Christianshavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christianshavn med Vor Frelsers Kirke i baggrund.
Bydelene i Københavns Kommune 2002-2007:
A: Indre By
B: Christianshavn
C: Indre Østerbro
D: Ydre Østerbro
E: Indre Nørrebro
F: Ydre Nørrebro
G: Bispebjerg
H: Vanløse
I: Brønshøj-Husum
J: Vesterbro
K: Kongens Enghave
L: Valby
M: Vestamager
N: Sundbyvester
O: Sundbyøster

Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By[1] med ca. 10.000 indbyggere (2006) [2]. Den er afgrænset mod syd og øst af et voldanlæg med 12 bastioner og en voldgrav, Stadsgraven – anlagt i 1692 – samt mod Indre By af inderhavnen. Arsenaløen, Holmen og Nyholm mod nord hører tillige til bydelen. Christianshavn er beliggende mellem Sjælland og Amager og er forbundet med Sjælland med Langebro og Knippelsbro og Amager via 4 dæmninger; ved Langebro, over den gamle ravelin, hvor Amagerport oprindelig lå og mod nord over Krudtløbsvej og Refshalevej. Ydermere er der to mindre gangbroer, Dyssebroen ved Christiania og en unavngiven bro ved Panterens Bastion. Geografisk set er Christianshavn en halvø på Amagers nordkyst[3].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bydelen er grundlagt som en fæstningsby af Christian 4. i 1618.

På det dengang lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen lod Christian 4. i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter 1618 af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede. Der gik dog mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.

Christianshavn var oprindelig en selvstændig købstad med eget rådhus, og endnu i 1800-tallet, på trods af, at den i 1675 var indlemmet i København, opfattedes den af mange som en by for sig. Således siger Frk. Trumfmeier i Heibergs Aprilsnarrene (1826):

"Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv".[4]

Fra Københavns belejring 1659 og indtil 1675 havde fæstningsbyen i perioder sin egen kommandant:

Navn Periode
Ernst Leberecht 20. november 1659 – 18. april 1661
Touissant Colombe de Beaufort 18. april 1661 – 1661
Adam Trester 1661 – 1664
Didrik Busk 1671 – 1675

[5]

Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom B & Ws skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-tallet, forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde Brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.

I bladet "Politivennen" blev der ofte klaget over bydelen der var plaget af mange ulemper: Dårlig infrastruktur i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent der hvor Christmas Møllers Plads er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.[6]

Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920'erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970'erne sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af arkitekt Henning Larsen (1997-99) indrettet som hovedkvarter for Nordea. På Langebrogade lige bad ved Daniscos gamle sukkerfabrik ligger en nyere kontorbygning. Mange af elementerne i kontorbygningen på Langebrogade 5 er designet specielt til huset af arkitekt Arne Jacobsen[7].

I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Populært i medierne[redigér | redigér wikikode]

TV serien Huset på Christianshavn foregår i Amagergade på Christianshavn. Også det Danmarksberømte rockband Gasolin' havde sit udspring her i 1970'erne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 30″ N, 12° 35′ 30″ Ø