Peter Sutcliffe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Peter William Sutcliffe
Fødenavn Peter William Sutcliffe
Alias The Yorkshire Ripper
Født den 2. juni 1946
Fødested Bingley
Død den
Straf 2 gange livstid
Dødsårsag
Drab
Antal ofre 20; 13 døde og 7 overlevende.
Periode
Arresteret

Peter William Sutcliffe (født 2. juni 1946), også kendt som "The Yorkshire Ripper", blev dømt i 1981 for morderne på 13 kvinder I Nord England og overfald på syv mere fra 1975 til 1980.

Barndom – Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Sutcliffe blev født i Bingley, tæt ved Bradford i Yorkshire vest distrikt. Han var søn af en minearbejder og var efter sigende en enspænder i skolen. Han gik ud af skolen i en alder af 15 og arbejdede i en del beskedne jobs, blandt andet med en karriere som graver i 1960’erne. Sutcliffe arbejdede på fabrikken Baird’s i pakkeriet imellem november 1971 og april 1973. Han sagde sit job op, da de bad ham om at blive handelsrejsende for firmaet. Kort tid efter han forlod Baird’s, fik han arbejde hos the Britannia Works of Anderton International, på natholdet. Han var ansat der i perioden april 1973 til februar 1975 hvor han opsagde sit arbejde. Han fik et stort kørekort (HGV licence, Heavy Goods Vehicle), den 2. juni 1975 og begyndte at arbejde som chauffør den 29. september samme år, men blev fyret den 5. marts 1976, fordi han var dårlig til at overholde tiden. Han forblev arbejdsløs frem til oktober 1976, hvor han fandt et andet arbejde som chauffør for firmaet T & WH Clark (Holdings Ltd) på the Canal Road Industrial Estate, imellem Shipley og Bradford.

Han mødte Sonia Szurma første gang på Valentins Dag 1967, og de blev gift den 10. august 1974. Efter en del mislykkede graviditeter fik parret fortalt, at Sonia ikke var i stand til at få børn. Kort tid efter startede hans kone igen på læreruddannelsen, og da hun var færdiguddannet i 1977 og begyndte at undervise, kunne parret bruge de ekstra penge til at købe deres første hus i Heaton, Bradford, hvor de flyttede ind 26. september 1977.

Forbrydelser[redigér | redigér wikikode]

Ofre[redigér | redigér wikikode]

Peter William Sutcliffe blev dømt for at myrde følgende 13 offer:

Dato Navn på offeret Alder ved døden Finde sted
30 Oktober 1975 Wilma McCann 28 Prins Phillip Legepladsen, Leeds
20 Januar 1976 Emily Jackson 42 Manor Street, Leeds
5 Februar 1977 Irene Richardson 28 Roundhay Park, Leeds
23 April 1977 Patricia Atkinson 32 Lejlighed 3, 9 Oak Avenue, Bradford
26 Juni 1977 Jayne MacDonald 16 Byggelegepladsen, Reginald Street, Leeds
1 Oktober 1977 Jean Jordan 20 Jordlod ved siden af Southern Cemetery, Manchester
21 Januar 1978 Yvonne Pearson 21 Under en kasseret sofa, på losseplads, Arthington Street, Bradford
31 Januar 1978 Helen Rytka 18 Tømmerpladsen i Great Northern Street, Huddersfield
16 Maj 1978 Vera Millward 40 På grunden ved Manchester Royal Infirmary
4 April 1979 Josephine Whitaker 19 Savile Park, Halifax
2 September 1979 Barbara Leach 20 Bag ved 13 Ashgrove, Bradford
20 August 1980 Marguerite Walls 47 I haven ved huset kaldet "Claremont", New Street, Farsley, Leeds
17 November 1980 Jacqueline Hill 20 Lossepladsen på Alma Road, Headingley, Leeds

1975[redigér | redigér wikikode]

Det første kendte overfald af Sutcliffe var i Keighley om natten den 5 juli 1975. Han overfaldte Anna Rogulskyj (alder 36), som gik alene. Han slog hende bevidstløs med en kuglehammer og skar hendes mave op med en kniv. Han blev forstyrret af en nabo og forlod hende uden at dræbe hende. Anna Rogulskyj overlevede efter en længerevarende hospitalsindlæggelse. Senere mødte hun Sutcliffes far, og opfordrede ham til at stikke sin finger ind i de to fordybninger, hun stadig havde på bagsiden af sit hoved.

Sutcliffe overfaldt Olive Smelt (alder 46) i Halifax i august og brugte samme fremgangsmåde. Igen blev han forstyrret og forlod sit offer slemt såret.

Den 27 august overfaldt han Tracy Browne (alder 14) i Silsden. Hun blev slået ned bagfra og slået fem gange oven i hovedet. Sutcliffe blev aldrig dømt for dette, selvom han tilstod overfaldet i 1992.

Hans næste offer var Wilma McCann fra Leeds (alder 28), fra Chapeltown. En mor til fire, som blev dræbt den 30 oktober. Sutcliffe slog hende to gange med en hammer, før han dolkede hende 15 gange. Politiet satte en omfattende efterforskning i gang med 150 politibetjente og 11.000 interviews, men man fandt stadig ikke frem til Sutcliffe. McCanns datter begik selvmord i december 2007, efter sigende på grund af den tumult, der har omgivet hendes moders død.[1]

1976[redigér | redigér wikikode]

Han slog ingen ihjel igen før januar 1976, hvor han dolkede Emily Jackson (alder 42) 51 gange i Leeds.

Han overfaldt Marcella Claxton (alder 20), en prostitueret, i Roundhay Park, Leeds den 9. maj. Han slog hende ned med en hammer, stak hende 25 gange og efterlod hende.

1977[redigér | redigér wikikode]

Sutcliffe's næste mord fandt sted den 5. februar 1977. Han overfaldt Irene Richardson (alder 28), endnu en prostitueret i Roundhay Park. Han slog hende ihjel med en serie af tunge slag med en hammer, hvor efter han dolkede hendes døde krop. Dækspor fundet tæt på mordscenen resulterede i en lang liste af mulige køretøjer.

To måneder senere, den 23 april 1977 slog han Patricia "Tina" Atkinson (alder 32) en Bradford prostitueret, ihjel i hendes lejlighed. Der fandt politiet støvleaftryk på sengetøjet.

Efter to måneder, begik Sutcliffe endnu et voldeligt mord i Chapeltown; hans hidtil yngste offer, Jayne MacDonald (alder 16). Hun var ikke var prostitueret, og i folks opfattelse, viste hendes død, at alle kvinder var et muligt offer.

Sutcliffe overfaldt Maureen Long (alder 42) i Bradford i juli, men blev forstyrret og gik fra hende i den tro, at hun var død. Et vidne identificerede mærket på hans bil, over 300 politibetjente arbejde på sagen, der var over 12500 vidneudsagn og der blev tjekket over 1000 biler, dog uden resultat.

Sutcliffe dræbte en Manchester prostitueret, Jean Jordan (alder 20), den 9. oktober 1977. Der gik 10 dage før hendes lig blev fundet, desværre var hendes lig blevet flyttet nogle dage efter døden var indtruffet. Fundet af hendes håndtaske gav værdigfulde beviser. Sutcliffe havde givet kvinden en pengeseddel på 5£. Pengeseddelen var ny og kunne spores til en afdeling af the Midland Bank i Shipley og Bingley. Massive gentagende undersøgelser fra politiets side af hvordan en bank afdeling arbejder over en 3 ugers periode resulterede i, at de kunne fastslå ,at en af 8.000 lokale arbejdere havde fået pengeseddelen som del af deres løn. I over 3 måneder foretog politiet afhøringer af 5000 mænd, deriblandt også Sutcliffe, med de forbandt ham ikke med forbrydelserne. Sutcliffe havde vidst, at pengeseddelen kunne afsløre ham, og han var gået tilbage til liget en uge efter drabet. Da han ikke kunne finde håndtasken, havde han prøvet at fjerne Jordans hoved med et stykke glas og en nedstryger, i et forsøg på at maskere Jordans død, så politiet ikke skulle forbinde mordet med et af The Ripper overfaldene og på den måde føre politiet på vildspor. Samme aften var Sutcliffe vært for en familiefest i sit nye hjem. Jordans lig blev fundet af Bruce Jones, som senere kom til at spille rollen som Les Battersby-Brown i en TV soap opera, Coronation Street. På det tidspunkt Bruce fandt liget af Jordan, var han ansat på det lokale mejeri, og han ejede jordloddet ved siden af det, hvor han fandt liget af Jordan – han fandt liget, mens han var på jagt efter brugte mursten.

Sutcliffe overfaldt endnu en Leeds-prostitueret, Marilyn Moore (alder 25), den 14. december. Hun overlevede og kunne give politiet en beskrivelse af hendes overfaldsmand og dækspor fundet på gerningsstedet stemte overens med tidligere fundne dækspor på et andet gerningssted.

1978[redigér | redigér wikikode]

Politiet stoppede deres efterforskning efter den person, som havde fået den omtalte 5-punds pengeseddel i januar 1978. Sutcliffe var blevet afhørt omkring pengeseddelen, men ikke yderligere efterforsket, dog blev Sutcliffe flere gange kontaktet og fundet udenfor mistanke af politiets the Ripper efterforskningshold. I den måned slog Sutcliffe ihjel igen, han overfaldt og dræbte en Bradford prostitueret, Yvonne Pearson (alder 21), denne gang gemte han liget under en kasseret sofa, så liget ikke blev fundet før i marts. Han dræbte en Huddersfield prostitueret, Helen Rytka (alder 18), om natten den 31. januar; hendes lig blev fundet 3 dage senere.

Efter en to måneders pause slog Sutcliffe ihjel igen, han overfaldt Vera Millward (alder 40) på en parkeringsplads ved Manchester Royal Infirmary den 16 Maj.

1979[redigér | redigér wikikode]

Der gik næsten et år, før han slog til igen, i mellemtiden var hans mor død, hun døde den 8. november. Den 4. april 1979 dræbte han Josephine Whitaker (alder 19), en bankansat i Halifax, han overfaldt og dræbte hende på Savile Park Moor, da hun var på vej hjem. På trods af de nye tekniske beviser, blev politiet vildlede flere måneder i en frugtesløs jagt på en mand med en wearside accent, som var blevet fastslået til at være fra Castletown et område i Sunderland. Politiet fulgte en fup båndoptagelse, som gjorde grin med politikommissær George Oldfield, som var lederen af The Yorkshire Ripper efterforskningen. Den samme fupmager havde sendt to breve til politiet og pralede med sin forbrydelse i 1978, og han havde underskrevet brevene med ”Jack The Ripper” og påstod, at han stod bag mordet på 26 år gamle Joan Harrison i Preston i november 1975. Den 20. oktober 2005 blev John Humble, en arbejdsløse alkoholiker og beboer i the Ford Estate, et område i Sunderland (1.6 km fra Castletown), tiltalt og fængslet for at have sendt fup brevene og båndet, samt forhindring af efterforskningen. Den 21. marts 2006 fik han en dom på 8 års fængsel, og han vil med stor sandsynlighed blive afhørt i forbindelse med mordet på Joan Harrison.

Sutcliffe dræbte Barbara Leach (alder 20) i september. Leach var en Bradford studerende og blev myrdet nær ved universitet, bag ved hendes kollegium Back Ash Grove – dette var Sutcliffes 16ende overfald, og nok en gang et overfald på en kvinde, som ikke var prostitueret, hvilket skræmte offentligheden og startede en voldsom offentlig kampagne, der uheldigvis satte fokus på Wearside forbindelsen nok en gang. Selv om politiet fulgte disse falske spor, blev Sutcliffe afhørt igen, mindst to gange i 1979, og selv man fandt flere kriminaltekniske spor som passede, og at Sutcliffes navn var på en liste med kun 300 navne i forbindelsen med pengeseddelen, var han ikke hovedmistænkt. Totalt blev Sutcliffe afhørt af politiet 9 forskellige gange.

1980[redigér | redigér wikikode]

I april 1980 blev Sutcliffe stoppet og anholdt for spirituskørsel. Og mens han ventede på komme for retten, slog han to kvinder ihjel. Marguerite Walls (alder 47) om natten den 20. august og Jacqueline Hill (alder 20) om aftenen den 17. november, en studerende ved universitetet i Leeds. Sutcliffe overfaldt yderlige to kvinder, som begge overlevede, i denne periode: Upadhya Bandara (alder 34) i Leeds den 24. september og Theresa Sykes (alder 16) i Huddersfield om aften den 5. november. Efter mordet i november meldte en af Sutcliffes venner ham til politiet den 25. november som mulig mistænkt, disse oplysninger forsvandt imellem de enorme mængder af rapporter politiet allerede havde. Sutcliffes ven gik ud fra, at de have undersøgt Sutcliffe og renset han, så han tænkte ikke mere over dette.

1981 anholdelse og retssag[redigér | redigér wikikode]

Den 2. januar 1981 blev Sutcliffe stoppet af politiet med den prostituerede Olivia Reivers (alder 24) i bilen, i indkørslen til Light Trades House, Melbourne Avenue, Broomhill, Sheffield. Han blev arresteret på grund af, at han havde sat falske nummerplader på sin bil. Han blev transporteret til Dewsbury politistation i forbindelse med denne lovovertrædelse. I Dewsbury blev han afhørt omkring the Yorkshire Ripper sagen, fordi han passede på mange af de fysiske kendetegn. Fundet den næste dag af en kniv, en hammer og et reb, som han havde smidt fra sig på det tidspunkt han var blevet arresteret på Melbourne Avenue (han havde brugt som undskyldning at han skulle tisse, for at kunne få muligheden for at være uden for synsvinkel på den arresterende betjent), øgede politiets interesse, og de fremskaffede en ransagelseskendelse, så de kunne undersøge hans hjem på Garden Lane 6 i Heaton distrikt i Bradford, og de bragte hans kone ind til afhøring

Da Sutcliffe blev bedt om at tage sit tøj af på politistationen blev det opdaget, at han var iført en sweater med V-hals under sine bukser; ærmerne var hevet op over hans ben, sådan at V-halsen på sweateren lod hans skridt være udækket, albuerne var forstærket, således at disse ville beskytte hans knæ, formodentligt når han knælede ned over hans offers lig. De seksuelle undertoner i denne beklædning var iøjnefaldende, dog blev denne oplysning ikke videre givet til offentligheden, før dette blev afsløret i en bog (Wicked Beyond Belief: The Hunt for the Yorkshire Ripper.) skrevet af Michael Bilton, og udgivet i 2003.

Efter to dages intens afhøring tilstod han pludselig om eftermiddagen den 4. januar 1981, at han var The Yorkshire Ripper, og hele den næste dag beskrev han stille og roligt hans mange overfald – et par uger senere påstod han, at han havde fået ordre fra Gud om, at han skulle slå kvinder ihjel. Han blev tiltalt den 6. januar og kom for retten i maj. Grundlaget for hans forsvar var hans påstand om, at han var Guds redskab, og at det var Guds vilje. Sutcliffe påstod, at han havde hørt Guds stemme, da han arbejde som graver, og at han havde fået ordre på at dræbe prostituerede. Han påstod, at stemmen kom fra gravstenen på en polsk kvindes grav og ydermere, at stemmen var Guds. .[2][3]

De eneste tidspunkter, han viste nogle følelser under retssagen, var, da han talte om mordet på Jayne MacDonald, og da de stillede ham spørgsmål omkring mordet på Joan Harrison, hvilket han kraftigt benægtede at have kendskab til.

Ved hans retssag erklærede Sutcliffe sig ikke skyldig til de 13 mordanklager, men derimod skyldig til manddrab på grund af formindsket ansvarlighed, i henhold til engelsk lov, han erklærede sig også skyldig til 7 mordforsøg. På grundlag af fire psykiateres reporter med diagnosen paranoid skizofreni prøvede rigsadvokaten at acceptere erklæringen fra Sutcliffe, men dommeren Justice Boreham forlangte en usædvanlig detaljeret forklaring af rigsadvokatens bevægegrundlag, og efter to timers fremlæggelse af Attorney-General Sir Michael Havers, og en frokostpause og yderlige 40 minutters diskussion afslog han dette og insisterede på, at sagen skulle for en jury. Retssagen var sat til at starte den 5. maj 1981 (en beskrivelse af retssagen kan læses på The Yorkshire Ripper Web Site.)

Hans retssag varede i to uger. På trods af hans advokats James Chadwin QC, store arbejde, blev Sutcliffe fundet skyldig i 13 tilfælde af mord og blev idømt to gange livstidsdomme. Dommeren ved retssagen talte om sin overbevisning om, at Sutcliffe ikke stod til at redde og at han håbede, at han aldrig ville blive en fri mand igen, og han anbefalede, at der skulle gå minimum 30 år inden en prøveløsladelse kunne komme på tale, denne anbefaling betyder at Sutcliffe ikke har en chance for en prøveløsladelse før efter 2011 og da er han 65 år gammel.

Efter hans retssag, tilstod Sutcliffe yderlige to overfald, men det blev besluttet, at på dette tidspunkt var det ikke i ” den offentlige interesse ” og West Yorkshire Politi havde gjort det klart, at de kvindelige ofre ønskede at være anonyme.

Fængsel og Broadmoor Hospital[redigér | redigér wikikode]

Han begyndte sin afsoning på HMP Parkhurst den 22. maj 1981. Selv om han var blevet fundet normal ved hans retssag (at være bedømt til at være normal i henhold til engelsk lov er ikke det samme som at sige, at man ikke har en mental sygdom), han fik hurtigt diagnosen skizofreni, og forsøg på at sende ham til en sikker psykiatrisk afdeling blev forhindret. Under hans tid på Parkhurst blev han udsat for et voldsomt overfald for første gang. Overfaldet blev udført af James Costello, en 35 år gammel vaneforbryder fra Glasgow, med adskillige domme for vold. Den 10. januar 1983 fulgte han efter Sutcliffe til F2, en hospitals afdeling , i forbindelse med Parkhurts fængsel, hvor han slog en flækket kaffekop to gange ind i venstre side af Sutcliffes ansigt, hvilket resulterede i fire separate sår, der krævede 30 sting. [4] I marts 1984 blev Sutcliffe endelig sendt til Broadmoor Hospital, under sektion 47 i henhold til engelsk (Mental Health Act 1983).

Hans kone Sonia blev separeret fra ham i 1982 og fik den endelig skilsmisse i april 1994. Hun lagde sag mod flere forskellige udgivelser, den mest kendte Privat Eye .[5]

Den 23 februar 1996 blev Sutcliffe overfaldt på sit værelse på Henley Ward, Broadmoor Hospital. Paul Wilson, en dømt røver, spurgte om han måtte låne en videokassette før han prøvede at kvæle Sutcliffe med ledningen fra et par hovedtelefoner, to andre dømte mordere, Kenneth Erskine, the Stockwell Strangler, og Jamie Devitt, greb ind efter at have hørt Sutcliffes skrig.[4]

Efter et angreb fra en medindsat, Ian Kay, den 10. marts 1997, med en kuglepen, mistede Sutcliffe synet på venstre øje og højre øje blev alvorligt skadet. [6] Kay indrømmede mordforsøget og blev idømt et ikke tidssat ophold på et sikkert sindssygehospital. Det forlyder, at Sutcliffe skulle have fået en erstatning på næsten 200.000 £ for overfaldet, men West London Mental Health Trust, som driver Broadmoor Hospital, offentliggjorde en udtalelse den 18. januar 2008 for at sætte en stopper for disse rygter, at der ikke er udbetalt nogen erstatning for episoden .[7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]