Pebersvend
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pebersvend er en betegnelse for en ugift mand over 30 år. Ordet har siden 1500-tallet også været brugt om en "gammel ungkarl" i bredere forstand. Betegnelsen har også givet navn til den kvindelige parallel pebermø som kom i brug i løbet af 1700-tallet.
[redigér] Baggrund
Pebersvend kommer fra en betegnelse som blev brugt fra omkring 1530 om omrejsende handelsmænd eller bestyrere af udenlandske handelskontorer. Dette gjaldt særlig handelsbetjente som var i tjeneste i det nordtyske Hanseforbund, for eksempel ved handelshuset i Bryggen i Bergen, og som handlede med peber og andre kostelige krydderier. Disse levede delvist afsondret fra hovedkontoret, havde forbud mod fraternisering og forblev ugifte. Ordet blev allerede i løbet af 1500-tallet taget i brug som generel betegnelse på ugifte mænd og gamle ungkarle. Udtrykket blev også brugt lit på svensk, gerne i formen "pepparsäck" som var dannet etter det tyske "Pfeffersack", det vil sige pebersæk, et andet navn for hanseatiske købmænd. I dag bliver ordet særlig knyttet til skikken med at give ugifte en peberbøsse eller peberkværn i gave på 30-års fødselsdagen.
H.C. Andersen som forblev pebersvend hele livet, udgav eventyret "Pebersvendens nathue" i 1858. Der forklarer han blandt andet ordets oprindelse.
Ifølge en nyere tradition kan ugifte 25-åringer kaldes for "kanelsvende" og "kanelmøer".
