Otto Hahn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Otto Hahn i 1954

Otto Hahn (8. marts 1879 i Frankfurt am Main - 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.

De første nukleare isomerer (Uran Z/Uran X₂, der nu kendes som Protactiniumisotoper, blev opdaget af Otto Hahn i 1921. I 1944 modtog han nobelprisen i kemi.

Nobel prize medal.svg

Nobelprisen i kemi
1944

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Otto Hahn

s·d·r Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950

1926: Svedberg \| 1927: Wieland \| 1928: Windaus \| 1929: Harden • von Euler-Chelpin \| 1930: H. Fischer \| 1931: Bosch • Bergius \| 1932: Langmuir \| 1934: Urey \| 1935: F. Joliot-Curie • I. Joliot-Curie \| 1936: Debye \| 1937: Haworth • Karrer \| 1938: Kuhn \| 1939: Butenandt • Ružička \| 1943: de Hevesy \| 1944: Hahn \| 1945: Virtanen \| 1946: Sumner • Northrop • Stanley \| 1947: Robinson \| 1948: Tiselius \| 1949: Giauque \| 1950: Diels • Alder

Hele listen • 1901–25 • 1926–50 • 1951–75 • 1976–2000 • 2001– i dag

Stub
Denne artikel om en naturvidenskabsmand eller -kvinde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Otto_Hahn&oldid=5667818"

Skjult kategori:

Påbegyndte artikler om naturvidenskabsfolk

Personlige værktøjer

Opret en konto eller log på

Deltagelse

Værktøjer

Organisation

Udskriv/eksportér

Andre sprog