Peter Mandrup Tuxen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
P.M. Tuxen

Peder Mandrup Tuxen (11. august 1783Holmen i København22. marts 1838 sammesteds) var en dansk officer, kommandørkaptajn i søværnet, gift med Elisabeth Marie Simonsen med hvem han fik 13 børn, blandt hvilke kan nævnes Nicolai Elias og Johan Cornelius Tuxen. Han var broder til Nicolai Henrik og Søren Ludvig Tuxen.

I militær sammenhæng er Tuxen mest kendt for sit engagement som chef for en kanonbådsflotille, som opererede fra Fladstrand under kanonbådskrigen fra 1807 til 1812. Her gjorde Tuxen tjeneste i årene 1808 til 1810, hvorefter han blev afløst af broderen.

Tuxen ankom til Fladstrand den 23. september 1808 med to kanonbåde og en kutter.

Hver kanonbåd blev drevet frem med 18 årer og var bestykket med en 18-pundig kanon og en fire-pundig haubits, medens kutteren havde en bestykning på to fire-pundige og to tre-pundige kanoner.

I sin tid som kanonbådschef optjente Tuxen ca. 50.000 rigsdaler i prisepenge.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]