eller værdimæssige diskussioner. Det kan blandt andet ses i forbindelse med teorierne bag værdibaseret ledelse, hvor organisationernes "essens" forstås som de sociale koder, der bærer kulturens viden, værdier og praksis. De sociale koder antages at være funderet i de sproglige konstruktioner, som organisationens formelle og uformelle kommunkation tager udgangspunkt i.

Af store bidragydere til organisationsteorien kan nævnes:

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.