Bryggen (Bergen)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 60° 23′ 51″ N, 5° 19′ 24″ Ø

Bryggen i Bergen
UNESCO Verdensarvsområde
Bryggen, Bergen3.JPG
Bryggen i Bergen bygget efter 1702
Land Norge
Type Kultur
Sted Bergen, Hordaland
Kriterie IV
Reference 59
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
250px|Bryggen i Bergen ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2;

top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;


left: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;

height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0; line-height: 0;">
Bryggen i Bergen
Bryggen i Bergen
{{{korttekst}}}

Bryggen, indtil 1945 kendt som Tyskebryggen, er en serie hanseatiske forretningsbygninger som ligger side om side ved den østlige side af fjorden som leder ind til Bergen i Norge. Bryggen har siden 1979 været på UNESCOs verdensarvsliste, og er i dag Norges tredje mest besøgte turistattraktion.

I 1900-tallet sluttede man med den oprindelige brug af bryggeområdet. Med ændringerne i handelsvirksomhederne og indføringen af nye kommunikationsformer blev gamle handelstradition brudt. Verdenskulturmindet er rester af den gamle havnebebyggelse og er et af Norges bedst bevarede steder fra fra middelalderen.

Bebyggelsen blev genrejst efter en brand i 1702, og efter sanering og brande i vort århundrede står ca. en fjerdedel tilbage. Bygningene er opført af træ i såkaldte "gårde", lange husrækker på en eller to sider af en fælles gårdspassage. I bageste del ligger en del stenkældre som går tilbage til 14-1500-tallet. Området er i dag en levende historisk bydel med 61 fredede bygninger

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fra 1360 til 1754 var Bryggen hovedcenteret for den hanseatiske handelsvirksomhed i Norge. Hansakompagniet var forøvrig også nordens første handelskompagni

Navnet Bryggen eller Bryggene stammer helt tilbage i sagatiden . I slutningen af middelalderen, i forbindelse med at Bryggen opstod som et hanseatisk handelssted, dukker navneformen Tyskerbryggen op, på samme måde som Mariakirken blev omtalt som Tyskerkirken, fordi der blev holdt gudstjenestertysk der frem til 1868. Senere blev formen Tyskerbryggen enerådende. 25. maj 1945 vedtog Bergen bystyre at navnet i fremtiden skulle være Bryggen.

Byen Bergen blev grundlagt i 1070. 1343 oprettede Hanseforbundet en handelsafdeling i byen. Da kontorene ikke kunne være selvstændige medlemmer af Hanseforbundet, blev afdelingen underordnet Hansebyen Lübeck. 1365 blev der etableret et kontor for Hansestæderne i byen. De omkring 20 ved siden af hinanden liggende gårde, blev hurtigt til et bolig og handelskvarter, og byen udviklede sig til en vigtig handelsby. Bryggens administrative bygninger husede handelsmænd fra mange områder, men især fra det nordlige Tyskland. I blomstringstiden udgjorde tyske handelsmænd og håndværkere en fjerdedel af byens indbyggere. For at undgå brande i det tæt bebyggede kvarter, var alle bygninger uopvarmet. De eneste opvarmede rum befandt sig i de tilbageliggende af sten byggede huse "Schøtstuene", fra 14- og 1500-tallet, som Hansefolkene også anvendte til foramlings og retslokaler.

Pakhusene var fyldt med varer, især fisk, fra det nordlige Norge, der blev byttet mod kornprodukter fra det øvrige Europa.

Gennem historien har Bergen oplevet mange brande, idet husene traditionelt var bygget af træ. Dette var også tilfældet for Bryggen, og ca 25 % af husene er fra efter bybranden i 1702. Eksplosionsulykken 20.april 1945 satte fart i planerne om at rive hele området, og den tyske rigskommisær i Norge, Josef Terboven, fandt støtte hos fagfolk i Bergen kommune i sit ønske om at jævne Bryggen med jorden. Set med Josef Terbovens øjne var det labyrintiske system af gårde velegnet til at skjule modstandsfolk, som f.eks Theta-gruppen og deres radiosender. Den tyske proffessor Hermann Phleps fra Den tekniske højskole i Danzig, foretog en grundig undersøgelse af de raserede bygninger og konkluderede med, at "det tyske kvarter" kunne reddes med enkle midler.

Tre af forretningsbygningerne
Bryggens Museum

Eksplosionen havde også løftet Bryggen i vejret, og ladet den falde ned igen på underlaget, så man måtte tage donkraft i brug for at få husene nogenlunde i vinkel igen. Men sikringen var udført, ikke mindst til glæde for arkitekt Halvor Vreim fra Riksantikvaren, som allerede havde afskrevet Bryggen.

Bryggens museer[redigér | redigér wikikode]

Bryggens Museum blev indviet i 1976. Bygningene er rejst på brandtomten efter en brand i 1955. På brandtomten blev der igennem arkæologiske udgravinger afdækket gamle bygningsrester. Disse danner basis for museet og kan ses i den permanente utstilling. Museet har også skiftende udstillinger.

Det Hanseatiske museum i Finnegaarden fra 1704 beskriver den hanseatiske periode i Bergen. På museet kan man blandt andet se en autentisk handelsstue med købmandens kontor, sovepladser for drengene og gæsteværelset. Alle genstandene i museet er originale og overvejende samlet fra gårdene på Bryggen.

På den anden side af Bryggen, finder man Schøtstuerne ved siden af Mariakirken. Bygningerne var forsamlingslokaler for hanseatene om vinteren. Af hensyn til brandfaren var Schøtstuene placeret fritstående i forhold til gårdene. I vinterhalvåret blev de varme måltider serveret her, ellers blev bygningene brugt til undervisning og som rets-, møde- og festlokale. Museet består af tre forsamlingslokaler og et ildhus (køkken).

Svensgården[redigér | redigér wikikode]

Over indgangen til Svensgården hænger et udskåret hoved med tre ansigter i træ, en kopi af en original i marmor. Konservator Jan Hendrich Lexow har i årbog for Stavanger museum i 1957 argumenteret for, at originalen var en gave til kong Håkon 4. Håkonsson fra den tysk-romerske kejser Frederik 2. Lexow mente, hovedet måtte være lavet af en billedhugger i Syd-Italien som et symbol på den treenige Gud. Frederik 2. holdt hof i Palermo. Han og Håkon 4. udvekslede gaver, og Lexow mente, hovedet netop kan være sådan en gave fra perioden 1230-40. Videre antog han, at hovedet fik en central plads i Store Kristkirke, der lå nord for Håkonshallen og var kroningskirke for de norske konger. Da Store Kristkirke blev revet på ordre fra Eske Bille i 1531, mente Lexow, at hanseaterne tog vare på hovedet og anvendte det som mærke for Svensgården, der på denne tid blev genopbygget efter en brand. En sådan markering af gårdene var vigtig på et tidspunkt, hvor mange hverken kunne læse eller skrive. Hovedet på Svensgården har få paralleller i europæisk kunst, og udformningen af næser, munde og skæg peger efter Lexows mening mod antikken, da det kristne gudebillede var påvirket af portrætter af Zeus.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Foruden museerne, kan man besøge Galleri Bryggen og Bryggen Kunstskole. I nærheden ligger, Mariakirken, Håkonshallen, fæstningen Bergenhus, markedspladsen fisketorvet, kabelbanen Fløybanen og pladsen Torgallmenningen.

På Bryggen er der flere hoteller og overnatningssteder. Der er er gåafstand til Færgehavnen, Universitetet i Bergen, Akvariet i Nordnes, Johanneskirken, Korskirken og flere museer og udstillinger. Bryggen er det sidste stoppesed med lufthavnsbussen fra Bergen til Lufthavnen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Panoramaview af Bryggen.